Hvad har du spillet i dag? August 2020

[Frouvne]

Hvad har du spillet i dag? August 2020

Vi har fået skudt måneden af med manér.

Vi har spillet klassisk Pandemic, som vi spillede på den mellemste sværhedsgrad. Enten var kortene med os eller også er vi blevet meget rutinerede. I hvert tilfælde tog det os ikke lang tid at få situationen under kontrol. Efter at det i længere tid har stået på Legacy-udgaverne hos os, virker det næsten lidt naivt. Da jeg skulle finde Pandemic stødte jeg på Splendor og tog det med op. Det blev efterfølgende spillet tre gange. Dagen har også budt på lidt regellæsning, så jeg har et fromt ønske om, at der også kommer spil på bordet imorgen...

[Frouvne]

Mandag stillede begge børn op til brætspilseftermiddag. Først var det den ældste, hvor vi kom videre med vores Pandemic Legacy: Season 2. Vi havde første forsøg med august, så eventyret er ved at være godt fremskredent, og vidste at vi kunne afslutte inden runden var omme. Men i Pandemic er man aldrig sikker og vi får lov at prøve august måned endnu en gang. Men føj hvor sker der dog meget i sådan et spil og heraf rigtig mange ting, man kan se, der kommer til at influere de kommende spil. Oprindeligt forstod jeg overhovedet ikke hypen omkring Season 1 men jeg er da fuldkommen solgt til denne udgave.

Bagefter var det datteren, der stillede op. Vi fik en nyerhvervelse på bordet: Kraken Attack! Det kan vel bedst beskrives som et Tower Defence spil med et pirat-tema. Fint førstehåndsindtryk. Vi må se om det holder. Konkurrencen er stærk blandt børnespillene for tiden.

[Kanzler]

Siden sidst er der igen blevet spillet både Kraken Attack! og Pandemic Legacy: Season 2. Weekenden var fredelig i forhold til brætspil, da der skulle fejres fødselsdag. Jeg fik dog prøvet Escape the Dark Sector, hvor jeg er ret vild med illustrationerne, og så fik jeg også et Kosmos-2-spillers spil på bordet. For mange herrens år siden spillede vi os igennem det ene spil efter det andet i serien og mange af dem er til dags dato stadig nogle af mine mest spillede spil. Targi var et af de få, vi aldrig fik prøvet. Jeg tror, det så lidt kedeligt og uinspirerende ud. Nu har jeg set det nævnt igen og igen i det seneste års tid, så nu skulle jeg også prøve det. Og det overraskede positivt. Det virker meget solidt og rigtig interessant.

[Kanzler]

Vi spillede Targi igen i aftes - og alt tyder på, at det holder.

[Kanzler]

Så fik vi for første gang prøvet Kraken Attack! med tre spillere. Mit indtryk er, at det virker noget bedre end My First Castle Panic, som det ud over det, minder rigtig meget om.


Spillegruppen var samlet og denne gang tog vi igen Alubari: A Nice Cup of Tea på bordet med intention om at spille alle reglerne korrekt denne gang. Min strategi slog fuldkommen fejl, men jeg var alligevel godt underholdt. Godt underholdt følte jeg mig bestemt også af Push It, hvor vi fik et langt og meget tæt spil. Og så var det en fornøjelse at få spillet The Shipwreck Arcana. Vi startede med udvidelseskortene (måske var det noget Kickstarter-halløj), men det satte kompleksiteten unødigt op og vi vendte hurtigt tilbage til grundspillet. Forhåbentlig bliver vi på et tidspunkt rede til at inkludere nogle af de mere komplicerede kort, men udelukkende at spille med dem, var for stor en mundfuld.

[Gunness]

I går var jeg på besøg hos en kammerat. Vi startede med Hanamikoji, et lille 2p area control-spil, der har en pæn rating på BGG, men ikke sagde mig det store. Det samme må desværre siges om aftenens sidste spil, det ret hypede The Crew, hvor vi prøvede 6 forskellige missioner. Blandingen af samarbejde og stik-tagning (hedder det det?) er da godt set, men hvorfor de overhovedet har prøvet at smide et sci-fi-tema hen over det står mig noget uklart. Måske har jeg bare fået dækket mit behov for små, mere eller mindre deduktive spil a la Hanabi, The Game, The Mind etc. Der er bestemt værre måder at bruge tiden på, men nyhedens interesse forsvinder hurtigt. Men det var til gengæld rart at kunne slette det fra sin ønskeseddel

Heldigvis blev jeg imellem de to andre spil introduceret til Concordia, som jeg i lang tid har haft på min "want to play"-liste. Visuelt er det funktionelt uden at være prangende, og temaet er jævnt søvndyssende, men spilmekanisk fungerer det fantastisk godt - og hvor var det dog forfriskende med et spil, hvor reglerne er så korte og præcise.

[digter]

I spillede forhåbentlig ikke The Crew med kun 2 spillere? For ellers vil jeg næsten påstå at I selv er ude om det

The Crew er for mig et spil for 4. Kan til nøds spille det 3 men 2 og 5 er udelukket

[Gunness]

Nej, vi var 4 til sidst

[digter]

Nej, vi var 4 til sidst

Jamen så:

HVAD %#¤!?# ER DER GALT MED JER!?

[Jens_Hoppe]

Nej, vi var 4 til sidst

Jamen så:

HVAD %#¤!?# ER DER GALT MED JER!?

Hæhæ, jeg spillede det en gang før sommerferien (5 spillere), og syntes altså heller ikke det var noget særligt. Men jeg er heller ikke fan af tag-stik-spil generelt, så det er måske bare det...?

[digter]

Nej, vi var 4 til sidst

Jamen så:

HVAD %#¤!?# ER DER GALT MED JER!?

Hæhæ, jeg spillede det en gang før sommerferien (5 spillere), og syntes altså heller ikke det var noget særligt. Men jeg er heller ikke fan af tag-stik-spil generelt, så det er måske bare det...?

Altså jeg har ikke spillet særlig meget stikspil. - jeg har nærmest undgået dem. Jeg synes det er en genre af spil, der typisk er svære at mestre, men samtidig kræver at du mestrer det relativt hurtigt, da de kun fungerer hvis spillerne er på nogenlunde samme niveau - især når det gælder spil som Bridge, Whist hvor man spiller med en partner. The Crew formår på fremragende vis at fjerne den barriere, ved at være et samrbejdspil OG løbende introducere spillerne for en højere og højere sværhedsgrad, hvor man stifter bekekendtskab med mange af de forskellige strategier og finurligheder der findes eksisterer i stikspils-genren. Jeg synes det er fantastisk

[Gunness]

Undskyld! Mucho perdone! (men jeg synes stadig, at det er en lille smule kedeligt og ligegyldigt )

[Jens_Hoppe]

Hæhæ, jeg spillede det en gang før sommerferien (5 spillere), og syntes altså heller ikke det var noget særligt. Men jeg er heller ikke fan af tag-stik-spil generelt, så det er måske bare det...?

Altså jeg har ikke spillet særlig meget stikspil. - jeg har nærmest undgået dem. Jeg synes det er en genre af spil, der typisk er svære at mestre, men samtidig kræver at du mestrer det relativt hurtigt, da de kun fungerer hvis spillerne er på nogenlunde samme niveau - især når det gælder spil som Bridge, Whist hvor man spiller med en partner. The Crew formår på fremragende vis at fjerne den barriere, ved at være et samrbejdspil OG løbende introducere spillerne for en højere og højere sværhedsgrad, hvor man stifter bekekendtskab med mange af de forskellige strategier og finurligheder der findes eksisterer i stikspils-genren. Jeg synes det er fantastisk

Lige når vi snakker "barrieren", synes jeg slet ikke The Crew skilte sig ud. Det var i hvert fald tydeligt da jeg spillede, at de andre var meget mere bekendte med stik-spil end mig, og at det ofte var min uerfarenhed med genren der "ødelagde" det for os. Det ville sikkert have fungeret bedre, hvis vi alle havde været stik-spil newbies.

[Rasmus Hviid]

Hæhæ, jeg spillede det en gang før sommerferien (5 spillere), og syntes altså heller ikke det var noget særligt. Men jeg er heller ikke fan af tag-stik-spil generelt, så det er måske bare det...?

Altså jeg har ikke spillet særlig meget stikspil. - jeg har nærmest undgået dem. Jeg synes det er en genre af spil, der typisk er svære at mestre, men samtidig kræver at du mestrer det relativt hurtigt, da de kun fungerer hvis spillerne er på nogenlunde samme niveau - især når det gælder spil som Bridge, Whist hvor man spiller med en partner. The Crew formår på fremragende vis at fjerne den barriere, ved at være et samrbejdspil OG løbende introducere spillerne for en højere og højere sværhedsgrad, hvor man stifter bekekendtskab med mange af de forskellige strategier og finurligheder der findes eksisterer i stikspils-genren. Jeg synes det er fantastisk

Lige når vi snakker "barrieren", synes jeg slet ikke The Crew skilte sig ud. Det var i hvert fald tydeligt da jeg spillede, at de andre var meget mere bekendte med stik-spil end mig, og at det ofte var min uerfarenhed med genren der "ødelagde" det for os. Det ville sikkert have fungeret bedre, hvis vi alle havde været stik-spil newbies.

Nu har jeg spillet det en del - og kan godt lide det. Det er sjovt, hvis alle deltagere er på nogenlunde samme niveau og ikke mindst kender "konventionerne" i forhold til hvordan de enkelte runder gennemføres med størst succes.
Jeg har også prøvet at spille det med folk, der tydeligvis ikke havde samme entusiasme for spillet (ingen nævnt, Jens), og der forsvinder det sjove ret hurtigt for dem (og dermed også for mig).

Sagt på anden vis. Jeg vil hellere spille et andet spil med Jens. ;o)

[Andrea]

Vi besøgte et vennepar i fredags og fik prøvet nogle nye spil (yay!). Vi lagde ud med Cumulus, der deltog i brætspilskonkurrencen på Fastaval sidste år. Et hyggeligt og sjovt samarbejdsspil, hvor man former skyer til ting - uden at måtte tale om, hvad man i fællesskab skal bygge. Interessant koncept. Derefter spillede vi en omgang Match Madness, som er en udmærket og ikke helt så stressende filler, som jeg først troede. Det er nok et spil, vi kunne finde på at give den mindste nevø til næste jul

Sidst men ikke mindst fik vi prøvet Deep Blue. Jeg ELSKER temaet, hvor man dykker ned for at lede efter skatte (og den forsvundne by), men jeg synes, at heldfaktoren (i forhold til hvilke ekspeditioner, der giver noget) samt det ret begrænsede movement trak lidt ned.