Search found 127 matches

by Carlei
Sat Sep 12, 2015 11:35 pm
Forum: Voksenspil
Topic: Hvad har du spillet i dag? - September 2015
Replies: 80
Views: 42267

Re: Hvad har du spillet i dag? - September 2015

Arkwright var absolut et interessant bekendtskab, men som Jon allerede har beskrevet tog det lidt for lang tid. Når 3-4 produkter skal optimeres i forhold til produktion, pris, efterspørgsel, appeal, salg på oversøisk marked etc. og alt sammen set i forhold til hvad alle andre foretager sig, så går der hurtigt AP i den. Det vil sikkert blive lidt bedre med flere spil på bagen, men jeg tvivler på at spilletiden kan komme meget under fire timer med fire spillere!

Men er man til den slags spil så kan det anbefales, for der er rigtig mange spændende mekanismer i spillet, og det føltes også godt balanceret. Jeg var rigtig godt underholdt undervejs, men kunne dog som resten af gruppen godt mærke trætheden til sidst.

Da Jon havde forladt os efter at have fået tæv i Heck Meck, spillede Jan og jeg et enkelt spil Würfel Bonanza hvor terningerne også var med mig. Så var det også blevet tid til at se dyner, efter en hyggelig aften med Taastrup drengene.
by Carlei
Sun Aug 09, 2015 10:17 pm
Forum: Voksenspil
Topic: Hvad har du spillet i dag? - August 2015
Replies: 67
Views: 33962

Re: Hvad har du spillet i dag? - August 2015

Jeg havde Pejk, Sanne og Rasmus på besøg i dag til en lang spilsøndag.

Vi lagde ud med Pejks Print & Play version af Valeria: Card Kingdoms som Sanne og Rasmus ikke havde prøvet. Jeg syntes det er rigtig sjovt, da mekanismerne gør at du hele tiden får ressourcer tilført og derfor altid har noget du kan foretage dig på din tur.
Dit hemmelige Duke kort der giver dig en strategi du skal prøve at satse på, samt variationen af både monstre, citizens og domains gør at hvert spil føles lidt forskelligt. Jon fik da også overtalt mig til at investere i et eksemplar, som gerne skulle ankomme omkring nytår :D
I dag vandt jeg en kneben sejr, da jeg fik slået en masse monstre ihjel, heriblandt to bosser, og det blev jeg pænt belønnet for.

Herefter kastede vi os ud i Steam. Jeg har prøvet alle tre udgaver (Age of steam, steam og railways of the world) og jeg må indrømme at jeg lige pt. hælder mest til Steam. Jeg synes det er det der er nemmest at gå til, og også spilles hurtigst, så det var fedt at få det på bordet igen.
Jeg klarede mig dog ikke så godt i dag, og fik aldrig rigtig bygget en god lang rute med varer jeg kunne have for mig selv. Jeg troede egentlig jeg var langt bagud, men da vi talte scoren op lå alle lige omkring 40 point, med Rasmus som vinder efter at have slået Pejk på Tiebreak.

En hurtig frokost senere var vi klar til at kaste os ud i Sannes medbragte spil Versailles. Hun har haft det med et par gange, og endelig lykkedes det at få det på bordet. I Versailles skal vi hjælpe med at bygge paladset. Vi har nogle arbejdere der vandrer rundt på brættet og indsamler ressourcer, dele til paladset (hus, have eller en kombination), bestiller dekorationer der skal bruges sammen med vores bygningsdele eller befinder sig på byggepladsen og opfører en lille del af det færdige palads.
Dog har vi travlt, for vi skal nå det inden kongen er færdig med at gå sin aftentur i "haven" og hver gang en af vores arbejdere passerer dette sted på brættet rykker han nærmere.
Jeg syntes det var et ganske godt spil. Dine arbejdere kunne kun rykke et felt frem som hovedregel, og der var en interessant mekanik hvor din tur blev mere effektiv hvis du rykkede en arbejder til et felt hvor du allerede havde andre arbejdere = flere ressourcer mv. Men du kunne ikke rykke til det samme felt to gange i træk, så det var om hele tiden at få lagt en effektiv plan, der tænkte et par træk frem. Derudover var der en lille puzzle når du skulle bygge, fordi en have selvfølgelig ikke kunne støde direkte op til en del af huset. Her blev jeg ramt da min fine bygningsdel som jeg møjsommeligt havde fået indsamlet dekorationer til pludselig ikke kunne være nogle steder på brættet..... :P
Det endte med at Sanne hev en kneben 2 points sejr hjem foran mig, på trods af at det var Rasmus der lukkede spillet i håb om at han kunne holde sit forspring inden slutscoren.

Spil nummer fire blev en gammel kending for os allesammen da Pejk havde medbragt Five Tribes. Sidste gang jeg spillede gik jeg efter de grønne og blå mænd, så denne gang prøvede jeg en anden strategi. Jeg fik en genie der gjorde at jeg kunne bygge paladser for en genie eller fakir, så de blev spammet godt og grundigt og jeg endte da også med 9 paladser. Det var dog ikke nok til at være inde i kampen om sejren, måske fordi jeg brugte lidt for meget på at komme først i turn order, og helt sikkert fordi Pejk den slubbert på et tidspunkt myrdede to af mine stakkels visirer, farvel 22 bonus point :lol:
I stedet var det Sanne der primært på en kombination af mange penge og mange varer tog en sikker sejr. Ganske sjovt at få prøvet det igen, og nede tiden var slet ikke så slem som jeg havde frygtet med fire spillere!

Til slut skulle vi lige have en omgang Waggle Dance. Vi spillede til syv honningkuber, og det endte som sædvanlig tæt da Pejk og Rasmus nåede det i samme runde, med Sanne og jeg én honning bagud. Men også i dette spil var der en tie-break regel, og igen var det Rasmus der trak det længste strå (Pejk skal vist fokusere lidt mere på tie-breaks næste gang :lol: )

Alt i alt en ganske fornøjelig dag i godt selskab 8)
by Carlei
Sat Aug 08, 2015 10:38 pm
Forum: Køb, salg og bytte imellem brugerne
Topic: LUKKET
Replies: 14
Views: 15556

Re: S: Istanbul, Speicherstadt, Winner's Circle.

PB på Istanbul
by Carlei
Mon Aug 03, 2015 5:47 pm
Forum: Voksenspil
Topic: Hvad har du spillet i dag? - August 2015
Replies: 67
Views: 33962

Re: Hvad har du spillet i dag? - August 2015

Jeg var på Amager i lørdags og besøge to gamle venner. De er ikke de store brætspillere så jeg har altid lidt småspil med i tasken.

Vi lagde ud med Matador som de af en eller anden uforklarlig grund synes er rigtig sjovt. Jeg spiller med for hyggens skyld, men kan ærlig talt ikke se de spændende i at kaste to terninger og rykke sin brik. Jeg tænker der må findes andre spil med nogenlunde samme elementer, men hvor der bare er lidt spil i det?

Derefter spillede vi et par omgange Timeline, General Interest. Altid et hyggeligt lille spil, hvor man til tider kan bliver meget overrasket over årstallene. En af de andre har i hvert fald fundet ud af at hans generelle viden er meget hullet når vi kommer længere end 30 år tilbage :lol:

Så stod den på Splendor, som de begge synes er rigtig sjovt, og hvor den ene er begyndt at fange nogle af de små finurligheder i spillet med at fokusere på få farver og reservere point kort, mens den anden stadig bare køber billigere kort og samler til bunke.

Til sidst introducerede jeg Kingdoms, men den faldt lidt til jorden, måske fordi de aldrig rigtig fangede strategien, og derudover havde jeg også lidt held på min side.

Midt mellem alle disse spil nåede vi selvfølgelig også en masse partier skak, der er baggrunden for at vi kender hinanden. Vi spiller som udgangspunkt 10 minutters partier, dobbeltrunde, alle-mod-alle. Det er det eneste tidspunkt jeg får spillet skak, så jeg nyder det altid. :)
by Carlei
Mon Jul 27, 2015 6:24 pm
Forum: Voksenspil
Topic: Hvad har du spillet i dag? - Juli 2015
Replies: 57
Views: 30458

Re: Hvad har du spillet i dag? - Juli 2015

Frouvne wrote: Det var dog en smule træls, at formuleringen på brikkerne ikke er tydeligere end den er. Det medførte en del regelopslag, der ikke burde have været nødvendige. Jeg tror, det er første gang, at jeg har prøvet spillet med Empires: Builder Expansion. Jeg kan godt se, at den ikke tilføjer nogen nævneværdig kompleksitetsforøgelse og kan derfor godt forstå, at den er blevet så vel modtaget af fans af spillet. Som en spiller, der spiller spillet hvert fjerde år er jeg dog en smule skeptisk overfor den. Grundspillet er solidt nok i forvejen og da jeg altid har fundet at figurerne giver et lettere kaotisk indtryk, hvilket ikke er optimalt i et area-majority spil, hvor man gerne både skal have overblik over hvor mange og i særdeleshed også hvilke brikker der befinder sig i et område, hvilket er endnu vigtigere med denne udvidelse, så tror jeg såmænd spiloplevelsen uden udvidelsen ville have været endnu bedre. Vi nåede endvidere et spil Ave Caesar, som jeg syntes det er hyggeligt at få på bordet i ny og næ og et spil Timeline: Historical Events ... og så nåede jeg mit tog. Så det var en super-fin aften.
Meget enig i det med formuleringen. Det er uforståeligt at nogle bygninger står klart og tydeligt, mens andre lader det være op til spillerne at definere hvordan de virker.
Jeg har kun prøvet det to gange og begge gange var med builders expansion, så jeg har ikke noget sammenligningsgrundlag. Men jeg kan godt følge dig i at nogle af figurerne kan minde om hinanden, især når der står mange figurer i et område. Kan dog ikke lige se hvordan de kunne undgå dette og bibeholde de mange forskellige typer.

Og så glemte jeg helt at vi også spillede Ave Ceasar..... :roll:
by Carlei
Sun Jul 26, 2015 10:00 pm
Forum: Voksenspil
Topic: Hvad har du spillet i dag? - Juli 2015
Replies: 57
Views: 30458

Re: Hvad har du spillet i dag? - Juli 2015

Taastrup gruppen, Steen (Stony), Jon (Jonezy) og Jan (Uhre), plus special guest star Allan (Frouvne) var samlet hjemme hos mig i fredags.

Planen havde i første omgang været at få Turfmaster og Hyperboria på bordet, men da ingen af dem var så gode med fem spillere, faldt valget i stedet på Age of Empires som alle mand havde prøvet før, selvom det er længe siden.

Age of Empires er et worker placement spil men med seks forskellige typer workers, hvoraf fem er specialister der har hver deres force enten i hjemlandet eller i den nye verden. Der skal samles varer og skibe for at få en indkomst. Pengene kan herefter bruges på bygninger der giver varierende fordele, point eller flere kolonister/specialister i hver runde. Kolonisterne kan også sendes ud på opdagelser for at indtage nye landområder der giver både penge og point hvis det lykkes.
Den sidste måde at score point på er ved at sende sine kolonister til den nye verden i amerika og her udkæmpe en area control krig med de andre nationer.

Mine Franskmænd kæmpede med økonomien igennem hele spillet mens flere af de andre bare skovlede penge ind, så i stedet satsede jeg på varer, og at få mine mænd til den nye verden og kontrollere en del områder. Jeg fik købt smuglerkroen som gjorde at jeg kunne bytte mine egne varer med andres, så jeg kunne samle dem der gav mig den bedste indkomst. Det gik især ud over Allan, som havde fortjent det :D.
Jeg fulgte rimeligt med på pointene, men det blev hurtigt tydeligt at Jons hollændere ombord på "the Crying Dutchman", var dem der skulle jagtes da han både havde røven fuld af penge og fik købt de rigtige bygninger som gav flere workers hver tur.
Det lignede en sikker sejr, men til sidst blev han alligevel truet af Steens englændere der scorede mange point i slutscoringen. Dog ikke nok til at hente Jon der vist landede omkring 120 point.
Jeg fik en hæderlig 3. plads og ærgrede mig lidt over at jeg havde en ekspedition der fejlede (jeg trak det eneste ud af 10 kort som jeg ikke kunne klare), og det ødelagde mine muligheder for at kæmpe med om pointbygningerne til sidst....shit happens :P
Nogle point efter mig kom Allan der lige fik sneget sig 1 point foran Jan til sidst :lol:

Jeg synes virkelig det er et godt spil, og tiden fløj afsted selvom jeg tror vi rundede tre timer.

Klokken var blevet mange og vi sluttede derfor af med en hurtig omgang Timeline "Historical Events", hvor jeg snuppede sejren efter omkamp med Jon.

Steen og Allan sagde farvel, og Jon mente også det snart var tid til at sige godnat. Vi skulle dog lige nå at introducere Jan til en af vores favorit fillers, Romerbingo eller Rise to Augustus. Igen havde jeg overtaget ved at samle på grønne områder og få bonus for både hvede og guld. Jan klarede sig dog hæderligt og sluttede lige med Jon.
Derefter tog snakken over og det lykkedes mig først at sende dem hjem ved totiden (så træt var Jon åbenbart heller ikke...)
by Carlei
Wed Jul 01, 2015 2:21 pm
Forum: Arrangementer
Topic: Sommerspil i Taastrup tirsdag 7/7 - 'Tile laying dag'
Replies: 6
Views: 4984

Re: Sommerspil i Taastrup tirsdag 7/7 - 'Tile laying dag'

Myde wrote:
Jonezy wrote:Yay!!! :)

Så er vi også fuldtallige tirsdag og Carsten slipper for at få tæv i SW i denne omgang...;)

(Og så skal jeg vist til og i gang med noget regel læsning....)
Du mener så får han tæv i noget andet istedet? :mrgreen:
You wish. .... :P

Skal nok blive hyggeligt :wink:
by Carlei
Sun Jun 07, 2015 9:52 am
Forum: Voksenspil
Topic: Hvad har du spillet i dag? - Juni 2015
Replies: 74
Views: 38466

Re: Hvad har du spillet i dag? - Juni 2015

Besøgte familien i går.
Det blev til både Timeline og Ticket to Ride.

Vi sluttede af med ti omgange Sequence. Det er nu et meget hyggeligt familiespil hvor snakken kan gå livligt mens der spilles.

Satser på at få Dixit på bordet i dag.
by Carlei
Sun May 31, 2015 9:49 pm
Forum: Voksenspil
Topic: Hvad har du spillet i dag? - Maj 2015
Replies: 104
Views: 52076

Re: Hvad har du spillet i dag? - Maj 2015

Lørdag stod virkelig i brætspillets tegn.

Rasmus (rasmusslot), Pejk og Sanne (solsikke) troppede op på adressen kl. 10 og blev der til om aftenen, så vi nåede en del igennem.

Mens vi ventede på at blive fuldtallige blev det til et par spil Timeline, som altid er en god filler.

Vi kastede os derefter over Suburbia som Sanne havde medbragt. Jeg så frem til at prøve det, da jeg synes godt om Mad Castle of King Ludwig og det her havde nogle af de samme elementer. Jeg blev ikke skuffet. Det var rigtig hyggeligt at bygge sin egen lille bydel op og hele tiden have denne her puzzle med at balance, income for at få penge, reputation for at få flere mennesker, og få fat i de rigtige tiles der kunne drage fordel af dine andre tiles, og måske også aktivere nogle af dem igen.
Den eneste anke var vel egentlig at spillet godt kunne blive lidt uoverskueligt efterhånden som det skred frem, hvis man sad med tiles der også aktiverede på de andres ture. Der manglede et eller andet sindigt system til at hjælpe med at holde øje med det hele. Men alt i alt en god oplevelse.

Efter frokost introducerede jeg Hansa Teutonica som hverken Pejk eller Sanne havde prøvet. Vi spillede på originalkortet og der gik ikke lang tid før de begge fangede mekanismerne, så der blev blokeret og skubbet til den store guldmedalje. Jeg synes det er et fantastisk spil, især fordi der er så mange muligheder for at få succes, samt det aspekt at du hele tiden er nødt til at holde øje med hvad de andre foretager sig. Alle var enige om at det var godt, og det kan sagtens komme på bordet en anden gang!

Efter to lidt større spil var det tid til noget lidt nemmere, så jeg fandt Loony Quest frem, som det kun var Sanne der havde prøvet. Vi kastede os ud i verden 3, for at få lidt udfordringer og det fik vi også. Alle scorede dog rimelig pænt, måske fordi der kun kom én myg i spil undervejs, og den fik Rasmus fornøjelsen af :)
Nu har jeg spillet det et par gange og syntes stadig det er vildt sjovt. Alle kan være med og der er ikke rigtig noget downtime. En rigtig god filler.

Efterfølgende kom For Sale på bordet som det kun var Rasmus der havde prøvet. Det spilles jo ret hurtigt og vi nåede to spil. Især i andet spil var der flere spøjse runder da vi skulle sælge ejendomme, hvor alle var enige om at lægge lave kort i de samme runder og høje kort i de samme runder, så min knap så gode starthånd faktisk endte med at give mig sejren.

Sanne tog herefter hjem så vi udsatte vores plan om at spille Steam til en anden gang og i stedet fandt jeg Troyes frem. Det er længe siden det har været på bordet, og da Pejk kun havde prøvet det én gang, var vi noget rustne i regelforklaringen. Men det må have gået okay for Rasmus fangede da hurtigt grundprincipperne. Jeg havde helt glemt hvor glad jeg egentlig er for Troyes. Hele mekanikken omkring terningerne er genial, og det er altid sjovt at prøve og løse den puzzle med at finde ud af hvilke aktivitetskort der spiller godt sammen. Jeg håber da snart det kan komme på bordet igen (Jon kan nok overtales til en duel :lol: )

Som afslutning tog vi et hurtigt spil Splendor som Pejk vandt ved at købe få kort der alle gav gode point. Vi andre gik mere efter en engine men manglede nogle farver for at kunne få fat i de vigtige bonusbrikker.

En rigtig hyggelig lørdag i godt selskab hvor alle fik prøvet noget nyt!
by Carlei
Wed May 27, 2015 5:43 pm
Forum: Voksenspil
Topic: Hvad har du spillet i dag? - Maj 2015
Replies: 104
Views: 52076

Re: Hvad har du spillet i dag? - Maj 2015

chr88 wrote:Er HELT enig med digter. :) Ra er et klassespil, men er måske lidt bedre med 3 og 4. 5 og endda 2 (!) fungerer dog også. Jeg synes klart, du bør prøve det igen, Carsten! :)
Jamen jeg vil skam også gerne prøve det igen. :)
by Carlei
Tue May 26, 2015 8:45 pm
Forum: Voksenspil
Topic: Hvad har du spillet i dag? - Maj 2015
Replies: 104
Views: 52076

Re: Hvad har du spillet i dag? - Maj 2015

Jonezy wrote:
Gunness wrote:
Stony wrote:Jeg nåede lige at være med til en enkelt omgang Timeline. Gunness der plejer at være en haj, måtte se sig slået af en uheldig hånd, der gjorde at tre spillere var færdige før han slap af med sit første kort. :twisted: :lol:
Ja, tilstået, det var lidt pinligt :oops:
Til gengæld lavede du et episk kast i Mölkky, da du væltede 6'eren på et alt eller intet kast og sikrede vores makkerpar den eneste sejr i have-legene...:D

Super hyggelig dag, hvor jeg fandt ud af, at jeg er er vildt dårlig til at flicke i Pitchcar; hvor jeg oversatsede i Resistance og ikke kunne overbevise de andre om hvem de rigtige spioner var; hvor jeg var den største kylling i Incan Gold og stak af med det meste guld - to gange...; hvor jeg viste god 'kvalificeret gætning' sammen med Allan i Timeline; hvor jeg var et rimeligt ubehjælpsomt spøgelse i Mysterium; hvor jeg var super ringe, men stærkt underholdt af Dixit: Odyssey; hvor min strategi fejlede totalt i Ra, imens Allan viste vejen med floderne og ikke mindst at jeg åbenbart er født håbløs til Love Letter.

Som allerede nævnt, super hyggelig dag! Og det skal siges at den blege rødhårede (mig selv) ikke var den eneste, som lignede en reje efter have-legene og Pitchcar i haven... :lol:
Det var heller ikke til at forudse at Steen lykkedes med at ramme den eneste rigtige sommerdag vi har haft i år :)

Det gjorde dog have-legene en del sjovere at det ikke øsede ned :lol:
by Carlei
Tue May 26, 2015 8:25 pm
Forum: Voksenspil
Topic: Hvad har du spillet i dag? - Maj 2015
Replies: 104
Views: 52076

Re: Hvad har du spillet i dag? - Maj 2015

Stony wrote:En god dag i spillets tegn. Tak til alle der var med. :)
Selv tak for en rigtig hyggelig dag med mange gode spil både ude og inde.

Var rigtig glad for prøve Resistance igen og synes det fungerer meget bedre med seks spillere frem for de 8-9 stykker vi var på Djengis.

Mysterium var interessant selvom vi desværre ikke nåede dertil hvor den sidste del skulle gættes. Om det var spøgelset (Jon) der var meget vag i sine hentydning eller det var os andre der ikke var helt skarpe vil jeg lade være usagt. Jeg vil i hvert fald gerne prøve det igen en anden gang.

Dixit var vildt sjovt. Det bliver jeg nødt til at have i samlingen til familien.

Ra var også ok, men ikke så godt som jeg forventede Jeg kan ikke helt sætte fingeren på hvorfor. Konceptet med at byde med sine "sole" og det at du er begrænset af hvilke sole du har (fra 1 til 16) virker ganske fint, men jeg syntes der var lidt for meget tilfældigheder i det, og strategien med at kalde Ra (auktion) hver gang du fik din tur, hvis du havde de små sole, synes jeg gjorde det temmelig ensformigt.
by Carlei
Mon May 18, 2015 11:44 pm
Forum: Smalltalk
Topic: Tillykke til Annemette!
Replies: 13
Views: 8149

Re: Tillykke til Annemette!

Stort tillykke 8)