Månedens spiloplevelse - Marts 2010

[Frouvne]

Endnu en måned er omme og det er dermed igen blev tid til at stille spørgsmålet: Hvilken spiloplevelse blev månedens bedste for dig i marts 2010?

[Mik]

Det må helt klart være Claustrophobia!

[Jens_Hoppe]

For mig må det være Homesteaders, der til trods for skuffende komponenter og et nærmest ufatteligt højt niveau af fiddlyness faktisk var rigtigt sjovt, på sådan en tung og brainburning måde. Fire spil er det blevet til (indtil nu)!

[netsapiens]

Det må helt klart være Claustrophobia!

Har du en uddybning? Jeg kiggede sultent på det i Fantask, så jeg er nysgerrig om det var det eneste nye, eller om det reelt var en rigtig god oplevelse

[Mik]

Det må helt klart være Claustrophobia!

Har du en uddybning? Jeg kiggede sultent på det i Fantask, så jeg er nysgerrig om det var det eneste nye, eller om det reelt var en rigtig god oplevelse

Jeg skrev om spillet den 19. marts i "Hvad har du spillet i dag - Marts"-tråden.

Spillet er ikke for folk som ikke bryder sig om terningbaserede handlinger.
Men både Martin Bernth Johanneson og jeg fandt råderummet tilstrækkelig stort til at acceptere udfordringen i at 'gøre sit bedste udfra de givne forhold'.

Personligt kan godt lide den relative korte spilletid: 30-60 minutter, afhængigt af scenarie (og held); de simple regler og de færdigmalede miniaturer.

Det udsædvanlige er den måde terningerne bruges på, og den er forskellig for de to spillere:
Helte-spilleren kaster en terning per figur, og fordeler dem bagefter: Hver figur har 6 rækker stats, og terningen bestemmer hvilken række der benyttes. Hver række giver flyttepoint, angreb og forsvar. Så man må vælge om man vil flytte langt eller forsvare sig godt eller være stærk i angreb. Når man såres lukkes en række efter eget valg. Så man har en del frihed indenfor de slag man nu faktisk slår. Ganske interessant.

Monsterspilleren har en tavle hvorpå han kan allokere 3 terninger udfra forskellige kriterier såsom samlet sum, lige eller ulige osv. Han kan også gemme en overflødig terning til næste tur, så han har også en række interessante beslutninger at gøre i hver tur.

Bestemt ikke noget epokegørende spil, men et af den slags som man nemt kan lære andre, og som kan spilles igen og igen. Der er allerede en række nye scenarier at hente på nettet, og det vil også være let at skabe sine egne.

[Andrea]

Det blev Runewars, som Jens fik i fødselsdagsgave. Der er mange valgmuligheder undervejs, uden at det nødvendigvis bliver meget kompliceret og umuligt at holde styr på. Der er både mulighed for at nørkle i sit eget hjørne af spilbrættet og være mere offensiv, og der er en god blanding af strategi og held. Det tager til gengæld lang tid at spille, men har man først spillet det et par gange, vil spiltiden reduceres en del.

[Frouvne]

I marts måned var der behagelige gensyn med et par klassiske spil: Through the Desert og Maharaja: Palace Building in India. Det var en stor fornøjelse igen at spille dem og gensynsglæden understreger hvor mange vidunderlige oplevelser jeg ville kunne have med de spil jeg allerede har.

Der var også behagelige gensyn med to af spillene fra Essen sidste år: Hansa Teutonica og Power Grid: Factory Manager. Begge spil tror jeg, jeg vil vende tilbage til mange gange endnu. Jeg fik også prøvet Tobago, der er af samme årgang som de to andre og det var et meget interessant møde. Det kan være et spil, man hurtigt kunne blive træt af - men det modsatte kunne bestemt også være tilfældet. Det må tiden vise. Et typisk AP-system som man finder det i nogle af de bedste af Kramers spil kombineret med en interessant logisk udelukkelsesdel af lokationer, kunne gøre det til et perfekt familiehit hjemme hos os.

Endelig blev det til en introduktion til to blokspil FAB: The Bulge og Richard III: The Wars of the Roses. Førstnævnte virkede umiddelbart lettere at gå til end regelsættet afspejler. Jeg er fristet til at kaste mig over det, men det er et spil det vil være nødvendigt at investere noget tid i, hvis man virkelig skal have fornøejelse af det. Der er Richard III: The Wars of the Roses en noget mere overkommelig opgave at kaste sig over. Om det kommer til at overtage Hammer of the Scots position hos mig, ved jeg endnu ikke, men det kunne godt være et spil, jeg kommer til at dyrke. Richard III: The Wars of the Roses er i hvert tilfælde det spil, jeg knyttet månedens spiloplevelse til i denne måned.

[Oseali]

Ville ikke citere hele Frouvnes tekst, men er personligt meget skuffet over Richard III, for mig er det en kopi af HotS, som jeg rigtig godt kan lide. Richard III har dog den store svaghed at det er muligt at "turne" nobles især for den ene del som har to der har den egenskab. Syntes at 50% chance for at omvende folk er for let, gør det ekstremt dicey med nogle af slagene, som man har brugt tid på at planlægge. Men godt at høre der er andre som syntes det er en god oplevelse

Men anyways min bedste spiloplevelse var manoeuvre selvom jeg ikke helt nåede at spille første spil færdig, er det et spil som jeg skal vende tilbage til inden så længe, da jeg syntes det er ekstremt underholdende.

[Black Sea]

Fik (langt om længe) prøvet Ad Astra på Fantask Spilfestival. Var meget begejstret for mekanismerne, der hænger fint sammen. Tror, der ligger endnu mere gemt, som jeg vil nyde at finde

[Frouvne]

Ville ikke citere hele Frouvnes tekst, men er personligt meget skuffet over Richard III, for mig er det en kopi af HotS, som jeg rigtig godt kan lide. Richard III har dog den store svaghed at det er muligt at "turne" nobles især for den ene del som har to der har den egenskab. Syntes at 50% chance for at omvende folk er for let, gør det ekstremt dicey med nogle af slagene, som man har brugt tid på at planlægge. Men godt at høre der er andre som syntes det er en god oplevelse [...]

Interessant at høre din mening. For mig er det stadig alt for tidligt at lave en endelig vurdering af spillet - men mine første spilleoplevelser har været gode. Muligheden for at omvende Nobles blev vist slet ikke brugt i vores spil (eller måske skete det en enkelt gang) og det kan selvfølgelig godt være at gentagne spil vil give nye og mere kedelige erfaringer. Slægtskabet med HotS er i hvert tilfælde meget tydeligt og det kan jo både være godt og skidt. Noget af det jeg fandt originalt i HotS var muligheden for at Nobles skiftede side undervejs. Og det sker jo meget ofte i det spil. Derfor undrer kritikken mig faktisk en del, da mit umiddelbare indtryk er, at det var et langt større problem i HotS. Jeg kan selvfølgelig godt se, at det kan virke mere frustrerende, at det afgøres af et enkelt terningslag (og i mine øjne er det også mindre elegant!), hvor man i det andet ofte skulle gennem nogle længere kampe inden der til sidst var nogle overløbere, så der er da helt sikkert forskelle. Mit indtryk af begge spil har altovervejende været gode selvom der grundet uheld med kort og terninger da har indsneget sig nogle frustrerende oplevelser. Min fornemmelse er, at jeg vil komme til at dyrke det ene af spillene en del - om det bliver det ene eller det andet er endnu alt for tidligt at sige.

[Stony]

Ville ikke citere hele Frouvnes tekst, men er personligt meget skuffet over Richard III, for mig er det en kopi af HotS, som jeg rigtig godt kan lide. Richard III har dog den store svaghed at det er muligt at "turne" nobles især for den ene del som har to der har den egenskab. Syntes at 50% chance for at omvende folk er for let, gør det ekstremt dicey med nogle af slagene, som man har brugt tid på at planlægge. Men godt at høre der er andre som syntes det er en god oplevelse

Jeg er mest tilbøjelig til at være uenig. Richard III er tydeligvis en videreudvikling af Hammer of the Scots. Nye tiltag som "Turn Noble" synes jeg ikke er så slemt endda. Nogle Nobles er der 50% chance for at få omvendt, mens andre kun kan omvendes 25% af gangene eller sjældnere. Og det sker ikke gratis. Du er nødt til at opgive den enheds angreb, og du får muligvis ikke noget i bytte. Dertil har du en vis mulighed for at manøvere de udsatte Nobles udenom de af modstanderens enheder som kan omvende dem. I hvert fald så snart du ved hvor de er.

Jeg kan rigtig godt lide temaerne i begge spil. Men især i kortene, ser man at der er blevet finjusteret, hvor kortene går fra 1 til 3 i HotS, går de fra 2 til 4 i Richard III. Det virker ikke af meget, men kigger du nærmere på det, gør det dig mindre udsat når du får en uheldig hånd. Hvis du (teoretisk) trækker en hånd med 1'er kort i HotS, og modstanderen får en hånd rent med 3'er kort, har han tre gange så mange point at gøre godt med. I Richard III er forholdet mindsket til at han højst kan have det dobbelte. Det er stadig et stort spænd, men lige knapt så udtalt.

Jeg har i øjeblikket både HotS og Richard III, men hvis jeg kun skal beholde et af dem (og det skal jeg jo nok), så er jeg ikke et sekund i tvivl om at det er HotS der ryger ud af døren.