Hvad har du spillet i dag? Oktober 2010

[Frouvne]

Hvad har du spillet i dag? Med Spiel 2010 i den sidste del af måneden kan vi nok se frem til at støde på nogle titler, vi ikke tidligere har stiftet bekendskab med...

[Frouvne]

Da jeg i morges var alt for tidligt oppe for at bage boller til familien inden jeg gik på arbejde (ja, sådan kan jeg også være! ) vågnede Severin og han fik mig overtalt til et par hurtige spil Yu-Gi-Oh! Trading Card Game.

[Mik]

Hvad har du spillet i dag? Med Spiel 2010 i den sidste del af måneden kan vi nok se frem til at støde på nogle titler, vi ikke tidligere har stiftet bekendskab med...

Ja, for der har sandelig ikke være nye titler i de foregående 12 måneder...?

[Frouvne]

Hvad har du spillet i dag? Med Spiel 2010 i den sidste del af måneden kan vi nok se frem til at støde på nogle titler, vi ikke tidligere har stiftet bekendskab med...

Ja, for der har sandelig ikke være nye titler i de foregående 12 måneder...?

Det kan tænkes, at frekvensen øges en smule... men det er da ikke fordi, jeg har savnet noget at kaste mig over.

[Frouvne]

I aftes fik vi Ascension: Chronicle of the Godslayer på bordet. Det har jeg efterhånden set frem til i et par måneder og jeg blev ikke skuffet. Spillet er let tilgængeligt og taget i betragtning at det var første spil havde det en meget rimelig spilletid. Et spil, hvor jeg allerede efter første spil glæder mig til de udvidelser, der nødvendigvis må komme ...

[Andrea]

Vi havde vores gamebuddies på besøg i dag, og vi nåede både at introducere dem til Thunderstone, Dream Factory, The Stars are Right (her lavede jeg mad, så det måtte de spille uden mig), Tomb samt Downfall of Pompeii. Øj, det var godt med en ordenligt måsfuld spil

[Mik]

Oktober startede med 3 spil - som alle blev vundet af Boris, så der er ikke megen grund til at dvæle mere ved det
Det blev dog til endnu et rigtig glædeligt gensyn med Contantinopolis
et knapt så glædeligt gensyn med Workshops of the World
samt et - nå ja - gensyn med Innovation...

[Frouvne]

Så fik vi spillet Ascension: Chronicle of the Godslayer endnu en gang og jeg er stadig rimelig begejstret for det. Håber, at husets yngste også kunne blive grebet af spillet, så jeg kan dyrke det i en periode med ham. Hans førstehåndsindtryk så ud til at være helt fint.

[Mik]

Mandag blev det til et godt spil Roborally!

[Mik]

Tirsdag startede med tre spil 3-mands Dominion, hvor vi udvalgte 9 sæt af de dyreste kort sammen med STASH. Jeg købte udelukkende Sølv og Nobles, og vandt overlegent de første to spil, så i det sidste spil valgte jeg at prøve andre kort (Trading Post samt Adventurer), og så gik det helt galt.

Derefter fik vi prøvet Michael Rienecks nye kortspil baseret på Säulen der Erde, og det var rigtig sjovt. Tyskerne er verdensmestre i at lave usædvanlige stikspil, og dette føjer sig glimrende til samlingen af brilliante ideer.

Så blev det endelig tiden til at prøve et af købene fra sidste års Essen: det finske spil Inquisitio: et kortspil hvor man enten bestikker forhørsdommeren eller lader sig underkaste tortur! Og skal man så tilstå eller udholde pinen? Jeg valgte straks at tilstå de første par anklager, og fik dermed råd til at bestikke mig fra de næste sæt pinsler. Eivind endte med at blive brændt på bålet, medens Martin og Jesper led svære kvaler. Og jeg kunne erklære mig som sejrherre - hvis man da kan kalde det når man selv er mere død end levende!
Interessant oplevelse, men for abstrakt og aparte til at blive rigtig populært.

Aftenen afsluttedes med et Ascension: Cronicles of the Godslayer. Der var næsten ingen monstre, og vi sluttede alle indenfor et point af hinanden.

[Jens_Hoppe]

"Aaahhh!! Genestealers i ventilationssystemet, masser af dem! RATATATATATATATATATATATATATATATATATA!!!"


Ahem, i KBK i går fik fem af os så prøvet Space Hulk: Death Angel the yada yada, det nye, lille coop-spil fra FFG, og det var en OK oplevelse. Spillet virkede lidt langsommeligt, hvilket kombineret med at det også virkede ret tilfældigt måske ikke er den bedste kombination, men jeg tror at vi langt hen af vejen selv var skyld i det med det "langsommelige": Der blev snakket, talt, diskuteret og dernæst snakket lidt mere før alle beslutninger, og der var ikke meget der blev overladt til tilfældigheden. Bortset selvfølgelig fra alle de tilfældigheder som spillet kastede i hovedet på os, efter vi havde lagt vores fine planer. Mekanisk fungerede spillet ellers fint, og var meget stemningsfyldt. Hver spillers space marine team besidder unikke evner, så alle spillere havde noget at byde ind med, som var unikt for dem (hvilket også hurtigt resulterede i lidt splid spillerne imellem; "hvad mener du med at mine folk er 'expendable' bare fordi dine specielle evner er bedre?!").

Spillet tog os et par timer og vi nåede frem til sidste location, hvor vi dog hurtigt blev overmandet og på det frygteligste slagtet af horder af genestealers. Så bliver det ikke bedre, vel? Jeg var i hvert fald godt underholdt.

Som halv-abstrakt coop-spil fungerede det udmærket. Spillet bliver garanteret lidt repetitivt i længden (hver tur skal man vælge en af tre aktioner - attack, support eller move/activate), så de taktiske overvejelser fra tur til tur ligner hinanden en del. Idéen med de individuelle, unikke evner er godt tænkt, og jeg kunne også godt lide mekanismen med event-kort, som ofte tvinger en spiller til at træffe beslutning om kortets implementering, uden at måtte diskutere det med de andre først.

Den centrale mekanisme, hvor spillerne i et spil skal kæmpe sig vej gennem fem locations som kan variere tilfældigt, men som samtidig er scriptet på en sådan måde at der bliver en naturlig udvikling i spillet (så man f.eks. altid ender med en location der repræsenterer scenariets klimaks) er supergodt lavet. Det giver en solid fornemmelse af fremdrift i spillet og simulerer det manglende geografiske element godt.

Mit indtryk er som sagt at der med mange spillere er en fare for at spillet bliver en langvarig diskussionsfest, hvor tempoet i spillet bliver så langsomt at det matcher spillets tema som et hurtigt, taktisk kampspil dårligt. Hvis man vil skyde nogle genestealers, men først skal bruge en tur på at rykke til den rigtige position, før man kan bruge en tur på at angribe, og hver tur tager 10+ minutter, er der ikke meget actionspil over det længere... Så skal spillet være hurtigt, må man vedtage at træffe hurtige beslutninger, og måske det også vil hjælpe at spille spillet med færre spillere.

Kan spilletiden nedbringes lidt, er spillet i hvert fald en keeper.

[Faerun]

Damn it...I was hoping you'd get tired of it and sell it to me

[Jens_Hoppe]

Damn it...I was hoping you'd get tired of it and sell it to me

Might still happen...

[Frouvne]

"Aaahhh!! Genestealers i ventilationssystemet, masser af dem! RATATATATATATATATATATATATATATATATATA!!!"


Ahem, i KBK i går fik fem af os så prøvet Space Hulk: Death Angel the yada yada, det nye, lille coop-spil fra FFG, og det var en OK oplevelse. [...]

Space Hulk: Death Angel; The Card Game var også på bordet i aftes på Amager til vores ugentlige spilaften. Det var aftenens sidste bonus-spil og det tror jeg, virkede ind på oplevelsen. Spillet blev i hvert tilfælde ikke nær så vel modtaget, som jeg havde håbet. Jeg havde glædet mig til puzzle-delen og kan ud fra det du skriver godt se, at der selvfølgelig er et dilemma i spillet; som det er konstrueret er der helt oplagt et puzzle-element og lysten til at løse disse puzzles kan hurtigt komme i modstrid med spillets tema. Terninge-delen kan være med til at nedtone den analytiske del, da man i de fleste tilfælde alligevel er afhængig af hvad de viser, så måske det hele ender med at gå op i en højere enhed efter et par spil. Når jeg selv endte med at modtage spillet lidt mere lunkent end jeg havde regnet med, tror jeg, at det hang sammen med at der var mandefald; havde vi været fire mand havde hver spiller styret et team, men da vi endte med at blive tre, kom alle til at styre to teams. Det nedsatte overskueligheden og fornemmelsen af på trods af at der er tale om et kooperativt spil selvfølgelig er et ønske om, at man gerne vil være blandt de overlevende til slut. Endvidere er der med tre mand seks teams mod de fire, der ville have været med fire spillere, så spillet kom også for vort vedkommende til at trække lige lovligt langt ud taget i betragtning at vi end ikke var nået halvvejs, da vores styrker var blevet nedslagtet. Jeg har dog stadig pæne forventninger til fremtidige spil og syntes at alt tyder på, at der er proppet et solidt lille spil ned i en ganske lille (Red November-størrelses-) æske.

[Gunness]

Allan fik vist ikke nævnt, at vi startede onsdag aften med at spille Luna Llena: Full Moon. Der er tale om et semi-coop spil. En flok (dum)dristige unge har bevæget sig ind i en mystisk, uvejsom skov, der er hjemsøgt af varulve. De to af dem bliver taget til fange af varulvene sammen med det eneste landkort, der kan føre dem ud af skoven. En enkelt spiller tager nu rollen som varulvene, mens resten af deltagerne spiller de stakkels mennesker, der skal finde ulvenes hule, gerne redde fangerne og i alt fald finde kortet.

"Brættet" bygges langsomt op af hexagoner, der lægges ud, efterhånden som skoven bliver udforsket. Ulvespilleren tegner en hemmelig rute på ti felter gennem skoven, og det er så menneskenes opgave er at finde sporet og dermed hulen. Hver runde trækker de nogle aktionskort, som fx. kan være at søge efter sporet, finde våben og andre genstande, gemme sig, løbe og andet. Menneskene arbejder sammen og må drøfte deres planer uden dog direkte at vise kortene til hinanden.
Spillet består af en dag-fase og en natfase. Om dagen er varulvene ikke synderligt stærke, men kan søge efter menneskene og prøve at overfalde dem. Hvis menneskene bliver overvundet i kamp, får de en hemmelig infektions-brik. Når natten falder på, bliver denne brik afsløret, og det vil vise sig, hvem af menneskene, der er blevet inficeret med varulvesyge og dermed går over på det andet hold. Om natten er varulvene væsentligt stærkere, så menneskene skal skynde sig at få løst opgaven.

Så vidt det overordnede spil. Der er en hel del regler, bl.a. for ens "calm"-niveau, der kan komme så langt ned, at man går i panik, og for kamp, der løses via kort og nogle black jack-lignende regler. Regelhæftet er tydeligvis oversat til engelsk, og det kunne sagtens være bedre skrevet. Der er en grund til, at spillets FAQ er på 8½ side Men det er til at leve med.

Heldniveauet er relativt højt og spilletiden er på et par timer, en kombination ikke alle i spillegruppen er lige begejstret for. Men med reglerne lidt bedre lært og med den rette indgangsvinkel tror jeg såmænd, at der kan blive tale om et udmærket oplevelsesspil. Temaet er fedt, og der er nogle interessante mekanismer. Det skal i alt fald have en chance til.