Djengis Con VI - 2015 Feedback tråd
Posted: Mon Apr 13, 2015 10:56 pm
Jeg bukker og takker for de roser der er givet. Så derfor vil jeg i denne tråd specifikt frabede mig det, men istedet søge feedback på hvad der eventuelt kan gøres bedre. Eller i hvert fald anderledes. (Ikke at det er forbudt at sige noget positivt. Hvis der er specifikke ting folk sætter pris på, må man da gerne give til kende, at netop det synes man ikke skal laves om.)
Hvordan var Lerbjergcenteret generelt?
Er det et problem at det ligger lidt afsides?
Jeg ved der er lidt udfordringer for con'ens højeste deltagere. Lyder det som en brugbar løsning at lave den mindste sal i den anden ende om til intermistisk sovesal efter eksempelvis kl. 22.00?
Belysningen i den ene spillesal lod lidt at ønske. I hvert fald for nogle typer spil. Er det noget der bør føjes på TO-DO listen for at få forbedret, eller er det til at leve med? Og hvad kan der i så fald gøres?
Hvordan med formatet med modulopbygning? Fungerer det stadig, nu hvor vi har et stigende antal af brugere, der ikke frekventerer germangames? Hvis vi skulle skifte til noget andet, hvordan kan vi så bedst favne begge typer brugere, så alle parter er glade og tilfredse?
Og så et (måske) lidt følsomt emne: I år oplevede vi det største alders-spænd fra yngst til ældst. Det overrasker nok ikke nogen at Robert og Søren begge er blevet et år ældre, men jeg tænker mere i den nederste ende af aldersskalaen. Jeg ved der til tider var lidt barnegråd, og Morgan er nok en lidt yngre deltager end de fleste er vant til. Hvordan fungerede det? Jeg ønsker selv at være så favnende og inkluderende som mulig (forhåbentlig uden at lyde som en politiker der forsøger at ramme alle de populære buzzwords), og jeg ser selv gerne Djengis Con som en familie-con. Men hvordan oplever folk det? Jeg vil jo omvendt være meget ked af det, hvis det skulle give andre grund til at betænke sig m.h.t. deltagelse.
Skyd løs. Jeg er selv af den opfattelse, at der ALTID er noget man kan gøre bedre næste gang. Hjælp mig gerne med at identificere hvad og hvor. Så plukker vi de punkter der virker vigtigst at arbejde målrettet med.