Køn og spillevaner

[Frouvne]

I en tråd om kæreste-spil (viewtopic.php?t=384) blev der taget hul på problematikken omkring køn og spillevaner... så lad os da tage fat om nældens rod og åbne en lille diskussion om emnet!

Lad mig først tage de nødvendige forbehold; ja, naturligvis er det fuldkommen individuelle præferencer, der er det afgørende for, hvem der spiller hvad. Det jeg søger, er altså om der er nogle generelle tendenser, når det kommer til spil-præferencer, således at flere kvinder end mænd vælger en bestemt type spil og omvendt at flere mænd vælger en anden type af spil, end der er kvinder, der ville vælge denne type spil.

Der syntes at være bred enighed om, at der rent statistisk eksisterer nogle forskelle mellem kvinder og mænd andre end de rent kropslige. Om de så knytter sig til biologiske forskelle eller er et produkt af forskellig socialisering, syntes jeg ikke er interessant at undersøge i denne sammenhæng.

For at gøre debatten mindre følelsesbetonet end den kan blive og dermed mindske risikoen for at blive betegnet som mandschauvinist, vil jeg indledningsvis forsøge at indkredse henholdsvis en drenge- og en pigekultur, som den tager sig ud i småbørnsalderen. Ud fra dette kan man så forsøge at se, om man kan drage et par muliged konsekvenser i forhold til hvilke spillemæssige præferencer disse kulturer kunne være med til at afføde.

Drengekulturen eksemplificeres nok bedst gennem krigslege såsom cowboys og indianere, hvor temaet er det godes kamp mod det onde. Legene er meget udadvendte; drenge kan normalt ses og høres, når de leger. Drengenes lege starter med at være meget ensidige og meget fysiske, men bliver dog med tiden mere kreative. Drengene finder normalt ud af, hvad de vil lave og derefter hvem de vil have med. Selvom drengene ofte kan have alle med, er deres leg dog meget hierarkisk i den forstand, at der ofte er en lege-leder, der er den bedste og som fungerer som normgiver og således afgør reglerne.

Pigekulturen eksemplificeres nok bedst med far-mor-og-børn-legen. Pigernes lege er i vid udstrækning veninde-lege. Det er vigtigt, at man leger med veninden - og ikke mindst at hun vil have én med. Er der mere end to med - og det er der jo tit i far-mor-og-børn-legen - så er pigerne kun sjældent ligestillede i samværet; nogle er holdt udenfor og kun med på venindernes nåde. I pigernes leg er hel eller delvis eksklusion således ofte en væsentlig del, når én skal være faren, der hele tiden er på arbejde og derfor udenfor døren og en anden må tage til takke med rollen som den umælende hund. For pigerne er det vigtigste altså, hvem de er sammen med og først herefter, hvad de er sammen om. Det at inddrage og udelukke hinanden er en så vigtig del af legen, at man ofte spørger sig selv om, hvornår legen egentlig går i gang. Da har den allerede været i gang længe!

Gennem legen får pigerne en kompetence til at forhandle med hinanden; at fornemme grænser for, hvad man kan og ikke kan. Endvidere er pigernes indhold i legen det nære og velkendte, som de til gengæld også kommer til at mestre på meget kompetent vis.

Man kunne således forestille sig, at piger (og kvinder) tendentielt vil foretrække spil, med et højt kommunikativt niveau. Måske specielt spil, hvor der også er et kooperativt element?!

Drengene (også de store af slagsen) har måske mere et øje for det tematiske, hvor kampen mellem det gode og onde kan udfolde sig. Er der en god bunke plastik-figurer, ja, så mindsker det jo ikke ligefrem mulighederne for indlevelse. Alt i alt ofte spil, der kan have et højt niveau af konfrontation.

Måske kan man også ud fra ovenstående beskrivelser af de forskellige kulturer se kimen til en større ansvarlighed hos pigerne. Dette kunne være med til at producere en præference for kortere spil, da det hele jo ikke skal gå op i sjov og ballade.

Skal jeg forsøge at forsvare mit eget køns præferencer - selvom de stadig naturligvis kun er statistiske og man derfor hypotetisk godt kan komme til at løbe ind i en pige, der spiller ASL - vil jeg afslutte med følgende lille anekdote fra det virkelige liv. En lille dreng blev spurgt: "Hvorfor skal I altid lege krig?" Hertil svarede han: "Jeg ved godt, at fred er det bedste, men det er så kedeligt at lege!"

[Jens_Hoppe]

Lidt atypisk vil jeg gøre det kort og sige at jeg stort set er enig (alt andet ville også være farligt når pædagogen taler).

Men jeg synes også det må være interessant at tænke over, hvorvidt disse drenge- og pigekulturer er rent sociale konstruktioner, eller om de i virkeligheden afspejler en biologisk forskel.

[Helle]

Interessant indlæg Frouvne/Allan!

Jeg er enig med Jens i, at det kunne være interessant at få et par synspunkter på oprindelsen til denne forskel ... hvis nogen ellers mener noget om det store spørgsmål om forholdet mellem Arv >< Miljø...

[Andrea]

Men jeg synes også det må være interessant at tænke over, hvorvidt disse drenge- og pigekulturer er rent sociale konstruktioner, eller om de i virkeligheden afspejler en biologisk forskel.

Uha... det er jo et lidt betændt emne

Men jeg vil nu mene, at køn er socialt konstrueret. Der er selvfølgelig visse biologiske forskelle, man ikke kan komme udenom (menstruation og den slags), men hovedparten af de såkaldte maskuline/feminine værdier er efter min mening tillærte. Jeg kan godt komme med en lang række eksempler på folk i min omgangskreds, der bryder med den generelle opfattelse af, hvordan mænd/kvinder er, men det er ikke så relevant i første omgang.

I stedet vil jeg fokusere på, hvad der er problemet ved at definere køn som biologisk. Med den sandhedsværdi, som naturvidenskabelige resultater ofte tillægges, så vil biologisk definerede kønsforskelle meget let blive ophøjet til normen - og hvis der er en norm, så er der som regel også afvigere, og afvigere mødes ofte med mistro. Afvigeres opførsel/holdninger er ofte ikke nær så legitime som dem, der passer ind i normalitetens definitioner.
Det betyder, at hvis man som pige synes, at det er vildt skægt at rode med computere, eller som dreng interesserer sig for heste - så reagerer folk let med skepsis, eller også ved ens 'kønsfæller' ikke, hvordan de skal greje én.

Jeg er ikke så glad for den 'kassetænkning', der let opstår, når man snakker om mænd og kvinder som nøje definerede kønskategorier, for det begrænser folks råderum, og jeg vil hellere se nuancerede individer, som kan 'plukke' evner og værdier fra hele paletten.

[Helle]

Jeg er enig i, at det er problematisk i for høj grad at operere med, hvad der er normalt for kønnene, fordi det giver en række problemer for mennesker, som handler anderledes end forventet. Og "kassetænkning" er i mange tilfælde med til at opretholde nogle differencer også på områder, hvor disse burde udviskes. Men derfor handler det vel i virkeligheden også om at skabe et bredere normalitetsspektrum.

Men når det kommer til, hvilke spil de forskellige køn spiller, så er der sandsynligvis i høj grad en stor indflydelse fra samfundets normer, netop omkring, hvad mænd henholdsvis kvinder kan/forventes at vise af følelser (konsensus >< konflikter ) og på den anden side er vil der stadig i mange hjem være en arbejdsfordeling (sikkert især i børnefamilier...), hvor kvinden tager / har /pålægges mere ansvar hjemme, således at hjemkomsten fra arbejde i højere grad er et skift mellem arbejdstyper snarere end at holde fri - og dermed bliver tiden til noget der virker "ligegyldigt" som spil måske mindre. Dermed sagt, at uanset om kønnene biologisk adskiller sig eller ikke, så vil der netop være adfærdsmønstre, som forårsager forskelle. Men jeg må indrømme, at selvom jeg i høj grad mener, at konstruktioner, definitioner og kategorier præger vores forståelse af verden, så har jeg svært ved at tro, at biologien ikke skulle have lidt mere at skulle have sagt, end vi gerne vil tro...

Men hvorom alting er, så er kønsroller og definitioner til diskussion og under ændring, og der er heldigvis ikke den rigiditet i forhold til normer og forventninger, som prægede i hvert fald vores relativt nære historie...

Og i øvrigt ... ja, jeg giver dig ret Andrea, det er et særdeles følsomt emne - men lidt sjovt at se det relateret til spil.

[Andrea]

Jeg diskuterede dette med en af mine venner i går, og hun kommenterede, at en af vores fælles bekendte er kommet i besiddelse af en (facit-) liste, som spilproducenterne bruger, når de skal lave spil, der henvender sig til enten piger eller drenge. Den kunne jeg godt tænke mig at se...

[Frouvne]

Jeg diskuterede dette med en af mine venner i går, og hun kommenterede, at en af vores fælles bekendte er kommet i besiddelse af en (facit-) liste, som spilproducenterne bruger, når de skal lave spil, der henvender sig til enten piger eller drenge. Den kunne jeg godt tænke mig at se...

Er det muligt, vil jeg også meget gerne se den! Det kunne være interessant læsning!

[Andrea]

Jeg smider den da gerne herind, hvis jeg er så heldig at opspore den på et tidspunkt

[Frouvne]

Meget gerne - den kan vist også have almen interesse i disse kredse!

På forhånd tak!

[Andrea]

Godt så. Fik fat i listen - det er dog computerspil, der er tale om, men jeg går ud fra, at de fleste betragtninger også kan overføres til brætspil. Men altså - dette er spilfirmaernes opfattelse af hhv. "pigespil" og "drengespil".


Pigernes præferencer

• * Redskaber
  * Identifikation med
  * Samarbejde
  * Orientering: aktivitet eller erfaring (processen er lige så vigtig som resultatet)
  * Sideordnet spillestil ("mange bolde i luften", dvs. et komplekst samspil mellem komponenter)
  * Tilgivelse af fejltagelser
  * Smuk grafik - farve: varm, glødende (ikke lyserød, den er for barnagtig)
  * Lyd: top 40 musuik, upbeat, pop
  * Ikke interesserede i umotiveret vold
  * Vil have et formål: moralske bånd

Drengenes præferencer

• * Legetøj
  * Bemestring af
  * Konkurrence
  * Orientering: mål (mange points eller højere niveau)
  * Lineær spillestil ("frem til næste niveau", dvs. spillet skrider frem ud fra en relativ ukompliceret fortælling)
  * Afstraffelse ved fejl
  * Action der "rykker"
  * Lyd: eksplosioner, højt, ubehageligt
  * Det er i orden med vold for voldens skyld

[Helle]

Det var dog interessant - jeg tror, at jeg vil kigge lidt nærmere på den i forhold til brætspil og måske lidt i forhold til de kønsopfattelser jeg i øvrigt har kendskab til... samt naturligvis straks forsøge at analyse om jeg i forhold til mere personlige erfaringer er enig eller uenig... ved lejlighed.

Tak, for bidraget Andrea, har du selv analyseret lidt på, om du er enig eller uenig i disse... og sammenhængen til brætspil?

Så var det jo nu, at vi skulle have nogle designere på banen - er der nogen der har set tråde på bgg om dette - hvor karakteristika i stil med ovenstående er opremset/defineret....

[Andrea]

Listen er som sådan ikke synderlig overraskende i forhold til lignende undersøgelser, jeg har læst gennem tiden (piger - samarbejde, lad-os-tale-om-det, fredelige forhold : drenge - konkurrence, action, vold). Til gengæld savner jeg et 'aldersmærkat' på undersøgelsen, for umiddelbart finder jeg listen mere realistisk, hvis der er tale om 6-åriges præferencer i denne undersøgelse - og ikke eksempelvis 16-åriges.

Mht. brætspil så er listen ikke 100% kompatibel. For det første fordi brætspil ofte er mere nuancerede/har flere elementer end mange computerspil (læg mærke til, at jeg skrev "mange" og ikke "alle" ), og for det andet fordi brætspil ikke i samme omfang målrettes piger (det er udelukkende min fordom*).

Men ja - mine advarselslamper blinker altid faretruende, så snart folk forsøger at generalisere ud fra køn - også selvom der ind imellem er et gran sandhed i det


*Jeg har set en del forsøg på at målrette computerspil til piger, men mht. brætspil har jeg indtryk af, at piger i første omgang kaster sig over familiespil - og først derefter begynder at interessere sig for de mere avancerede/nørdede.

[Frouvne]

Listen er som sådan ikke synderlig overraskende i forhold til lignende undersøgelser, jeg har læst gennem tiden (piger - samarbejde, lad-os-tale-om-det, fredelige forhold : drenge - konkurrence, action, vold). Til gengæld savner jeg et 'aldersmærkat' på undersøgelsen, for umiddelbart finder jeg listen mere realistisk, hvis der er tale om 6-åriges præferencer i denne undersøgelse - og ikke eksempelvis 16-åriges. [...]

Andrea, mange tak fordi du ville dele listen med os. Nej, jeg er som sådan enig i, at den ikke er synderlig overraskende. Jeg forstår godt din skepsis overfor for mange kategoriseringer af mennesker. Det mest ærgerlige syntes jeg nu nok er, at det oftest er svært helt at afvise, at der kunne være noget om snakken. Med dette lidt pessimistiske syn følger også en lille nagende tvivl om jeg ikke tror, at man med en vis ret lige så godt kan anvende den til de 16-årige som de 6-årige. Og med en god portion selverkendelse iblandet, vil jeg da heller ikke udelukke, at du for mændenes vedkommende kan anvende listen langt op i voksenlivet...

Jeg tror dog også, at der må eksistere nogle meget mere udpenslede lister, der formentlig ville ramme os endnu hårdere... markedsanalytikere og reklamebranchen har jo ikke levet forgæves!

[Andrea]

Og med en god portion selverkendelse iblandet, vil jeg da heller ikke udelukke, at du for mændenes vedkommende kan anvende listen langt op i voksenlivet...

Hehehe!
Jamen spil med action og vold i er da også ganske underholdende

[Frouvne]

[...] Men jeg vil nu mene, at køn er socialt konstrueret. Der er selvfølgelig visse biologiske forskelle, man ikke kan komme udenom (menstruation og den slags), men hovedparten af de såkaldte maskuline/feminine værdier er efter min mening tillærte. [...]

Det lægger jo unægteligt et vist pres på alle os opdragere. Men har vi overhovedet et råderum, at udfolde os i, hvis konstruktionerne er så fast forankrede i det omgivende samfund at spil-producenter kan anvende en skabelon som den, du henviser til?

Præcis hvordan forholdet mellem arv og miljø er, er jeg meget usikker på. Selvom min fornemmelse nok er, at jeg tror, at det biologiske har en større betydning end du, Andrea, så er jeg samtidig af den overbevisning, at det er den anden del, der er mest interessant, da det er her, vi aktivt kan gøre noget.

Men hvad er det, man skal gøre? For på den ene side syntes jeg naturligvis, at man skal skabe unikke mennesker med varierede kvaliteter. Men på den anden side er der jo også en funktion i, at man får skabt en sikker kønsidentitet. Og den skabes nok bedst, hvis man forholder sig til ekstremerne, hvilket ofte kan føles provokerende for os voksne.

Rent spilmæssigt er det således Doom The Boardgame, der har min 4½ årige søns interesse for tiden. Jeg har svært ved at få over mig, at jeg i en sådan situation skulle gøre andet end at følge og understøtte denne interesse. Men det kan jo have nogle konsekvenser... Selv er jeg et produkt af en 70'er opdragelse, hvor nedbrydelsen af kønsmønstrene var central. Kigger man sig omkring og ser på hvilke samfundsmæssige strukturer, der er en konsekvens af det (astronomiske skilsmissetal m.m.) ved jeg ikke, om det nødvendigvis gør folk meget lykkeligere...

God dag til jer alle!