Månedens spiloplevelse september 2014

[Frouvne]

Så er det igen blevet tid til at kigge tilbage på en måneds spiloplevelser.

I september måned fik jeg spillet:

Glory to Rome - 3
Skull & Roses - 3
King's Forge - 2
Thunder Alley - 2
Coin Age - 1
Dixit Odyssey - 1
Five Tribes - 1
Lewis & Clark - 1
Nauticus - 1
Paris Connection - 1
Risk Express - 1
Schotten-Totten - 1

Five Tribes var et friskt pust. Et lille twist på worker-placement genren, hvor der her snarere var tale om et worker-removement spil. Lewis & Clark er jo altid godt og Nauticus er hurtigt blevet en personlig favorit. For mig blev dog dog et kært gensyn med Glory to Rome, der gjorde mest indtryk på mig.

[40crew]

Pathfinder Adventure Card Game: Skull & Shackles – Base Set 4
Trajan 2
The Castles of Burgundy 1
Caverna: The Cave Farmers 1
King of Tokyo 1
Lords of Waterdeep 1
RoboRally 1
Terra Mystica 1

Det var ikke megen spil det blev til for mit vedkommende, men jeg tror dog jeg har glemt at registrere et par af mine spil i løbet af måneden.

Jeg holder godt af Pathfinder, men har endnu kun fået spillet det solo. Jeg kan ikke helt overskue at skulle introducere det for min kone, det er altså nogle noget nørklede regler, og hun er ikke super meget for besværlig kort tekst, hvilket der bestemt er her. Men klart største oplevelse var et 5 personers spil RoboRally, det var super kaotisk og rigtig rigtig sjovt.

[Larsine]

38 spil blev det til, hvilket jo nærmest er en halvering I forhold til sidste måned, og næsten 1/3 af juli måneds spil, men stadig over mit gennemsnit.

San Juan (incl. udvidelser) x6
Citadels (inkl. The Dark City) x4
Das Motorsportspiel x3
This Town Ain't Big Enough for the 2-4 Of Us x3
The City x2
Coco Loco x2
Coin Age x2
Guildhall x2
KLASK x2
Love Letter x2
Manno Monster x2
The Resistance: Avalon x2
Augustus x1
Chaos Marauders x1
Express x1
Lords of Waterdeep (inkl. Scoundrels of Skullport) x1
Ubongo x1
Village x1

Spil med rødt er nyheder, og blandt dem var der flere som var interessante.

Mest interessant/sjovt var dog KLASK, som jeg gerne købte et eksemplar af, men jeg synes at de kr. 500,- som det koster er en lidt pebret pris.

Manno Monster indeholder et af de elementer som jeg elsker i spil, nemlig tidspres, og i modsætning til Ubongo så fungere det i dette spil, da scoringsmekanismen ikke er en del af den begrænsede tid.

Augustus har jeg tidligere fået forklaret som Romer Bingo, og det er ikke en dårlig forklaring, bortset far at der er lidt mere taktik og strategi i dette spil end i bingo. Helt klart et spil som jeg gerne spiller igen hvis chancen kommer, også for at vise at det kunne jeg sikkert gøre bedre end første gang.

This Town Ain't Big Enough for the 2-4 Of Us er et mikro-spil som jeg støttede på Kickstarter. Lidt tynde komponenter, og ikke det store dybe spil. Der er indbygget 3 udvidelser, og de to af dem gør spillet lidt mere taktisk.

Coin Age erendnu et mikro spil som jeg havde støttet på Kickstarter. Jeg har kuen spillet på det ene board, og der er 4 forskellige, men det er helt sikkert at det er maget heldbaseret, og situationen hurtigt kan vende. Til gengæld tager det kun ca. 10 minutter at spille.

Af nyhederne er det hel klart KLASK der bliver månedens spiloplevelse, simpelthen fordi det er anderledes end så mange andre spil.

[Mik]

39 spil blev det til, fordelt på 15 titler:

Pathfinder Adventure Card Game: Skulls & Shackles x10
Legendary Encounters: An Alien Deck Building Card Game x5
Descent: Journeys in the Dark (2nd Ed) x4
Black Fleet x2
Burgen von Burgund x2
6 Nimm't x2
Doomtown: Reloaded x2
Heroes Wanted x2
Anti-Gravity x2
Catan: Cities & Knights x1
Power Grid: Benelux x1
RoboRally x1
A Touch of Evil: Dark Gothic x1
Tournay x1
Viticulture x1

5 af titlerne var nye (selvom jeg jo havde spillet et af dem i april, og et andet af dem var en genudgivelse)
Heroes Wanted løber med titlen som månedens største overraskelse.
Skulls & Shackles løber med titlen månedens bedste nyhed.
Det er svært at sige om Adventure Path'en er så meget bedre end Runelords, eller om det er fordi vi har valgt at øge sværhedsgraden ved at bruge 1 ekstra Lokalitet i hvert scenarie. Men hvor spillet før blot var underholdene, er det nu både underholdene og spændene. Både Martin, Eivind og jeg nyder vores spil!

Men Alien-spillet må alligevel være det spil jeg har nydt mest - og heldigvis har vi stadigvæk kun brugt knap halvdelen af kortene

[digter]

Star Realms 8
Innovation 3
Love Letter 2
War of the Ring (second edition) 2
Alhambra 1
Cosmic Encounter + Cosmic Incursion 1
Dead of Winter: A Crossroads Game 1
Lords of Vegas 1
Pack of Heroes 1
Splendor 1
Klask 1
Wallenstein (second edition) 1

23 spil i september

Star Realms er stadig stærkt kørende og jeg synes stadig det er et genialt spil. Dead of Winter var en god oplevelse, som jeg glæder mig til at prøve igen. Når det er sagt, så har det lidt samme problem som BSG med at spillet, udover traitor-delen, bare ikke er særlig interessant. Det giver måske ikke mening at skelne mellem de to ting, men der er bare tidspunkter i begge spil, hvor traitor-delen træder i baggrunden og spillets mekanismer bliver meget fremtrædende og de fungerer bare ikke så godt på egne ben. The Resistance er netop så godt et spil imo, netop fordi det skærer alt det overflødige væk og fokuserer udelukkende på traitor-delen. Det kan sagtens være det bliver bedre efter et par spil, men nu må vi se

Wallenstein var ligeledes et god oplevelse. Cube Tower'et er genialt! Dog følte jeg at spillet var lidt for euro-area-majority agtig til min smag. Det gjorde det hvert fald en anelse tørt. Det gør dog også at det er et relativt simpelt spil, så det er ikke så svært at komme i gang med. Det skal spilles igen!

Splendor var middelmådigt, Klask var godt og Pack of Heroes skal prøves igen før jeg kan komme med en endelig dom. Det virker som et simplificeret Summoner Wars, som ikke nødvendigvis er en god ting, dea jeg ikke rigtig bryder om mig sidstnævnte, men det virkede umiddelbart meget godt.

[BlueSwan]

Lidt halvsløj måned for mig. 28 spil og ikke meget nyt:

10x Android: Netrunner
5x Star Realms
3x For Sale
3x No Thanks!
2x 1989: Dawn of Freedom
2x Rat Hot
1x Mage Knight Board Game
1x Ticket to Ride
1x Ubongo

Eneste nyhed for mig var 1989: Dawn Of Freedom og det løber da også nemt med titlen som månedens spiloplevelse. Jeg er virkelig begejstret for den type spil. Om det er bedre eller dårligere end Twilight Struggle ved jeg ikke, men det er i hvert fald godt!

[Sveinmain]

Kun 15 spilte spill i september Likevel må det kåres en vinner!

The City 3
10 Days in Africa 2
10 Days in Europe 1
Ave Caesar 1
Belfort 1
Biblios 1
Coal Baron 1
Love Letter 1
Nauticus 1
Rampage 1
Shogun 1
Space Cadets 1

Beste spill: Nauticus - Skikkelig Euro med mye å tenke på
Runners up: Coal baron - lettere og raskere enn Nauticus. Digger heisen!
Outsiders: Belfort - litt lang spilletid, Biblios- kjekt, kjapt, men ønsket det var enda bedre.
15. plass: Space Cadets - er for gammel til stressespill...

[JoelP]

Fik spillet et par af, for mig, årets helt store titler i september:

Thunder Alley er et racing game, der rammer mig lige i hjernen og hjertet. Har holdt øje med det et par år, og ville have støttet det på GMTs P500 hvis ikke det havde været så gudshjammerligt dyrt med transport og postdk-dummebøder. Har spillet Reiner Knizias Formula One Racing spil en del, og regnede med at det var lidt i samme boldgade, selvfølgelig bare som fuld skala racerspil. Og det var ikke helt galt formodet. Man har en håndfuld kort på hånden, som skal spilles i løbet af en runde. Med dem flytter man både sine egne og andres biler (har kun spillet med 4 spillere, og her har man 4 biler hver), således at man ligger godt i forhold til feltet (og forhåbentlig godt i forhold til de andre kort man har). Det er simpelthen genialt. Helt sikkert mit yndlingsracerspil. Det føles som et ræs, og i modsætning til Formula D er man helt med i de andres ture, hvor man prøver at overtale den aktive spiller til at hjælpe en frem på banen (til gengæld for at love højt og helligt at man gengælder tjenesten). Der er også valg omkring hvor meget skade man tør påføre sine biler for at holde dem helt i front, og I ingen af spillene har vinderen været sikret før i allersidste tur.

Dead of Winter har jeg også ventet spændt på, og jeg har haft nogen rigtig gode oplevelser med det. Startmissionen er dog lidt fesen, så den vil jeg anbefale at man styrer udenom. Det er helt sikkert et oplevelsesspil, hvor random events spiller en stor rolle (på godt og ondt), men hvor disse events hænger meget bedre sammen med historien end i for eksempel de fleste fantasy flight games spil. Artworket er helt fantastisk og jeg kan faktisk meget godt li de forskellige standees, selvom jeg godt kan se at de kan være svære at kende forskel på med 'gamle' øjne

Five Tribes og Istanbul er lidt i samme kategori. Halvabstrakte eurogames, som jeg var en smule skeptisk over for, men gerne ville prøve (især synes jeg Istanbul så lidt tørt ud, og efter Camel Up, som var elendigt, var jeg skeptisk over KSdJ titlen), men blev positivt overrasket over begge. De er begge puslespils-euros, men med godt tempo og gode originale ideer. Skal begge helt sikkert erhverves på et tidspunkt.

Shadowrun Crossfire derimod var nogenlunde så tørt og abstrakt som jeg havde regnet med. Temaet træder helt sikkert i baggrunden til gengæld for symbol-matcheri. Fin idé med at de forskellige klasser har forskelligt startdeck, men et våben har præcis samme flavor som et hacking kort, bortset fra farven. Meh. (Det skal siges at jeg kun har spillet demoboksen. Men der skal godt nok en del til for at gøre det mere interessant end Pathfinder Card Game).

Fik også spillet 3 af introscenarierne til Skulls and Shackles Pathfinder base settet, og det var et dejligt gensyn med et grundsystem, som jeg i forvejen ret godt kan lide. Den nye version fungerer dog noget bedre, skibet er en sjov og interessant tilføjelse, glæder mig dog til nogen af de scenarier som ikke kun er 'find og besejr' skurken'.

A touch of Evil: Deck building game var til gengæld månedens (og måske årets, i hvert fald ind til videre) mest fesne oplevelse. Lidt ligesom Crossfire starter man med forskellige decks, hvor den eneste egentlige forskel er farven på kortene, men til gengæld har hver karakter en special ability, som var det eneste i spillet, der rigtigt fungerede. Ellers var det en Ascension-klon, bare med mange flere typer resourcer, som skulle kombineres for at købe kortene i midterrækken. Det gjorde det mega tilfældigt, og det endte vist med at vi hjalp ham, der var mest foran med at få slået slutmonstret ihjel, så spillet endelig kunne slutte. Stort suk. Usability på kortene var også helt i bund, den der har stået for layoutet skulle ha en lammer.

iELLOs nyeste børnespil i serien med 3 little pigs og baba yaga, Hare and Tortoise var noget mere opløftende. Det er med mange mil det indtil videre bedste i den serie. Det er i bund og grund et hand management spil, som tager omkring 15 minutter. Man spiller kort, for at få de forskellige dyr til at ræse mod målstregen. Det lyder meget enkelt. Men alle dyrene har forskellige måder at flytte sig på, alt efter hvor mange kort af deres type, der er blevet spillet og hvor de er i feltet (for eksempel, Hvis haren ligger forrest, tager den lige en lille lur, hvis der bliver spillet nok kort af dens type) Helt genialt spil, sikkert for større børn, men især også for voksne, som vil spille et hurtigt familiespilstungt spil (har kun spillet det med voksne)

Det blev også til glædelige gensyn med Twilight Struggle (som vitterligt har fortjent førstepladsen på BGG), Puerto Rico, Saint Malo og Elder Sign (nu med expansion) og en hel masse andre som jeg sikkert ville kunne nævne hvis jeg nogensinde havde logget mine spil på BGG

Thunder Alley er indtil videre årets bedste spiloplevelse(r), så det er naturligvis også månedens bedste, skarpt forfulgt af Twilight Struggle og Dead of Winter....og også ret tæt forfulgt af Hare and Tortoise. Alt i alt en super spilmåned. Yeehaaw. Essen udgivelserne har noget at leve op til

[Jens_Hoppe]

På grund af et dødsfald i familien fik jeg ikke spillet meget i september...

Jeg fik dog prøvet to nye titler: Den første var Tragedy Looper, hvor jeg som mastermind i de to første scenarier havde et værre hyr med at holde de unge og skarpe KBK-deduktionsmaskiner hen i uvished. To gange lykkedes det dem i hvert fald at afsløre alt hvad scenarierne bød på på rekordtid.

Den anden nyhed var Dead of Winter. Her var det det tematiske, og hele "semi-coop" delen der udmærkede sig, for mekanisk virkede spillet lidt ... ordinært (jeg er nemlig ikke den store fan af den klassiske Fantasy Flight-model, hvor "handlingen" i et fortællespil blot styres af en række tilfældigt trukne kort). Men aspektet med de individuelle mål var sjovt, og som Walking Dead-fan er det svært at finde noget dårligt at sige om temaet.