Månedens spiloplevelse - November 2008

[Frouvne]

Så er vi kommet igennem november måned, der for en del bød på oplevelser med en del af de nye spil fra Spiel 2008. Hvilken spiloplevelse skilte sig ud fra mængden for dit vedkommende?

[netsapiens]

Det tæller nok ikke som rigtigt brætspil, men alligevel må jeg fremhæve min første tur i DnD 4.0, som jeg spillede med min kone og en god ven.
Det viste sig som et godt spil, godt brætspil, og godt rollespil, hvor der blev leget og grinet i noget nær 10 timer. Og så er jeg i øvrigt ligeglad med hvilken etiket man sætter på

Jeg glæder mig meget til at prøve igen, og måske endda sætte fut i en længere kampagne hvor jeg rigtig kan udsætte mine venner for mange farer

[jondifool]

et par virkelig spændende kandidater i Le havre og Dominion men jeg tror at Age of empires- age of discovery må tage prisen.

det var en meget fed oplevelse at spille det spil 3 mennesker der ikke havde spillet før. Let at sætte sig ind , flot overskueligt og stort. Og en herlig oplevelse der vedblev at være intens hele spillet igennem! Det eneste jeg med stor sikkerhed vil indføre er nogle 2 og 6 points tokens , så vi kan undgå at køre med et point spor. Hemmelige point TAK.

Men derudover forventer jeg da at både le havre og dominion ryger i kurven , og også at de har langt mere at byde på i det lange løb. I sær Le Havre som vist er lige min type spil.

[Andrea]

Nu var der jo et fantastisk post-Essen-arrangement, så jeg har fået prøvet en del nye spil i denne måned. Desværre udmærkede de fleste af spillene sig ikke så meget, at de røg på min must-buy liste - altså bortset fra Battlestar Galactica, men det lå der i forvejen (og vi har da også anskaffet os et eksemplar allerede).

Både Sator, The Princes of Machu Picchu og Castle of All Seasons var hyggelige at spille, men der manglede liiige det ekstra fængende ved selve spillet.

[Frouvne]

Denne måned bød på en herlig kombination af gensyn med gamel spil og helt nye møder med spil fra Spiel 2008.

Blandt de gamle spil, der igen kom på bordet var: Attika, Lord of the Rings: The Confrontation, Hive som blev frisket op med udvidelsen Hive - The Mosquito, Schotten-Totten, Battle Line, 1960: The Making of the President, En Garde, Da Vinci Koden og Pandemic.

Af spil fra Spiel 2008 som jeg fik prøvet var: Le Havre, Dominion, Sylla, Ghost Stories og Battlestar Galactica.

Nyt for mig var endvidere Yu-Gi-Oh! Trading Card Game.

Le Havre vakte umiddelbart stor begejstring hos mig. Nærmere eftertanke har dog devalueret ideen om spillet for mig og det kan formentlig komme til at betyde, at jeg ikke kommer til at genspille det. Sylla var generalt nok bare en skuffelse... spillet var som sådan interessant nok, men det var dels meget lidt tematisk og dels brød mine medspillere sig meget lidt om det, hvilket desværre nok havde afsmittende effekt på mig. Ghost Stories er jeg stadig meget nysgerrig på - men hvor er det dog svært. Endnu er jeg i tvivl om man blot skal være super-heldig eller om man reelt kan afpudse sin strategi i en sådan grad, at man blot en gang imellem kan være heldig at vinde. Battlestar Galactica gav mig et fornuftigt førstehåndsindtryk. Jeg ser frem til at få lejlighed til at prøve det igen. Min fornemmelse er, at der er potentiale til rigtigt gode oplevelser i det spil. Månedens spiloplevelse for mig er dog Dominion, som bliver spillet og gen-spillet... og det ser det ud til at ville blive i en lang periode endnu!

[Jens_Hoppe]

Le Havre vakte umiddelbart stor begejstring hos mig. Nærmere eftertanke har dog devalueret ideen om spillet for mig

Hårde ord! Kan du uddybe den eftertanke lidt...?

[Jens_Hoppe]

November bød på en række nye spil for mit vedkommende: Le Havre, Princes of Machu Picchu, Ghost Stories, Krakow 1325 AD og Battlestar Galactica.

Mens Machu Picchu var en skuffelse, og Ghost Stories og Krakow begge virkede sådan OK (men så heller ikke mere), var både Le Havre og Battlestar Galactica særdeles positive oplevelser. Le Havre ser jeg som et solidt (men langt) eurogame, på nogle punkter måske både mere "rent" og veldesignet end Agricola. BSG er et - for nu - sjovt oplevelses-spil, hvor det på den ene side ikke gør noget at man kender til TV-serien, men hvor spillet på den anden side også fungerer rimeligt rent mekanisk.

Af de to spil er det mest Le Havre jeg ser mig selv spille om et år også, så guldmedalje til det!

[Frouvne]

Le Havre vakte umiddelbart stor begejstring hos mig. Nærmere eftertanke har dog devalueret ideen om spillet for mig

Hårde ord! Kan du uddybe den eftertanke lidt...?

Både spillet og eftertanken er efterhånden kommet godt på afstand, så jeg kan nok ikke være så klar i mælet, som jeg egentlig gerne ville være. Jeg tror, jeg savnede lidt bedre sammenhæng mellem tematikken og det jeg foretog mig. Jeg syntes efterfølgende, at jeg sad og samlede og samlede ressourcer for at købe noget, som var et godt køb, men ikke nødvendigvis var noget, der som sådan skulle bringe mig videre i spillet. Eksempelvis sad jeg en overgang i det ene spil, jeg har spillet og sparede ressourcer sammen for at kunne købe tre på hinanden følgende bygninger, jeg havde bemærket længere nede i stakken. Ikke fordi jeg skulle bruge bygningerne til noget, men fordi de ville indbringe mig mange point. Efterhånden blev ressourcerne - i hvert tilfælde nogle af dem - at man hvis producerede noget et sted for at bruge det et andet sted havde en kæmpe rest, som så gjorde at man jo også lige så godt kunne erhverve sig en tredje ting. Det jeg savnede var nok fornemmelsen af progression: nu gør jeg dette for at erhverve mig hint, der så kan sætte mig i stand til... Hm, er det muligt at følge mig... og er der andre end mig, der har haft denne fornemmelse?

[akwlinka]

Le Havre vakte umiddelbart stor begejstring hos mig. Nærmere eftertanke har dog devalueret ideen om spillet for mig

Hårde ord! Kan du uddybe den eftertanke lidt...?

Både spillet og eftertanken er efterhånden kommet godt på afstand, så jeg kan nok ikke være så klar i mælet, som jeg egentlig gerne ville være. Jeg tror, jeg savnede lidt bedre sammenhæng mellem tematikken og det jeg foretog mig. Jeg syntes efterfølgende, at jeg sad og samlede og samlede ressourcer for at købe noget, som var et godt køb, men ikke nødvendigvis var noget, der som sådan skulle bringe mig videre i spillet. Eksempelvis sad jeg en overgang i det ene spil, jeg har spillet og sparede ressourcer sammen for at kunne købe tre på hinanden følgende bygninger, jeg havde bemærket længere nede i stakken. Ikke fordi jeg skulle bruge bygningerne til noget, men fordi de ville indbringe mig mange point. Efterhånden blev ressourcerne - i hvert tilfælde nogle af dem - at man hvis producerede noget et sted for at bruge det et andet sted havde en kæmpe rest, som så gjorde at man jo også lige så godt kunne erhverve sig en tredje ting. Det jeg savnede var nok fornemmelsen af progression: nu gør jeg dette for at erhverve mig hint, der så kan sætte mig i stand til... Hm, er det muligt at følge mig... og er der andre end mig, der har haft denne fornemmelse?

Nej.

selvom man ikke lige får brugt råstoffer til det man forventede så er der mange andre ting man kan gøre. F.eks. afskibe vare med shipping line, og sende dem over broen.

Jeg synes meget spillet er et opbygnings spil, hvor det selvfølgelige er en fordel at have prøvet spillet før, så man ved hvad bygningerne kan, og man kan overskue i hvilken rækkefølge man gerne vil gøre tingene.
Men i modsætning til Agricola, så kan man på fornuftig måde spille spillet efter reglegennemgang, hvor man med Agricola er nødt til at spille et helt spil før man kan begynde at forstå hvad det handler om.

[akwlinka]

Af alle de spil jeg har prøvet i november, er det stadig Le havre, Herr der Ziege og Dominion der er de bedste oplevelser.

Og den eneste grund til at Le Havre ikke kommer så tit på bordet er alene spiltiden der kan forventes.

[Frouvne]

Nej.

selvom man ikke lige får brugt råstoffer til det man forventede så er der mange andre ting man kan gøre. F.eks. afskibe vare med shipping line, og sende dem over broen.

Jeg synes meget spillet er et opbygnings spil, hvor det selvfølgelige er en fordel at have prøvet spillet før, så man ved hvad bygningerne kan, og man kan overskue i hvilken rækkefølge man gerne vil gøre tingene.
Men i modsætning til Agricola, så kan man på fornuftig måde spille spillet efter reglegennemgang, hvor man med Agricola er nødt til at spille et helt spil før man kan begynde at forstå hvad det handler om.

Men det er vel netop det, at der altid er så mange andre ting, man kan gøre, der er min anke. Og min anke er ikke bedre grundfæstet end dels at jeg selv var meget begejstret, da jeg havde spillet spillet og dels at jeg selv er overmåde åben overfor, at det blot er en fiks ide, jeg har fået. Men ideen om spillet lider for mig overlast ved at jeg skraber ting sammen uden at det er (afgørende) vigtigt i hvilken rækkefølge jeg gør det og uden at endemålet er kendt på forhånd. Selvfølgelig skal der være fleksibilitet, så jeg ikke er afsporet helt, hvis jeg ikke får bygget det ideelle, men jeg må ikke sidde tilbage med en fornemmelse af, at det er ligegyldigt, om jeg får bygget det eller i stedet må bygge noget andet.

[Larsine]

November var en dårlig måned. Ikke blot regnede det rigtig meget, jeg fandt også ud af at man sagtens kan tage på arbejde i mørke og komme hjem i mørke igen, men jeg fik også kun spillet 23 spil. Det laveste antal spil siden Juni måned, og kun 1/3 af det jeg fik spillet i oktober.

Men der var heldigvis et par lyspunkter imellem:

Jeg fik besøgt Annemette, som jo altid medfører at man får spillet lidt igen.
Jeg fik mit eget eksemplar af Dominion.
Jeg fik spillet Herr der Ziegen, som jeg syntes var interessant og har lyst til at spille igen.
Jeg fik spillet Colosseum to gange, og vandt begge gange (igen).
Jeg fik spillet Race for the Galaxy for anden og sidste gang.
Jeg fik kontakt til en potientiel deltager (Carsten) til vores onsdags-spil.

Lars

[akwlinka]

Nej.

selvom man ikke lige får brugt råstoffer til det man forventede så er der mange andre ting man kan gøre. F.eks. afskibe vare med shipping line, og sende dem over broen.

Jeg synes meget spillet er et opbygnings spil, hvor det selvfølgelige er en fordel at have prøvet spillet før, så man ved hvad bygningerne kan, og man kan overskue i hvilken rækkefølge man gerne vil gøre tingene.
Men i modsætning til Agricola, så kan man på fornuftig måde spille spillet efter reglegennemgang, hvor man med Agricola er nødt til at spille et helt spil før man kan begynde at forstå hvad det handler om.

Men det er vel netop det, at der altid er så mange andre ting, man kan gøre, der er min anke. Og min anke er ikke bedre grundfæstet end dels at jeg selv var meget begejstret, da jeg havde spillet spillet og dels at jeg selv er overmåde åben overfor, at det blot er en fiks ide, jeg har fået. Men ideen om spillet lider for mig overlast ved at jeg skraber ting sammen uden at det er (afgørende) vigtigt i hvilken rækkefølge jeg gør det og uden at endemålet er kendt på forhånd. Selvfølgelig skal der være fleksibilitet, så jeg ikke er afsporet helt, hvis jeg ikke får bygget det ideelle, men jeg må ikke sidde tilbage med en fornemmelse af, at det er ligegyldigt, om jeg får bygget det eller i stedet må bygge noget andet.

Jeg tror den fornemmelse vil forsvinde med flere spil.

med "kun" 5 spil i bagagen(og kun kort version for 3 og 4 spillere), har jeg en klar fornemmelse af hvad jeg gerne vil på forskellige faser af spillet. Og hvilke bygninger JEG gerne vil bygge, da det giver MIG en vis kontrol hvis jeg ejer bygningen.

Og det at eje bygninger i løbet af spillet, er ikke kun et spørgsmål om point til sidste.

Jeg skal ikke overtale dig til at kunne lide spillet, det er ikke det jeg vil. Men jeg kan ikke lade være med at dele min begejstring med andre, og min følelse for spillet er at spillet er lettere at lære end Agricola (et naturligt spil at sammenligne med) men at det er sværre at få til at gå op i en højere enhed.
Og så måjeg vel snart begynde at træde ud af barneskoene og komme igang med det lange spil med specialbygninger.

[Helle]

Min spiloplevelse i november var helt klart Dominion - jeg fik den der oplevelse af 'Skal vi ikke liiiige prøve igen' og kan sidde og have lyst til at spille uden at være spurgt først - det har ellers ligget lidt dødt med spillelysten siden i sommer, så Dominon har på den måde været rigtigt rart at få ind i huset ...