Page 2 of 3

Re: Hvad har du spillet i dag? Maj 2020

Posted: Sat May 23, 2020 2:15 pm
by Frouvne
Vi fik spillet prologen til Pandemic Legacy: Season 2 endnu en gang - og nu tænker jeg også, at vi er så klar, vi kan være. I første omgang appellerer ændringerne i mekanikken ikke så meget til familien. Jeg er dog meget taknemmelig over, at der er så tydelige forandringer både mekanisk og hvordan kortet er skruet sammen. Så jeg håber meget, at historien vil formå at fange hele familien, når vi for alvor tager fat på spillet.

Re: Hvad har du spillet i dag? Maj 2020

Posted: Sun May 24, 2020 10:38 am
by Frouvne
Min datter var frisk på et spil Zombie Kidz Evolution i går og vi klarede det i fin stil. Endnu en kuvert blev åbnet og denne gang var det faktisk en overraskende udvikling, som jeg ser frem til at se udfolde sig i de kommende spil.

Re: Hvad har du spillet i dag? Maj 2020

Posted: Sun May 24, 2020 3:02 pm
by Gunness
Der er skruet ned for antallet af nyankomne spil, men det giver så anledning til at finde nogle ting frem fra gemmerne. Sidste weekend bød på et gensyn med altid underholdende Evolution: Climate, som jeg er ret glad for.
Tirsdag kom Maibritt og jeg videre med Holding On, et spil som jeg er kørt aldeles sur i, så nu prøver vi bare at blive færdige med det, så vi kan få afrundet den ellers spændende historie.
Onsdag havde jeg en gammel ven forbi til udendørsspil - Spirits of the Forest er en hyggelig filler, og træbrikkerne gør sig godt til havespil. Derefter introducerede jeg ham til Tang Garden. Vi afsluttede med The Manhattan Project, som jeg ikke har spillet i årevis, men som heldigvis viste sig at holde rigtig godt. Jeg kan især godt lide, at det rigtige MAD-atomkapløb er spejlet i spillernes ræs efter at udvikle bomber først, lige som oprustningen af fly vist også spejler virkelighedens oprustningstaktik. Og der er passende med interaktion, inkl. muligheden for at blokere hinandens fabrikker med egne arbejdere.
Spillet var så godt et gensyn, at Maibritt, vores yngste og jeg tog et spil i går. Jeg ser frem til at få afprøvet efterf'ølgeren, Minutes to Midnight, der skulle være noget tungere.

Re: Hvad har du spillet i dag? Maj 2020

Posted: Sun May 24, 2020 11:06 pm
by Frouvne
Søndag blev en ret god dag! Tidligt på dagen fik vi Mr. Jack på bordet og fik spillet to spil. Jeg havde hevet Awkward Guests frem for lige at gøre opmærksom på, at vi havde sådan en spændende lille sag stående ubrugt på hylderne. Og sandelig om ikke den kom på bordet inden dagen var omme. Og så endte vi endda med at gentage succesen til aften. Jeg tror, jeg har været en smule intimideret af spillet og det var der virkelig ingen grund til. Tænker at der var en del huller i regelbogen, men efter lidt tid på BGG tror jeg, jeg har fået styr på de fleste tvivlsspørgsmål. Og det har i den grad været besværet værd! Det glæder jeg mig til at få spillet noget mere.

Re: Hvad har du spillet i dag? Maj 2020

Posted: Sun May 24, 2020 11:13 pm
by Gunness
Var I to eller tre til Awkward Guests? Mit eget eksemplar har desværre samlet støv indtil videre, men det bør der gæres noget ved. Jeg tror bare, at regelhæftet og det kedsommelige brune udseende har skræmt mig væk.

Re: Hvad har du spillet i dag? Maj 2020

Posted: Sun May 24, 2020 11:22 pm
by Frouvne
Gunness wrote: Sun May 24, 2020 11:13 pm Var I to eller tre til Awkward Guests? Mit eget eksemplar har desværre samlet støv indtil videre, men det bør der gæres noget ved. Jeg tror bare, at regelhæftet og det kedsommelige brune udseende har skræmt mig væk.
Desværre kun med to begge gange. Men det fungerede så iøvrigt også fint som sådan. Jeg forstår godt, det fik så meget ros før det blev udgivet på engelsk og at folk gad bruge tid på at strikke deres eget eksemplar sammen. Jeg vil anbefale, at man sætter en halv time af til lige at kigge forum-delen med regelspørgsmål på BGG igennem før første eller andet spil - for der er en del uklarheder i reglerne. Det er ikke så deduktions-tungt (= hovedpine-fremkaldende), som nogle af spillene i denne genre, men dermed bestemt ikke sagt, at der ikke er noget at tænke over i.f.t. hvad man kan udlede på tværs af kategorier, hvilke oplysninger man skal dele med hvem og hvad det vil være klogt at spørge ind til m.m.

Re: Hvad har du spillet i dag? Maj 2020

Posted: Mon May 25, 2020 10:33 pm
by Frouvne
Eftermiddagen bød på to spil Zombie Kidz Evolution for et spil var da slet ikke nok for den yngste, når der ventede en lukket kuvert efter det andet spil. Så vi oplevede endnu en udvikling i spillet og jeg syntes virkelig at Legacy-delen fungerer glimrende både som motivations-faktor men også til at blive ved med at gøre et ellers super simpelt spil interessant. Hatten af for det!

Til aften spillede vi endnu et spil Awkward Guests. Endnu en dårligt formuleret regel fik mig ud på et sidespor. Men selvom det selvfølgelig er voldsomt frustrerende i et deduktionsspil, så er jeg stadig vildt imponeret over det. Og jeg tænker, at vi også denne gang blev klogere og i det mindste kan drible uden om dette problem en anden gang.

Re: Hvad har du spillet i dag? Maj 2020

Posted: Tue May 26, 2020 11:51 am
by APK
Frouvne wrote: Mon May 25, 2020 10:33 pm Til aften spillede vi endnu et spil Awkward Guests. Endnu en dårligt formuleret regel fik mig ud på et sidespor. Men selvom det selvfølgelig er voldsomt frustrerende i et deduktionsspil, så er jeg stadig vildt imponeret over det. Og jeg tænker, at vi også denne gang blev klogere og i det mindste kan drible uden om dette problem en anden gang.
Hvad er det for nogen regel-problemer I er løbet ind i? Jeg synes faktisk reglerne er nogenlunde gode og overskuelige, men det kan selvfølgelig være vi spiller nogen regler forkert...!
Vi er også vildt imponerede over spillet. Har dog kun spillet med 4 eller flere. Synes faktisk man her kommer tættere på "rigtig" deduktion end i de fleste andre lignende spil... Det handler ikke blot om at udelukke mistænkte, motiver og mordvåben på stribe... Se at få støvet det af, Gunness! :-)

Re: Hvad har du spillet i dag? Maj 2020

Posted: Tue May 26, 2020 12:54 pm
by Gunness
APK wrote: Tue May 26, 2020 11:51 am Se at få støvet det af, Gunness! :-)
Aye aye, sir! :D Jeg må jo sige til familien, at vi skal spille det efter ordre fra højere sted!

Re: Hvad har du spillet i dag? Maj 2020

Posted: Tue May 26, 2020 2:50 pm
by Goblen
I går stod den på Maracaibo. Som fan af Alexander Pfizter glædede jeg mig. Inden vi startede fortalte ham der har spillet at det ikke var udpræget godt. Efter at have spillet det er jeg uenig med ham - det tror jeg nu også han selv er for han ville ikke sælge det til mig :-)

Der er elementer man genkender fra Great Western Trail, og det gør ingenting. Spillet er dog stadig helt sit eget, og jeg morede mig meget med at sejle rundt som Privateer, placere mine kontakter, opgradere mit skib, og tjene masser af dubloons. Et spil jeg meget gerne spiller igen. Håber at Snydepels får det hjem så jeg kan bestille det til samlingen.

Re: Hvad har du spillet i dag? Maj 2020

Posted: Wed May 27, 2020 9:54 am
by Jens_Hoppe
Enig, Maracaibo er pivgodt! :)

Re: Hvad har du spillet i dag? Maj 2020

Posted: Wed May 27, 2020 3:50 pm
by Jonezy
Maracaibo er godkendt og det kommer fra en Great Western Trail-hater... ;) :D

Re: Hvad har du spillet i dag? Maj 2020

Posted: Thu May 28, 2020 11:11 pm
by Frouvne
APK wrote: Tue May 26, 2020 11:51 am
Frouvne wrote: Mon May 25, 2020 10:33 pm Til aften spillede vi endnu et spil Awkward Guests. Endnu en dårligt formuleret regel fik mig ud på et sidespor. Men selvom det selvfølgelig er voldsomt frustrerende i et deduktionsspil, så er jeg stadig vildt imponeret over det. Og jeg tænker, at vi også denne gang blev klogere og i det mindste kan drible uden om dette problem en anden gang.
Hvad er det for nogen regel-problemer I er løbet ind i? Jeg synes faktisk reglerne er nogenlunde gode og overskuelige, men det kan selvfølgelig være vi spiller nogen regler forkert...! [...]
Hvis I når frem til de rigtige svar, tror jeg næppe I spiller noget forkert. Jeg fandt bl.a. at reglerne omkring hvordan den (/de) skyldige kan bevæge sig rundt var ret uklare (om de måtte gå ind i et rum for at samle et mordvåben op og så returnere til det samme rum (hvilket de ikke må ... medmindre det er det rum, de er startet i)) og at når der står at hvis en mistænkt påstår at have været sammen med en anden person, så er enten ingen af dem morderen eller det er morderen og hans medskyldige ... men der var det for mig ikke klart, at det forhold at morderen kan lyve (naturligvis) suspenderer denne regel. BGG var en stor hjælp og heldigvis er det ikke et af de spil, hvor der er 20.000 regelspørgsmål.

Vi tog i øvrigt endnu et spil til aften og vi hygger os virkelig med det. Det er lidt bøvlet at skulle sortere kort, men i forhold til hvor generisk det er, formår spillet alligevel at fremstå meget tematisk for mig.

Re: Hvad har du spillet i dag? Maj 2020

Posted: Fri May 29, 2020 1:37 pm
by Frouvne
Tog lige et solo-spil Awkward Guests for at teste det. Det har fået en del kritik af, at man modtager de samme kort igen og igen. Og det var da også en del af min oplevelse, som jeg gerne havde været fri for. Men det ødelagde ikke min oplevelse og jeg vil tro, at jeg kommer til at vende tilbage til spillet også i denne form.

Re: Hvad har du spillet i dag? Maj 2020

Posted: Sun May 31, 2020 6:15 pm
by Gunness
Efter en uge, der tidligere har budt på Isle of Cats, Point Salad (meget sjovt et par gange, men lige minimalistisk nok) og Startups fra Oink Games (interessant), fik jeg endelig prøvet mit Maracaibo - efter de seneste dages skriverier og thumbs up fra Jonezy, Hoppe og Brian.

Jeg synes normalt ikke, at jeg har svært ved at læse og forstå regler, men de her var altså tunge at komme igennem, og det blev en utroligt famlende start. For mange ikoner på både spillerplade og kort, for mange legacykomponenter, der ikke skulle bruges i første hug.
Efter første runde med lidt for mange regelopslag begyndte det dog at flyde bedre, og jeg ser frem til at prøve det igen. Umiddelbart foretrækker jeg nok GWT, men det kan jo heldigvis ændre sig.