Månedens spiloplevelse - Maj 2011

[Frouvne]

Hvilket spil bibragte maj måneds bedste spiloplevelse for dig og hvorfor udmærkede netop denne spiloplevelse sig?

[Brichs]

Månedens oplevelse for mig var i sidste øjeblik - i går eftermiddags. Min kone og jeg tog et spil Last night on Earth, hvor vi spillede internetscenariet "All Hallows Eve 2", der kom sidste halloween.



Spillet kræver Growing Hunger udvidelsen, og bruger 21 zombier (modsat de normale 14) og 6 helte (modsat de normale 4) og alle spillepladerne. Spillet var virkelig et episk spil LNoE - klart det bedste scenarie jeg har prøvet indtil nu.

[Helle]

Der må siges at være to som jeg særligt tænker på:

Mansions of Madness, som jeg fik vist fik spillet 6-7 gange i slut april og maj (jeg holder ikke så nøje øje). Det var sjovt at spille så relativt et langt spil så mange gange hurtigt efter hinanden - jeg spillede det i forskellige sammenhænge og med forskellige personer, så det var også nogle forskellige oplevelser. Det er lidt underligt, det er slet slet ikke min type spil, men jeg glæder mig faktisk til at spille det igen. Vi har gemt en af de længere historier til en god søndag eftermiddag og jeg håber snart, at vi skal se, hvad den byder på. Det er lidt kedeligt at være investigator, men rigtigt sjovt at være ond

The Resistance, som var en supersjov oplevelse - omend jeg fik noget kritik for at være elendig til spillet efterfølgende. Et spil som jeg (hint, hint) virkelig ønsker mig i fødselsdagsgave, når det bliver aktuelt.

Derudover har jeg fået spillet lidt ældre spil i denne måned - efter at vi har pakket vores mange kasser med brætspil ud er der dukket lidt af hvert op - det blev blandt andet til 4 spil Ghoststories, Hansa, Mykerinos, Can't stop. Vi har også fundet Race for the Galaxy frem og jeg glæder mig til at dyrke det lidt igen. Innovation kom ikke så meget på bordet, som i de foregående måneder.

[Jens_Hoppe]

Det bedste spil jeg spillede i maj er stadig High Frontier, ingen tvivl om det (med fare for at lyde som en knækket plade ).

Men det blev jo også til en del nyt: Spil som Mansions of Madness, Pergamon, Pantheon og Die Burgen von Burgund (hvor jeg dog ikke nåede at være med til et helt spil).

Første indtryk af de tre eurogames er at de alle er "ok" i mine øjne, men så nok heller ikke mere. Pergamon og Pantheon er begge lige letvægts-agtige nok til at de ikke bliver favoritter, og selvom Pantheon i princippet er det af de to som tiltaler mig mest (fordi det er et eskalerende spil, hvor man opbygger en "position"), er det som sagt lidt underligt at de sene ture går så hurtigt som de gør. Die Burgen von Burgund er noget af det mest underholdende jeg har prøvet af de alea-udgivne Stefan Feld-spil, men det siger på den anden side ikke så meget. Det virkede som et OK spil, men ikke noget der gav mig noget særligt blod på tanden til at ville spille det igen.

Mansions of Madness var nok min bedste spiloplevelse på Djengis Con, meeen... jeg tror altså ikke det var spillet selv, set rent mekanisk, som var skyld i det: Selskabet derimod var rigtigt godt, og det var med til at gøre hele oplevelsen rigtig god.

Men skal jeg alligevel prøve at dissekere MoM - hvis man bare ser på det rent mekaniske i det - er det jo i høj grad (mere end noget andet jeg har prøvet) et rollespil på brætspilsform, inkl. keeper, spillere, characters, scenarier med udførlig baggrund, osv. Som gammel rollespiller (inkl. Call of Cthulhu) burde det være noget der kunne tiltale mig, men det er som om MoM har taget den del af rollespillet jeg ikke bryder mig så meget om - de formelle regler for alt et mekaniske - og bygget videre på det, mens det (for mig) sjove i et rollespil - det at være med i en spændende historie - er blevet nedtonet og abstraheret en del for at passe ind i brætspilsskabelonen. Den mekaniske del af rollespil har altid været den del jeg syntes var mest overflødig, og jeg har foretrukket rollespil der var lidt mere free-form, men med Mansions of Madness er næsten al fokus jo lagt på de mekaniske ting; skills checks hele tiden, udførlige regler for rykning og kamp, osv. Det er naturligt nok, selvfølgelig, da det jo er et brætspil snarere end et rollespil, men jeg kunne godt tænke mig at fokus alligevel var rykket lidt mere i retning af historiefortælling.

Så kunne man jo håbe at spillet kunne bidrage med noget positivt som rollespil ikke har, f.eks. at man kan spille det med kun lidt eller ingen forberedelse, at det er nemt at gå til for folk der ikke kender systemet på forhånd, at det er nemt og hurtigt at gøre klar, osv. Her synes jeg spillet klarer sig nogenlunde. Ja, det er givetvis nemmere at lade folk der aldrig har prøvet det før deltage i et spil MoM, end det er at introducere dem til rollespil, og ja, som keeper er MoM da en nem måde lige at stable et rollespilseventyr på benene hvis man ikke har forberedt sig. Men det er altså stadig ret bøvlet at komme i gang med MoM - der er f.eks. mange regler man skal fortælle folk før man kan starte.

Og så er der det med opsætningen af spillet, som er et sandt mareridt: Opsætningstiden alene synes jeg er så horribel at den meget vel kunne gøre at mit eksemplar af MoM ender på min salgsliste på et tidspunkt, for uanset at jeg måske nok kunne tænke mig at prøve spillet igen, orker jeg næsten ikke tanken om at skulle sortere alle de kort og brikker for at komme i gang...


Sååå, tilbage til månedens spiloplevelse: High Frontier var sgu stadig den bedste. De andre spil nævnt ovenfor var også sjove at prøve, men ingen af dem fik mig til at sige "wow".

[Frouvne]

Maj måned blev en varieret spilmåned for mit vedkommende men en fin blanding af nye spil og gamle spil, der blev genopdaget.

De mest spillede spil i maj måned blev for mig Ghost Stories med 5 gennemspilninger og King of Tokyo med 4.

Spillet tre gange:
The Lord of the Rings: The Card Game
PitchCar med udvidelserne: PitchCar Extension og PitchCar Extension 2
The Resistance
Yu-Gi-Oh! Trading Card Game

Spillet to gange:
7 Wonders
Die Burgen von Burgund
Innovation
Mansions of Madness

Spillet en gang:
Beyblade
Biblios
Brass
Can't Stop
Dominant Species
GiftTRAP
Glen More
Guess What I Am
Heli Hopper
Hogwarts: House Cup Challenge
Ra: The Dice Game
Schotten-Totten
Summoner Wars: Guild Dwarves vs Cave Goblins
Julemandens værksted - prototype
Lawn Mowing - prototype

Ghost Stories og PitchCar kom frem fra glemslen og det har været en fornøjelse at se dem igen. The Resistance og King of Tokyo bød på vildt underholdende spiloplevelser. Brass og Dominant Species er uden tvivl de spil, der har den største tyngde og som på den måde leverede de mest solide spiloplevelser. Månedens spiloplevelse må dog blive The Resistance, der var en oplevelse ud over det sædvanlige! Det vil jeg se frem til at få mulighed for at spille igen ved en anden lejlighed.

[Helle]

Det bedste spil jeg spillede i maj er stadig High Frontier, ingen tvivl om det (med fare for at lyde som en knækket plade ).

Men det blev jo også til en del nyt: Spil som Mansions of Madness, Pergamon, Pantheon og Die Burgen von Burgund (hvor jeg dog ikke nåede at være med til et helt spil).

Første indtryk af de tre eurogames er at de alle er "ok" i mine øjne, men så nok heller ikke mere. Pergamon og Pantheon er begge lige letvægts-agtige nok til at de ikke bliver favoritter, og selvom Pantheon i princippet er det af de to som tiltaler mig mest (fordi det er et eskalerende spil, hvor man opbygger en "position"), er det som sagt lidt underligt at de sene ture går så hurtigt som de gør. Die Burgen von Burgund er noget af det mest underholdende jeg har prøvet af de alea-udgivne Stefan Feld-spil, men det siger på den anden side ikke så meget. Det virkede som et OK spil, men ikke noget der gav mig noget særligt blod på tanden til at ville spille det igen.

Mansions of Madness var nok min bedste spiloplevelse på Djengis Con, meeen... jeg tror altså ikke det var spillet selv, set rent mekanisk, som var skyld i det: Selskabet derimod var rigtigt godt, og det var med til at gøre hele oplevelsen rigtig god.

Men skal jeg alligevel prøve at dissekere MoM - hvis man bare ser på det rent mekaniske i det - er det jo i høj grad (mere end noget andet jeg har prøvet) et rollespil på brætspilsform, inkl. keeper, spillere, characters, scenarier med udførlig baggrund, osv. Som gammel rollespiller (inkl. Call of Cthulhu) burde det være noget der kunne tiltale mig, men det er som om MoM har taget den del af rollespillet jeg ikke bryder mig så meget om - de formelle regler for alt et mekaniske - og bygget videre på det, mens det (for mig) sjove i et rollespil - det at være med i en spændende historie - er blevet nedtonet og abstraheret en del for at passe ind i brætspilsskabelonen. Den mekaniske del af rollespil har altid været den del jeg syntes var mest overflødig, og jeg har foretrukket rollespil der var lidt mere free-form, men med Mansions of Madness er næsten al fokus jo lagt på de mekaniske ting; skills checks hele tiden, udførlige regler for rykning og kamp, osv. Det er naturligt nok, selvfølgelig, da det jo er et brætspil snarere end et rollespil, men jeg kunne godt tænke mig at fokus alligevel var rykket lidt mere i retning af historiefortælling.

Så kunne man jo håbe at spillet kunne bidrage med noget positivt som rollespil ikke har, f.eks. at man kan spille det med kun lidt eller ingen forberedelse, at det er nemt at gå til for folk der ikke kender systemet på forhånd, at det er nemt og hurtigt at gøre klar, osv. Her synes jeg spillet klarer sig nogenlunde. Ja, det er givetvis nemmere at lade folk der aldrig har prøvet det før deltage i et spil MoM, end det er at introducere dem til rollespil, og ja, som keeper er MoM da en nem måde lige at stable et rollespilseventyr på benene hvis man ikke har forberedt sig. Men det er altså stadig ret bøvlet at komme i gang med MoM - der er f.eks. mange regler man skal fortælle folk før man kan starte.

Og så er der det med opsætningen af spillet, som er et sandt mareridt: Opsætningstiden alene synes jeg er så horribel at den meget vel kunne gøre at mit eksemplar af MoM ender på min salgsliste på et tidspunkt, for uanset at jeg måske nok kunne tænke mig at prøve spillet igen, orker jeg næsten ikke tanken om at skulle sortere alle de kort og brikker for at komme i gang...


Sååå, tilbage til månedens spiloplevelse: High Frontier var sgu stadig den bedste. De andre spil nævnt ovenfor var også sjove at prøve, men ingen af dem fik mig til at sige "wow".

Det jeg synes mangler i MoM er historien, men jeg har faktisk aldrig spillet bordrollespil, men det kunne da være, at man skulle overveje at prøve noget i den retning. Engang måske ...
Opsætningen er et spørgsmål om rutine og system. Strengt taget burde spillerne sætte bræt op, men keeperen lagde kort ud, men hvordan skal man kunne gøre det uden at spillerne ser det?
Mens Jens, løsningen er system. Så kan man faktisk komme ned på en relativt kort opsætningstid, hvis man ikke bliver forstyrret undervejs. Jeg vil tro, at 15-20 min er nok. Og det kan jeg godt leve med. Så er det klart, at der skal læses højt bagefter, så inden spillet kommer i gang, går der lidt mere tid.

[Mik]

18x Dominion Cornucopia
7x 7 Wonders
5x Pantheon
2x Pergamon

samt yderligere 7 'enere':
The Lord of the Rings Card Game
Escape from the Aliens in Outer Space
Great Western
Airlines Europe
Famiglia
Fresco (med udvidelser)

samt Avanti, som var månedens overraskelse. Et sjovt nyt racerspil!

[Andrea]

Men skal jeg alligevel prøve at dissekere MoM - hvis man bare ser på det rent mekaniske i det - er det jo i høj grad (mere end noget andet jeg har prøvet) et rollespil på brætspilsform, inkl. keeper, spillere, characters, scenarier med udførlig baggrund, osv. Som gammel rollespiller (inkl. Call of Cthulhu) burde det være noget der kunne tiltale mig, men det er som om MoM har taget den del af rollespillet jeg ikke bryder mig så meget om - de formelle regler for alt et mekaniske - og bygget videre på det, mens det (for mig) sjove i et rollespil - det at være med i en spændende historie - er blevet nedtonet og abstraheret en del for at passe ind i brætspilsskabelonen. Den mekaniske del af rollespil har altid været den del jeg syntes var mest overflødig, og jeg har foretrukket rollespil der var lidt mere free-form, men med Mansions of Madness er næsten al fokus jo lagt på de mekaniske ting; skills checks hele tiden, udførlige regler for rykning og kamp, osv. Det er naturligt nok, selvfølgelig, da det jo er et brætspil snarere end et rollespil, men jeg kunne godt tænke mig at fokus alligevel var rykket lidt mere i retning af historiefortælling.

Så kunne man jo håbe at spillet kunne bidrage med noget positivt som rollespil ikke har, f.eks. at man kan spille det med kun lidt eller ingen forberedelse, at det er nemt at gå til for folk der ikke kender systemet på forhånd, at det er nemt og hurtigt at gøre klar, osv. Her synes jeg spillet klarer sig nogenlunde. Ja, det er givetvis nemmere at lade folk der aldrig har prøvet det før deltage i et spil MoM, end det er at introducere dem til rollespil, og ja, som keeper er MoM da en nem måde lige at stable et rollespilseventyr på benene hvis man ikke har forberedt sig. Men det er altså stadig ret bøvlet at komme i gang med MoM - der er f.eks. mange regler man skal fortælle folk før man kan starte.

Og så er der det med opsætningen af spillet, som er et sandt mareridt: Opsætningstiden alene synes jeg er så horribel at den meget vel kunne gøre at mit eksemplar af MoM ender på min salgsliste på et tidspunkt, for uanset at jeg måske nok kunne tænke mig at prøve spillet igen, orker jeg næsten ikke tanken om at skulle sortere alle de kort og brikker for at komme i gang...

Jeg synes til gengæld, at spillet byder på meget mere (gennemtænkte) historier, end mange andre spil gør. At der er tænkt et forløb ind i selve scenariet, og at spillet derfor ikke bygger på et 'tilfældige kort vi har trukket'-princip. Det er et af de brætspil, jeg har prøvet, hvor stemningen har været mest gennemført. Men ja - opsætningstiden er frygtelig


Vi fik spillet 7 Wonders flere gange i den foregående måned, og det fortsætter med at være et dejligt spil. 3 personers-udgaven er ikke synderlig interessant, men det havde jeg også på fornemmelsen inden. Helt klart et spil, der bliver ved med at dukke op på vores spilaftener resten af året.

Vi fik også prøvet Luna, som var en forholdsvis lang men god oplevelse. Den første halvdel af spillet går ret hurtigt, mens de sidste ture virkelig kan blive brainburner. Af samme grund kan jeg godt se, at det bliver en balancegang at vælge, hvem vi skal spille det med, for der er helt klar nogle af vores venner, som vil finde det for tungt, og andre som vil bruge for lang tid på at tænke over turene

[Larsine]

Det er sgu svært at vælge når nu man har spillet så mange spil. Lad mig se hvad det blev til:
4 x Tsuro
1 x Airships
1 x San Juan med udviddelse
1 x Betrayal at House on the Hill

Ja det kunne altså kun blive til 7 spil i maj måned, men gensynet med BaHotH var rigtig godt, og det er et spil som jeg gerne vil spille lidt mere igen.