Månedens spiloplevelse - September 2009

[Frouvne]

Så er det igen blevet tid til at filosofere lidt over den forgangne måneds spiloplevelser!

[netsapiens]

Det kan da kun være Chaos in the Old World for september.

Det er blandt de få spil jeg har spillet tre gange i min samling, og det er det eneste jeg har spillet hver onsdag, tre uger i træk.
Fremragende design, jeg har tilføjet Eric Lang til listen over de designere som jeg til enhver tid ville købe et spil af, uden anden viden end at det var netop DEN designer.

[Gunness]

Chaos får også en stemme herfra, ogjeg ser meget frem til prøve det igen. Tales of the Arabian Nights var en speciel, men unik oplevelse.

[larkin]

Når alt kommer til alt, har jeg også været mest begejstret for Chaos in the Old World, men Space Hulk kommer ind på en meget tæt andenplads....... eller er det omvendt????

Nej, De to får sgu en delt førsteplads. Total Warhmmer måned.

Endeavor, som jeg spillede for første gang på Valby-con var heller ikke dårligt,men det kræver vist lige et par gennemspilninger til, inden jeg helt kan fælle en entydig dom over det.

[Jens_Hoppe]

Hvor uhyrligt det end må lyde, tror jeg faktisk at månedens største succes har været den lille Moon/Faidutti filler Incan Gold. Det er ikke noget fantastisk strategispil, selvfølgelig, men betragtet som et lille, useriøst filler-spil man kan spille på 10 minutter er det noget nær ideelt, og det er blevet supergodt modtaget alle de steder jeg har spillet det.

[Larsine]

Månedens højdepunkt: Da jeg endelig vandt over Annemette i Ra: The Dice Game, efter 5 nederlag i træk.

Et andet højdepunkt var mødet med Keltis.

Månedens lavpunkt var mødet med Dust

Lars

[netsapiens]

Månedens lavpunkt var mødet med Dust

Jeg har prøvet Dust EN gang og min eneste tanke var at jeg slet ikke kunne forstå hvordan nogen kunne kopiere Risk og gøre det VÆRRE..... Og jeg er ellers ikke bleg for spil med verdenskort, terninger og våben

[Marcussen]

Ok, vildt nok! Hvad er det der gør Dust så dårligt?

[netsapiens]

oh uhm..... nu har jeg jo prøvet ihærdigt på at fortrænge det, så det kan ske at tiden forvrænger mine erindringer af spillet, men som jeg husker det, så er der problemer med at visse kort man har på hånden er direkte overpowered. Derudover føles spillet meget som om at man måske nok kan angribe, men man skal ikke forvente at holde noget fordi der vil blive angrebet tilbage igen, og angreb er typisk meget destruktive, så der ryger enheder til alle sider, og byer skifter ejer hele tiden.

Den mekanisme med kortene på hånden skulle gøre spillet mere strategisk, men det virkede bare ikke. Den ene halvdel af kortene var sygt effektive (er der ikke et der tillader missilangreb på modstanderens hovedstæder allerede i første runde?) og andre var så ligegyldige at man slet ikke fatter hvad de laver i spillet.

Der er ikke muligheder nok for at vælge en turtle- eller offensiv strategi og al krig drejer sig om nøglepunkter.
Generelt set virker spillet MEGET lineært og selvstyrende i strategien.

Alt ovenstående er selvf. som jeg husker det vagt fra den gang jeg spillede det for ... mere end et år siden? Så tag det lige med et gran salt.

[Larsine]

Den mekanisme med kortene på hånden skulle gøre spillet mere strategisk, men det virkede bare ikke. Den ene halvdel af kortene var sygt effektive (er der ikke et der tillader missilangreb på modstanderens hovedstæder allerede i første runde?) og andre var så ligegyldige at man slet ikke fatter hvad de laver i spillet.

Man skal lige huske en enkelt regle fra side 17 i reglebogen:

First-turn Restrictions
During the first game round, players may not attack power sources, capitals, or any areas containing production centers.

Men ellers har du helt ret, kortene burde være afbalancert i forhold til hvad man vil gøre, men det fungere bare ikke sådan.

Lars

[netsapiens]

Stadig også slemt nok at man kan gøre det i runde 2

[Larsine]

Ok, vildt nok! Hvad er det der gør Dust så dårligt?

Som jeg skrev tidligere:

Fredag aften mødtes jeg med min månedlige spilgruppe. Rune havde anskaffet sig Dust fra FFG, og jeg havde naturligvis læst reglerne så vi i det mindste var to der havde forberedt os. Spillet var desværre som jeg frygtede. En kedelig variant af Risk med en alt for lang spiltid. FFG siger 2-3 timer for den hurtige version. Virkeligheden siger 4 timer. Jeg ved godt at det var første gang, men det er da underligt at jeg endnu ikke har spillet et FFG spil som holder sig inden for deres angivne spiltid. Der er en baggrundshistorie om en alternativ WW2, men den kommer slet ikke til udtryk i spillet. Det er et meget påklistret tema, og det holder slet ikke.

Men jeg kan da godt uddybe det lidt mere:

En baggrundshistorie, som slet ikke afspejles i spillet.

To forskellige spil: Premium hvor man spiller etablerede supermagter der slås om den endelige magt. Epic hvor man spiller små empirier der slås om den endelige magt. Den første tager lang tid (3+ timer) og den anden tager formentligt alt for lang tid (6+ timer).

Kort til at styre løjerne: Hver kort har 5 funktioner:
Combat Points: Højest har først tur, og så videre ned til lavest. Antallet af angreb man kan lave i en given tur.
Movement Points: Antallet af flytninger man kan lave i en tur (inden angreb)
Production Points: Bonus til hvor meget man kan producere i en tur (inden Movement)
Tie-Break Stars: Hvis man har lige høj Combat Points, er disse afgørende for hvem der har tur først.
Special Ability Illustration: En tegning, som man er nødt til at slå op i regelbogen for at finde ud af hvad netop dette kort kan gøre. Der er 11 forskellige, og de har navne som Raketen Truppen, Nurse, Secret Weapon, Diplomat, Alien Radar, Koshka, Mech Dropper, Ace of the Sky, Mech Builder, Sigrid og Ballistic Missiles. Nogle af dem er nemme nok at huske (Mech Dropper og Ballistic Missile), medens andre er håbløse (Sigrid og Koshka). Tryk dog oplysningerne på kortene...
I teorien burde de forskellige evner på kortene være balancerede, således at hvis man fik et kort som var godt til at angribe kunne man ikke flytte så langt, eller omvendt. Det virkede bare ikke sådan, for specielt de specielle evner virkede ubalanceret.

Men mest af alt var det kedeligt.

Lars

[netsapiens]

I teorien burde de forskellige evner på kortene være balancerede, således at hvis man fik et kort som var godt til at angribe kunne man ikke flytte så langt, eller omvendt. Det virkede bare ikke sådan, for specielt de specielle evner virkede ubalanceret.

Det dæmrer lidt for mig nu.. er der ikke noget med at den "balance" gør at man INGENTING kan? Det kan godt være at man kan angribe mange gange, men hvad hjælper det hvis man ikke kan flytte derhen, og masser af movement hjælper ikke meget hvis man ikke kan angribe... jeg synes at huske at det var min egen vurdering, men kan jo (stadig) huske forkert

Men mest af alt var det kedeligt.

Og al diskussion af spillet blegner, for denne kommentar er på en og samme tid den korteste og mest rammende analyse af Dust

[Frouvne]

Endeavor kom for mig som et friskt pust; et spil med en rimelig dybde, der kan spilles på en time. Denne kombination gør det for mig til månedens spiloplevelse - og en spiloplevelse der forhåbentlig ofte vil blive gentaget i den kommende tid.

På falderebet af måneden nåede jeg at få prøvet Chaos in the Old World og det var absolut et interessant møde.

Endelig vil jeg fremhæve en enkelt udvidelse til et spil, der kom på bordet for første gang: Pandemic: On the Brink. Denne udvidelse vil helt sikkert sparke nyt liv i et spil, der i forvejen er blevet spillet ofte hos os. Dele af udvidelsen vil formentlig blive en del af standardopsætningen i fremtiden og så ser jeg frem til at prøve de to dele af udvidelsen, jeg endnu ikke har prøvet, hvor bioterroristen ser ud til at være den mest radikale variant af spillet.

[Andrea]

Vi har ikke haft så megen tid til brætspil i denne måned, men jeg har da fået prøvet et nyt og en udvidelse - Tales of the Arabian Nights på connen sidste weekend og Kingsport-udvidelsen til Arkham Horror. Førstnævnte var en positiv oplevelse, som muligvis er lige lovligt tilfældigt og solitaire til, at alle i vores omgangskreds vil bryde sig om at spille det. Men omvendt er selve eventyrdelen i spillet også noget, der vil tiltale en del andre, og jeg kan bestemt godt forestille mig at sidde sammen et par andre og hygge med det spil.

Udvidelsen til Arkham var også udmærket. Den er dog lidt svær at bedømme efter blot én spilgang.