Search found 5246 matches

by Stony
Tue Jun 01, 2021 10:01 am
Forum: Voksenspil
Topic: Månedens spiloplevelse maj 2021
Replies: 3
Views: 2296

Re: Månedens spiloplevelse maj 2021

Jeg synes ikke Maj har været specielt ringe. Det har de sidste mange måneder været.

Faiyum x 2
Pickomino x 1
A Fake Artist Goes to New York x 1
Just One x 1
Crokinole x 1
Beyond the Sun x 1
Gaia Project x 1
Paleo x 1

Månedens højdepunkt må for mit vedkommende helt klart været gensynet med Gaia Project. Især da det samtidig blev muligheden for at få taget min Master of Orion udvidelse i brug. Mit førstehåndsindtryk siger mig at de nye racer virker en anelse overpowered i forhold til de almindelige racer. Men jeg tænker det er okay. Man skal bare undlade at blande udvidelsen med de almindelige racer. Med mindre der er deltagere der har brug for handicap så resten også har en chance.
by Stony
Mon May 24, 2021 2:42 pm
Forum: Voksenspil
Topic: Hvad har du spillet i dag? Maj 2021
Replies: 19
Views: 8590

Re: Hvad har du spillet i dag? Maj 2021

Nogen hygger sig med spillet, til hele pladen er fuld, mens andre gerne vil ud over stepperne. Det lyder som om I med fordel kan kigge på Prelude udvidelsen, som hjælper spillet i gang og sædvanligvis skærer en til to generationer af spillets længde.
by Stony
Tue Feb 23, 2021 2:13 pm
Forum: Smalltalk
Topic: Når man virkelig ikke har lyst til at købe kinesiske varer mere...
Replies: 8
Views: 5299

Re: Når man virkelig ikke har lyst til at købe kinesiske varer mere...

Det er absolut en mulighed der foreligger. Jeg nærer ikke nogen illusion om at handlingen ikke har nogen konsekvenser, og hvis det faktisk lykkes at få fælles fodslag og lave tilstrækkeligt tryk nedefra, til at virksomhederne flytter deres produktion - og dermed arbejdspladser - vil det have en konsekvens for det kinesiske folk. Men samtidig bliver der skabt arbejdspladser andetsteds. Så det er i min optik "bare" et spørgsmål om hvilke nationer der i så fald kommer til at nyde godt af at være underleverandør til den vestlige verdens forbrug.
Målet er at stække det primære problem: Regimet. Forhåbentlig i en grad så de ikke har nær så meget økonomi i ryggen. For når du har en økonomi der er større end den amerikanske, så har du sandsynligvis også muligheden for at købe et militær der er større. Og jeg føler mig ikke et øjeblik i tvivl om at det vil komme i brug.
Det er meget muligt det er en håbløs kamp. Men i det mindste kigger jeg ikke bare den anden vej.
by Stony
Tue Feb 23, 2021 12:43 pm
Forum: Smalltalk
Topic: Når man virkelig ikke har lyst til at købe kinesiske varer mere...
Replies: 8
Views: 5299

Re: Når man virkelig ikke har lyst til at købe kinesiske varer mere...

Dråben har for mit vedkommende primært været Uighurerne

Forud for dem er der flere bække små der bare løber op

Håndteringen af og ageren i forhold til Taiwan og Hong Kong
Tibet
Diverse grænsestridigheder og især deres måde at ekspropriere havområder ved at skabe nye "øer"
Den systematiske forfølgelse af folk der ikke er på linje med partiet, med tilhørende inddragelse af rettigheder, så du ikke engang kan køre med offentlig transport
Selv befolkningsgrupper der ikke har en egentlig holdning, men bare er tilstrækkelig stor til at det bekymrer partiet hvis de en dag skulle få en holdning, som tilfældet har været med Falun Gong

En del er egentlig "old news". Man har været opmærksom på det, og folk tænker at NU må nogen da snart sætte ind. Jeg er i dag blevet af den overbevisning at der heller ikke denne gang kommer til at ske en skid, så derfor melder jeg mig ind i forsøget på at gøre noget nedefra.
by Stony
Mon Feb 22, 2021 9:14 pm
Forum: Smalltalk
Topic: Når man virkelig ikke har lyst til at købe kinesiske varer mere...
Replies: 8
Views: 5299

Re: Når man virkelig ikke har lyst til at købe kinesiske varer mere...

Jeg vil muligvis også på sigt tillade mig selv at træde ved siden af i ny og næ. Hvis eksempelvis Gaia Project 2 udkommer i morgen... 1'eren blev produceret i Kina. Det vil en eventuel efterfølger sikkert også blive. Der kan det være jeg vælger bevidst at træde ved siden af. Men det skal for mit vedkommende være undtagelsen. Helst en sjælden en af slagsen.
by Stony
Mon Feb 22, 2021 5:45 pm
Forum: Smalltalk
Topic: Når man virkelig ikke har lyst til at købe kinesiske varer mere...
Replies: 8
Views: 5299

Når man virkelig ikke har lyst til at købe kinesiske varer mere...

Det medførte et par løftede øjenbryn, da jeg på min Facebook profil proklamerede at jeg ikke længere ønskede at købe kinesiske varer. Jeg er heller ikke den der sædvanligvis kører en så kategorisk linje, men jeg må konstatere at jeg her føler et behov for at gøre netop det.

Jeg har desuden forsøgt at lave lidt research på hvordan jeg fremadrettet eksempelvis skal gribe min brætspil-hobby an, for der er unægteligt rigtig mange spil der bliver helt eller delvist produceret i Kina. Hvad så?

Måske først lige et ord eller to om hvorfor jeg er kommet dertil. Jeg synes Kina er nogle røvhuller. Ikke kinesere. Men regimet er. De er ambitiøse, målrettede, yderst kontrollerende og fuldstændig skruppelløse. Jeg skal gerne uddybe hvert eneste ord, såfremt der er nogen der føler behov for det.

De er på nippet til at blive verdens største økonomi. Det er ikke et spørgsmål om de bliver det. Kun hvornår og hvor meget større end den amerikanske økonomi de med tiden vil udvikle sig til. Og de penge skal nok komme i brug til at føre regimets ideologi og kontrol ud i livet. Forretningsmæssigt, politisk og militært.

Virksomhederne skal vi desværre ikke forvente kommer til at gøre noget ved det. En del virksomheder gør hvad de kan for at sikre bedre arbejdsvilkår på de kinesiske fabrikker. Andre knapt så meget. Men i bund og grund er det "kun" et spørgsmål om at opretholde basale forhold, så firmaet ikke på den konto kommer til at se skidt ud. Statsmagterne kommer næppe til at gøre noget nævneværdigt ud over at puste sig op og lave løftede pegefingre. Huawei sagen er - indtil videre - en enestående undtagelse. De bliver på den ene side direkte presset af Kina, og på den anden side lobbyet benhårdt af virksomheder med økonomiske interesser i klemme.

Hvis der skal ske noget, så tænker jeg forbrugerne er nødt til at skabe tryk nedefra, som forhåbentlig kan få virksomhederne på andre tanker, og få dem til at flytte produktion til andre steder. Og det er så der at "Boycot China" kommer ind i billedet. Det er en bevægelse der dukker op forskellige steder. Mest i landene omkring Kina. Men så småt også i den vestlige verden. Og det er nok netop dér der er mest brug for den. Og den har jeg nu meldt mig under fanerne på. Jeg vil - så vidt muligt - fremadrettet ikke købe kinesisk producerede varer. Der er steder hvor det kan være noget nær umuligt at undgå, som eksempelvis enkeltdele i en bærbar computer, der kan være produceret og samlet i Kina. Det kunne være et grafikkort. Så selv om computeren eksempelvis er "Made in South Korea", kan den meget vel indeholde nogle dele der er lavet eller samlet andetsteds. Men der må jeg forsøge at navigere, og om ikke andet gå efter produkter der som minimum ikke er angivet som "Made in China".

Nok om det. Hvad med det vigtige? Brætspil! Kan jeg så overhovedet købe brætspil fremadrettet?

Ja, det vil jeg tro. Men det bliver mere besværligt. Det bliver i hvert fald meget mindre Kickstarter. Men der er faktisk producenter der overvejende producerer deres spil udenfor Kina. De mest prominente navne jeg foreløbig har fundet, som lader til primært at producere udenfor Kina er udgivere som Rio Grande og Portal Games. Den mest stabile måde at grave informationerne frem har for mig været gennem bagsiderne af spilæskerne. Enten de fysiske eksemplarer, eller billeder jeg kan finde online. Og når jeg ønsker at købe spil, og laver den indledende research, er det ofte at mit research foregår online, og jeg ikke har en fysisk æske jeg kan kigge på bagsiden af. Måske er spillet slet ikke udkommet. Så er det sjældent at man finder et detaljeret billede af æskens bagside.

Boardgamegeek kan i den henseende være hjælpsom. Det er i hvert fald nemt at gå ind på et spil, trykke på billeder, og så vælge kategorien "Box Back", hvorefter man ser de billeder der eventuelt måtte være lagt op med æskens bagside. Trykker man på billedet får man en forstørret udgave, og trykker man på billedet en gang til, får man billedet i fuld opløsning. Der har jeg fundet en del spilæsker med den oplysning jeg søgte.
Et par eksempler fra førnævnte Rio Grande:
https://boardgamegeek.com/image/5617929/beyond-sun
...og Portal:
https://boardgamegeek.com/image/1149173/51st-state

En alternativ kilde har været at kigge på producenternes sider. Her findes eksempelvis det tyske Ludo Fact. Producenternes sider har ofte en liste af spil de har produceret. Den er som regel meget på bagkant, men kan være formålstjenestelig, når man gerne vil finde udgivere der benytter eksemplevis Ludo Fact.
https://ludofact.de/en/products/references/

Jeg har konstateret at Magic the Gathering lader til at være produceret rent udenfor Kina. Det har jeg benyttet som undskyldning til at samle hobbyen op igen. Bare i det små. Jeg har købt nogle præ-konstruerede deck fra de sidste par serier.

Jeg vil efter bedste evne forsøge at navigere i det. Jeg spiller gerne med hos andre. Også selv om spillet er kinesisk produceret. Jeg vælger bare at sætte foden ned og efter bedste evne undlade at sende mine egne penge i deres lommer. Hvis der er andre der måtte have interesse i at følge med, skal jeg gerne vende tilbage med de observationer jeg gør mig, og de muligheder jeg måtte finde.

Og indtil da, vil jeg forvente at jeg de kommende år kommer til at spendere mindre på brætspil. Det kan så være jeg vælger at bruge nogle af de sparede midler på anden vis, og eksempelvis hjemkøbe en opgradering at mit meget værdsatte Crokinole bræt. Jeg har et godt øje til crokinole.de og deres Autumn Wind:
8cf0f88392.png
8cf0f88392.png (47.68 KiB) Viewed 5299 times

End of rant. Jeg forventer ikke at andre vil træffe det samme valg. Men jeg vil tillade mig at håbe at der er flere - mange flere - der begynder at praktisere det. For jeg er bekymret for hvordan verden ser ud om 20-30 år hvis de ikke gør. Og det er så meget vigtigere end min egen fornøjelsessyge, at ønsket om at eje og spille en masse brætspil må rykke til side.

UPDATE:
Spiludgivere der - ud fra de spil jeg har gennemset - helt eller overvejende producerer udenfor Kina:
Czech Games Edition
Eggertspiele
Giochix
Kosmos
Lookout Spiele
Mayfair
Pegasus Spiele
Portal Games
Ravensburger
Repos Productions
Rio Grande Games
Splotter Spellen

Spiludgivere der - ud fra de spil jeg har gennemset - helt eller overvejende benytter kinesiske producenter:
Academy Games
AEG - Alderac Entertainment Group
Awaken Realms
Cephalofair Games
CMON
Eagle-Gryphon
Fantasy Flight Games
Fred
Garphill Games
GMT
Lautapelit
Roxley
Sierra Madre Games
Stonemaier Games
Stronghold
White Goblin Games
Wizkids Games
Z-Man Games
by Stony
Sun Jan 24, 2021 9:05 pm
Forum: Køb, salg og bytte imellem brugerne
Topic: SOLGT
Replies: 3
Views: 2281

Re: S : Dwellings of Eldervale og Maximum Apocalypse Legendary Edition

Hvis der ikke er nogen der springer på Maximum Apocalypse, og du kan overtales til at sende, så aftager jeg det gerne. Jeg er helt med på at forsendelse i så fald kommer oven i hatten.
by Stony
Tue Dec 22, 2020 4:46 pm
Forum: Smalltalk
Topic: God Jul og god karma for et bedre 2021
Replies: 8
Views: 5267

Re: God Jul og god karma for et bedre 2021

Spil kongres? Ååååhhhh ja, det kan jeg godt huske nu du siger det. Ja, nu skal I bare høre en historie fra dengang far var dreng...

Glædelig jul. Må jeres pakker i år være ekstra tunge og fyldt med pap.
by Stony
Wed Dec 02, 2020 11:33 pm
Forum: Voksenspil
Topic: Hvad har du spillet i dag? December 2020
Replies: 22
Views: 9844

Re: Hvad har du spillet i dag? December 2020

Die, bitch!
2.jpeg
2.jpeg (44.43 KiB) Viewed 6193 times
by Stony
Wed Dec 02, 2020 11:04 pm
Forum: Voksenspil
Topic: Hvad har du spillet i dag? December 2020
Replies: 22
Views: 9844

Re: Hvad har du spillet i dag? December 2020

Jeg fik besøg fra en af brætspildrengene fra Fyn, da han skulle overnatte på djævleøen, og fordrev så aftenen sammen med mig. Det blev til et hurtigt genbesøg af Nemesis, som han endnu ikke havde prøvet.

Jeg ved ikke om det var en mere taktisk og forsigtig bevægen fremad som gjorde, at vi ikke fik udløst ret mange aliens. Men vi havde næsten udforsket hele rumskibet før der begyndte at komme lidt action. Der blev hurtigt håndteret en enkelt larve og en enkelt adult, før i tredje forsøg BOM dronningen! Jeg stod i rummet lige ved siden af, og sluttede mig hurtigt til kampen, og med nogle lidt heldige double-hit fik vi til sammen givet hende de fornødne otte skade. Det var faktisk lidt overskudsagtigt, for mit mål var at kortlægge mindst to sårbarheder, og en af dem kan indløses ved at trække liget fra en alien ind i laboratoriet. Det var netop i laboratoriet at kampen stod, så bagefter fuldførte jeg mit missionskort ved at obducere den døde dronning. :D

Lige efter trak vi - kort efter hinanden - to breeders. Vi nakkede den ene og stak af fra den anden, da tiden var ved at løbe ud.

Vi endte med begge at stikke af i den samme escape pod, men min makker døde desværre af sine to infektionskort der begge var inficerede. Så en storslået delvis sejr.

Det er altså god underholdning.
by Stony
Wed Dec 02, 2020 9:47 am
Forum: Voksenspil
Topic: Hvad har du spillet i dag? December 2020
Replies: 22
Views: 9844

Re: Hvad har du spillet i dag? December 2020

Der har de sidste måneder været lidt langt imellem snapsene for mit vedkommende. Vi har dog fået skubbet gang i en af spilgrupperne, og vi mødtes i går, og i den anledning havde jeg gennem en regelvideo forsøgt at få piftet reglerne til Nemesis op.

Det blev et enkeltstående spil med grundspillet. Jeg havde dog valgt at fokusere på den rene coop-variant, hvor elementet af en potentiel "forræder" er elimineret. Vinklen med semi-cooperative tiltaler mig ikke. Som jeg sagde til de andre, så tænker jeg at "semi-backstabbing" er omtrent lige så beskrivende, om end det lyder præcis lige så utiltalende som "semi-cooperative" virker i mit hoved. Jeg tror at jeg fremadrettet ikke kommer til at spille andet end fuld coop, når Nemesis skal på bordet. Det fungerede klart bedre for mig.

Vi var tre mand da vi startede. Det var blot en enkelt mand der slap væk efter at skibet var sat til at sprænge sig selv i luften. Så selv i fuld coop var der udfordringer nok at tage fat på. Det var en god omgang tematisk tju-bang og terninger. Et af de absolut bedste af slagsen.

Det var et godt gensyn, og nu må jeg holde fast i det mens reglerne er friske i erindring. Jeg tænker jeg indenfor overskuelig fremtid skal have fundet de forskellige udvidelser frem, og prøve de øvrige aliens af, og se hvad de hver især har at byde på. Og så kan det være jeg kaster mig over den sammenhængende kampagne. Den har fået rigtigt fine ord med på vejen.
by Stony
Mon Nov 30, 2020 12:02 pm
Forum: Forslag, ris og ros
Topic: Email ved PM fungerer ikke (for mig)!
Replies: 1
Views: 2858

Re: Email ved PM fungerer ikke (for mig)!

Det er efterhånden en del år siden at e-mail funktionaliteten "døde". I hvert fald for mit vedkommende.
by Stony
Mon Oct 12, 2020 10:42 am
Forum: Smalltalk
Topic: Ikke flere kickstartere til mig
Replies: 3
Views: 3835

Ikke flere kickstartere til mig

gamefound.png
gamefound.png (270.65 KiB) Viewed 3835 times
by Stony
Sun Oct 04, 2020 10:12 am
Forum: Voksenspil
Topic: Månedens spiloplevelse september 2020
Replies: 3
Views: 2642

Re: Månedens spiloplevelse september 2020

Jeg kan stadig huske da jeg første gang blandede udvidelsen med, og fik trukket lutter udvidelseskort i det første sæt. Det var... anderledes. :lol:
by Stony
Fri Oct 02, 2020 6:15 pm
Forum: Smalltalk
Topic: Facebook abstinens gruppe
Replies: 4
Views: 4172

Re: Facebook abstinens gruppe

Og så er Facebook oppe igen.

Det blev en lidt ensom oplevelse her. :)