GermanGames.dk

Størstedelen af de spil jeg i min barndom kunne bruge hele søndagen på eksisterer ikke længere i min spil-samling. Matador og den lidt mere komplicerede variant med aktier, Finans, Derby og lignende spil, kan stadig fremkalde gode minder. Men lysten til at spille dem igen eksisterer ikke længere.

Nogle af barndommens spil kan det som familiefader være svært at slippe helt udenom. Memory er det svært at argumentere imod med dets i indlæringssammenhænge gode kvaliteter. Alligevel prøver jeg at glide udenom ved at introducere tyske varianter som Hønsefræs (Zicke Zacke Hühnerkacke) og Schatz der Drachen af Reiner Knizia. Det sidstnævnte er faktisk et spil, jeg kan finde på med fornøjelse at spille udelukkende med voksne!

Et spil fra barndommen er dog kommet i spil igen - omend i en af min broder nyerhvervet udgave; Subbuteo! Det klassiske fodboldspil fra 1947 kan stadig få adrenalinen til at pumpe i årerne! Den dag i dag er det mig en gåde, hvilke regler vi spillede med. De officielle regler er rigtig komplicerede og omfattende omend meget intuitive, når man kender de almindelige fodboldregler. Et spil der stadig appellerer til drengerøven i mig snart 30 år efter jeg stiftede bekendtskab med det første gang!

Hej har stadig mit HeroQuest stående i skabet (med Kellars Keep udv.). Det er totalt rippet for figure, men det var det første brætspil jeg selv købte og det er blevet spillet utrolig meget.

Og så er der et enkelt spil der mangler. Nemlig Talisman. Det har jeg og vennerne brugt enorme mængder af tid på. Det var en kammerat som havde og ham har jeg ikke længere kontakt til, så jeg må leve uden Talisman. Men nemt er det ikke

Vi har en klassisk spilkuffert med almindelige brætspil (dvs. Ludo, Dam, Backgammon osv.), som aldrig bliver brugt (men den er jo rar at have stående i tilfælde af at... ja, det ved jeg egentlig ikke. Men den står jo meget fint på hylden ).

Derudover har jeg opgivet at få min mor til at finde Den Fortryllede Labyrint på pulterkammeret hjemme hos dem, så nu har jeg selv anskaffet mig det. Det er altså et hyggeligt lille spil, som de fleste kan lokkes til at spille - om ikke andet så som filler

Hov - fik lige set Eriks indlæg igen. Jens og har også HeroQuest stående - samt et par andre spil fra teenageårene (Renegades og Mighty Empires tror jeg, det er).

Mit Heroquest blev solgt da en ven ville give alt for meget for det.

Jeg har spillet det med nogle børn og det var da sjovt nok. Men blev skuffet over selve spillet.

Møblerne var klasse som altid. Den yngste dreng på 4 år spurgte hvorfor der var et dødningshoved på reolen He he, så må man jo prøve at svare lidt smart. Men efter det gad han ikke mere, det var lidt for farligt selvom jeg lovede han ikke ville dø. Men så kunne han jo sidde hos mig mens vi kastede monstre mod hans bror