Er der nogen, som har en mening om Imperial af Mac Gerdts ?

Kommentarer, spørgsmål og husregler.
Post Reply
User avatar
Neumann
250+ indlæg
250+ indlæg
Posts: 328
Joined: Fri Aug 19, 2016 7:38 pm
Has thanked: 25 times
Been thanked: 69 times

Er der nogen, som har en mening om Imperial af Mac Gerdts ?

Post by Neumann »

Lidt modvilligt følger jeg ofte Tony Boydells blog og blev gjort opmærksom på et for mig at læse ret interessant ældre spil, Imperial af Mac Gerdts. Jeg ejer og kan meget godt lide Concordia og var i sin tid ganske glad for Acquire, og Imperial ser ud til at have lidt af begge dele. Ud fra Tonys blog og ud fra forumkommentarer på BGG ser det også ud til at være et spil, som kan blive meget langt og trist, hvis det spilles "forkert", altså hvis folk f.eks. tror, de skal opkøbe og spille et land til sejr.

Jeg kan af ældre kommenterer her på GG se, at der burde findes folk her, som enten hader eller er meget glade for spillet, men jeg tror ikke, det bliver spillet så meget længere hverken af fans eller hadere. Jeg vil gerne høre fra begge parter, hvad I synes er godt ved spillet og hvad I synes er skidt.

Siden jeg mest spiller 2-spiller, tror jeg ikke, jeg skal have spillet selv, men jeg vil alligevel gerne høre, om det er værd at prøve. Også, hvis nogen har prøvet iOS-versionen vil jeg gerne høre, om der er noget ved den.
User avatar
Frouvne
10.000+ indlæg
10.000+ indlæg
Posts: 14583
Joined: Wed Apr 26, 2006 12:09 pm
Favoritspil: Brass: Lancashire, Twilight Struggle, Gaia Project, Innovation, Dominant Species, Crokinole, Steam, Spirit Island, Amun-Re, TMB
Location: 2900
Has thanked: 448 times
Been thanked: 629 times
Contact:

Re: Er der nogen, som har en mening om Imperial af Mac Gerdts ?

Post by Frouvne »

Det er godt nok lang tid siden, vi har haft Imperial på bordet. Til gengæld er det et af de spil, som jeg tror der er fuldkommen enighed i min spilgruppe om, at det er rigtig, rigtig godt. Vores erfaring var, at spillerantallet ikke er ligegyldigt. Så slipper man også for at folk køber sig ind i et land og holder fast på det hele spillet. Jeg var i forvejen positivt stemt overfor spillet, da området stort set er identisk med det man spiller i i Diplomacy. Imperial er om muligt bare endnu mere kynisk, da man ikke har tilhørsforholdet til landet og i stedet er investorer, der køber indflydelse, som man så udnytter til at tømme området for ressourcer og/eller for at benytte deres militære ressourcer. Et spil jeg helt sikkert også vil anbefale idag.
frouvne, administrator

Image
User avatar
Stony
5000+ indlæg
5000+ indlæg
Posts: 9163
Joined: Thu Jun 22, 2006 11:40 am
Favoritspil: Gaia Project, Brass (begge versioner), Hansa Teutonica, Steam, Concordia, Crokinole
Location: Taastrup
Has thanked: 48 times
Been thanked: 116 times

Re: Er der nogen, som har en mening om Imperial af Mac Gerdts ?

Post by Stony »

Jeg vil hævde at det er Mac Gerdt's bedste spil. Og det selv om jeg også godt kan lide Concordia, og ejer samtlige udvidelser.

Som Allan skriver, så hold lige et øje på hvor mange spillere I er. Det er ikke alle spillerantal der er lige gode. Hold dig umiddelbart fra at spille det med tre eller seks spillere. De kan godt være tilbøjelige til at falde i den der med at hver spiller er "gift" med en bestemt nation eller to. Med et "skævt" spillerantal i forhold til antallet af nationer, kommer der meget mere dynamik og skift i ejerskabet. Der vil typisk være et par nationer der sidder fast hos en enkelt spiller, men de øvrige skulle gerne skifte hænder nogle gange undervejs.
Sidst spillet:
Image
Carlei
250+ indlæg
250+ indlæg
Posts: 463
Joined: Mon Mar 04, 2013 3:27 pm
Location: Taastrup
Has thanked: 1 time

Re: Er der nogen, som har en mening om Imperial af Mac Gerdts ?

Post by Carlei »

Jeg prøvede det for en del år siden på Djengis (fem spillere hvoraf fire var nye) og syntes det var et rigtig godt spil, men.....

- to spillere forstod ikke helt dette at de ikke "ejede" deres start land men bare kontrollerede det midlertidigt så de spillede ikke særlig optimalt.

- Den rutinerede spiller kastede sig hurtigt over schweizer bank strategien (du kontrollerer ikke lande, men kan til gengæld investere oftere). Det er tilsyneladende en rigtig stærk strategi når de andre ikke ved hvordan de skal spille mod det, så denne person vandt sikkert. Det ødelagde lidt oplevelsen, men kun lidt. :P

Så hvis du vil prøve det, og især hvis ingen af jer har prøvet det før vil jeg nok anbefale at gøre lidt ud af ovenstående i regelgennemgangen. Især hvordan schweizer bank fungerer, og hvad alle andre bør gøre for at spille imod det.

Jeg vil meget gerne prøve det igen en dag i hvert fald.
User avatar
Neumann
250+ indlæg
250+ indlæg
Posts: 328
Joined: Fri Aug 19, 2016 7:38 pm
Has thanked: 25 times
Been thanked: 69 times

Re: Er der nogen, som har en mening om Imperial af Mac Gerdts ?

Post by Neumann »

Mange tak for alle tilbagemeldingerne.

Det, jeg tror, jeg hører jer sige er, at man nok bør holde sig fra 2, 3, og 6 personer for at mindske tilbøjeligheden til at hver spiller sætter sig helt på sine private 1-2 lande, men at 4 og 5-spillerspil godt kan løbe ind i samme problem, hvis enkelte af spillerne alligevel begynder at forfølge eget-land-strategien.

For mig at se er det nok et spil, som kræver en meget fasttømret spillegruppe, hvor man nok højst bør introducere spillet for én ny spiller ad gangen.

Jeg er bange for, at spillet nok er for u-idiotsikkert til mit brug, men vil da holde øje med, om det skulle op som forslag på en con en dag...
User avatar
Gunness
5000+ indlæg
5000+ indlæg
Posts: 5110
Joined: Wed Oct 18, 2006 11:26 am
Favoritspil: Twilight Struggle, Wonderland's War, Unsettled, Great Western Trail
Location: København
Has thanked: 487 times
Been thanked: 524 times

Re: Er der nogen, som har en mening om Imperial af Mac Gerdts ?

Post by Gunness »

Jeg har ratet Imperial 8,5 på BGG, men alligevel er det år siden, jeg har spillet det. Jeg har dog tit stået og kigget på det på hylden, men det er så fravalgt til fordel for noget andet.
De gange, det er blevet spillet (alle med 4 eller 5 spillere, så vi har været lykkeligt uvidende om faldgruberne i forkerte spillerantal) har været en stor succes hver gang. Og jeg synes, at folk har været hurtige til at fange spillets finesse, nemlig at det ved et øjekast ligner noget Risk-agtigt, men at man netop skal være kynisk og blot malke de enkelte nationer så meget som muligt, inden man kaster dem fra sig. Sådan lidt selskabstømmer-agtigt.

Spillet byder på masser af spillerinteraktion, et strømlinet regelsæt og masser af svære strategiske overvejelser. Hvorfor kommer det så ikke noget mere på bordet? Primært af to grunde, tror jeg.
- Det er temmelig langt, og spiller man det med mennesker med bare en smule AP-tendens, bliver især slutspillet alt for langt ("hvis jeg nu invaderer England og køber en aktie i Frankrig, så..... men på den anden side kunne man også....")
- Der er sket rigtig meget på komponentsiden siden 2006. Jeg kan godt lide spil, der både er interessante OG æstetisk tiltrækkende, og det er svært at komme ud over, at Imperial ikke er den kønneste knallert i skuffen:
Image

Kikset farvevalg, kedelige trækomponenter og usle Matador-pengesedler.

På mange måder er det to af de samme ting, der gør sig gældende med et spil som Dominant Species. Det er i princippet skidegodt, men det er meget langt og ikke særligt pænt at se på, og derfor kommer det ikke så meget frem, som dets gameplay fortjener.
Bestilt: Floe, The Old King's Crown, Mycelia, Peacekeepers, An Age Contrived, Unconscious Mind, Rise & Fall, Dark Quarter, Through Ice & Snow
Seneste: 7th Citadel, Match of the Century, Faraway, Boonlake, Senjutsu, Fractal, Sleeping Gods 2
Post Reply