Search found 3597 matches

by Gunness
Wed Oct 29, 2008 1:01 pm
Forum: Indkøb, udsalg og tilbud i øvrigt
Topic: Tilbud hos Fantask
Replies: 7
Views: 4398

Re: Tilbud hos Fantask

Hej Tommy,
det er fint, at I er begyndt at vise jeres tilbud herinde! Hvordan ser det ud mht. at få en mere overskuelig søgefunktion på Fantasks egen side?
by Gunness
Wed Oct 29, 2008 12:46 pm
Forum: Forslag, ris og ros
Topic: Flere aktive brugere?
Replies: 33
Views: 25820

Re: Flere aktive brugere?

Tak for inputtet. Jeg er på det rene med, at
- folk kan falde fra af den ene eller anden grund (tidsmangel, manglende interesse)
- der altid vil være en hård kerne, der er mest aktiv; jeg synes dog, at tendensen er ekstra udtalt her: 5% af medlemmerne står for 76% af indlæggene - det er da til at få øje på.

Ethvert forum har en given "kritisk masse", der skal til for at gøre det selvkørende og levende. Den ovennævnte 5%/76%-ratio ville i sig selv ikke være det store problem, hvis de 5% fx. udgjorde 30 brugere. Så ville alsidigheden i indlæggene være større. Jeg tror ikke, at vi er oppe over den "kritiske masse" endnu, og som sagt synes jeg at have bemærket, at indlæggene er blevet koncentreret på endnu færre personer. Men det er kun et gæt.

Jeg er enig med Jens i, at indforståetheden bider sig selv i halen. Men måske kunne man midlertidigt gøre en indsats for at nedtone det indforståede. Hvis det kunne lokke flere til, kunne man igen åbne for de familiære sluser ;) Jeg aner ikke, om det kan lade sig gøre.

Stonys forslag om at afklare brugernes forventninger er egentlig meget godt. Det er værd at arbejde videre med.
by Gunness
Wed Oct 29, 2008 11:34 am
Forum: Forslag, ris og ros
Topic: Flere aktive brugere?
Replies: 33
Views: 25820

Flere aktive brugere?

Når man har barsel, har man en sjælden gang for meget tid :) Jeg har derfor siddet en aften og bladret rundt i GermanGames' forum. Og det er i meget høj grad de samme navne, der går igen hele tiden.

Vi har diskuteret emnet før - hvordan får man aktiveret flere af brugerne? Sidste gang emnet blev vendt, var der delvis enighed om, at "problemet" (i det omfang, der overhovedet er tale om et problem) naturligt ville løse sig, når forummet voksede sig større. Men jeg synes næsten, at tendensen er blevet mere udtalt siden da. Stort set alle indlæg kommer fra de samme 10-12 brugere.

Her er lidt statistik fra overskudslageret:
Der er rundt regnet 200 brugere i forummet.
De 10 mest aktive brugere har skrevet 76% (!!) af indlæggene
De 20 mest aktive brugere har skrevet 88% af indlæggene
Halvdelen af brugerne har skrevet fem eller færre indlæg
68 brugere, dvs. en tredjedel, har skrevet ét eller nul indlæg.

Af de seneste mange tilmeldte er der kun en eller to, der for alvor har blandet sig i debatten. Til gengæld er der flere af de tidligere faste skribenter, der tilsyneladende er faldet fra, bl.a. Frostholm, Stoffer, Erik Mejer Carlsen, Varming og Danny. Hvad det skyldes, skal jeg selvfølgelig ikke kunne sige.

Det er synd, for forummet har jo grundlæggende mange spændende emner, og der er kyndige folk herinde. Men debatten ville blive lidt sjovere, hvis der var flere deltagere. Måske kunne man gøre noget målrettet for at lokke flere folk til at skrive? Jeg tror med den nuværende udvikling ikke, at "problemet" løser sig selv.

Et par observationer
1. Der er rigtig mange diskussioner, der før eller siden kører off-topic. Det er sjovt og hyggeligt for de indviede, men kommer netop hurtigt til at virke meget indforstået (har jeg hørt fra et par venner, jeg foreslog at deltage herinde). Så længe vi er i Smalltalk-afdelingen, er der selvfølgelig frit slag, men ellers kunne en smule selvjustits måske hjælpe?
2. Hvis trådene var en smule strammere på indholdssiden, ville der måske heller ikke være brug for så mange opsamlingstråde, der prøver at koble indholdet fra 3-4 øvrige tråde. Jeg synes mest, at det øger forvirringen.
3. Ville det hjælpe med en re-boot af sidens øvrige indhold (anmeldelser, ”hvilket spil skal jeg vælge”-guides mv.?) - kunne det lokke flere aktive brugere til?

Jeg har kort vendt emnet med herr forum-ejer Frouvne, men vil også gerne høre jeres holdninger.
by Gunness
Wed Oct 29, 2008 10:56 am
Forum: Voksenspil
Topic: Hurtig Essen rapport
Replies: 29
Views: 11608

Re: Hurtig Essen rapport

Stony wrote:Dertil stillede illustratoren for Ghost Stories også op om lørdagen, hvor jeg så fik en fin tegning i låget af mit eksemplar.
Det er der virkelig stil over! Lækkert.
by Gunness
Tue Oct 28, 2008 11:44 am
Forum: Smalltalk
Topic: Honnør
Replies: 5
Views: 3483

Re: Honnør

Jeg havde for 1½ uge siden stadig ikke modtaget mine, så jeg rykkede Torben og modtog sættet i går. Lidt knækkede dele hist og her, men ikke noget, der ikke kan løses med lim.

Og de ser da ok ud, uden dog at være spændende nok til at berettige al den palaver, de har skabt.
by Gunness
Mon Oct 27, 2008 8:13 pm
Forum: Spil man selv kan lave
Topic: Gør-det-selv-bræt i flere dele
Replies: 5
Views: 7353

Re: Gør-det-selv-bræt i flere dele

Det lyder lovende, og da jeg er en kujon, vil jeg - selv om jeg vist nok og måske har forstået - gerne have en Jørgen Clevin-demonstration på onsdag. Bare for en sikkerheds skyld ;)
by Gunness
Mon Oct 27, 2008 3:35 pm
Forum: Nyheder og bekendtgørelser
Topic: Donkey Kong Jenga
Replies: 2
Views: 3195

Re: Donkey Kong Jenga

Haha, ja, det er da perfekt til en nørdaften.
by Gunness
Mon Oct 27, 2008 12:53 pm
Forum: Spil man selv kan lave
Topic: Gør-det-selv-bræt i flere dele
Replies: 5
Views: 7353

Re: Gør-det-selv-bræt i flere dele

Jeg har allerede brugt selvklæbende bogindbinding til et par af brættene (brædderne?), men jeg havde ikke regnet med, at det var fleksibelt nok til at kunne binde pladerne sammen med. Tak for tippet.
by Gunness
Mon Oct 27, 2008 11:54 am
Forum: Spil man selv kan lave
Topic: Gør-det-selv-bræt i flere dele
Replies: 5
Views: 7353

Gør-det-selv-bræt i flere dele

Et spørgsmål til en af de erfarne gør-det-selv-hajer:

Jeg har - bl.a. efter glimrende råd fra Stony - gang i forskellige hjemmelavede/udprintede spilleplader. I princippet er det et spørgsmål om at printe det hele ud og klæbe det op på én plade, men et bræt i A2-størrelse er ikke just nem at transportere rundt, så derfor er brættet blevet fordelt i flere "stykker".

Umiddelbart fungerer det ok, men det er irriterende, at stykkerne glider fra hinanden under spillet, så jeg vil gerne have koblet dem sammen på en eller anden måde.

Jeg har kigget på BGG-linket øverst i dette underforum, hvor man bare foreslår at klistre de enkelte plader sammen med tape på for- og bagside. Det lyder dog ikke særlig holdbart i mine ører.

Findes der en form for super-tape, eller kan man gøre noget andet smart?
by Gunness
Mon Oct 27, 2008 11:24 am
Forum: Voksenspil
Topic: Hurtig Essen rapport
Replies: 29
Views: 11608

Re: Hurtig Essen rapport

Tak for rapporterne - så venter vi bare på, at d'herrer begynder at sælge ud af samlingerne for at få plads til nyerhvervelserne ;)
by Gunness
Thu Oct 23, 2008 10:16 am
Forum: Computerspil, rollespil, figurspil og andre ikke-brætspil
Topic: Søger spillet R.M.S. Titanic
Replies: 7
Views: 5428

Re: Søger spillet R.M.S. Titanic

Frouvne wrote:Du må lige hjælpe os en smule på vej! :) Dette er et forum primært om brætspil, men når du poster i denne kategori får det mig til at tro, at der er tale om et computerspil. Er det korrekt forstået? Titlen får mig til at tænke på helt gamle Commodore 64 og ZX Spectrum-spil... men der er jeg måske helt galt afsporet. Der fandtes i hvert tilfælde et sådant:

http://www.lemon64.com/?mainurl=http%3A ... FID%3D2061
Det er i øvrigt et fremragende spil - varmt anbefalet!
by Gunness
Thu Oct 23, 2008 10:05 am
Forum: Voksenspil
Topic: Hvad har du spillet i dag? Oktober 2008
Replies: 67
Views: 23484

Re: Hvad har du spillet i dag? Oktober 2008

Vi havde vores første stille og rolige aften* siden familieforøgelsen og valgte at være aldeles overskudsagtige og spille 1960.

Meget tro mod den hårde tone i den verserende valgkamp blev det et intenst opgør, hvor Kennedy satte sig på Syd og Vest, men på det grummeste blev frarøvet sine positioner i Øst og Midtvest. I sidste ende blev tungen på vægtskålen faktisk en Endorsement-markør i Vest, der gav Kennedy en kneben sejr på 273 vs. 264. 1960 kan bestemt også være nervepirrende :) Og det er første gang, at mediekontrol og Endorsement har haft så stor indflydelse på spillet.

Der er et par regler, jeg ikke synes fungerer, men mon ikke der er nogle passende varianter på BGG?
*Det gik i stedet ud over nattesøvnen, men sådan er det vist at være præsident?
by Gunness
Sat Oct 04, 2008 12:21 pm
Forum: Voksenspil
Topic: Hvad har du spillet i dag? Oktober 2008
Replies: 67
Views: 23484

Re: Hvad har du spillet i dag? Oktober 2008

Frouvne wrote:Cutthroat Caverns...spillet imponerede mig [ikke] i samme grad som ved første gennemspilning
Jeg er nysgerrig, for jeg morede mig virkelig godt, men det var så også kun mit første spil. Hvad var det, der trak ned ved gensyn, og hvor langtidsholdbart er spillet?
by Gunness
Wed Oct 01, 2008 11:57 am
Forum: Smalltalk
Topic: Tillykke til netsapiens
Replies: 7
Views: 4002

Re: Tillykke til netsapiens

Ups - lettere forsinket tillykke til den 38-næsten-20-årige mand herfra :)
by Gunness
Thu Sep 11, 2008 11:26 am
Forum: Voksenspil
Topic: Hvad har du spillet i dag? September 2008
Replies: 41
Views: 15942

Re: Hvad har du spillet i dag? September 2008

Frouvne wrote:Aftenen indledtes med Ice Flow, der er et originalt lille spil, der dog ikke formåede at opsluge mig mere end, at jeg ikke behøver at prøve det igen. Herefter kom en klassiker på bordet: Hansa
Hehe, jeg havde det lige omvendt. Ice Flow er præget af et sjovt tema, lækre komponenter og glimrende mulighed for at påvirke de andres spil. På visse tidspunkter af spillet kunne jeg godt have ønsket mig flere "relevante" træk (dvs. fraregnet muligheden for at rotere en isflage i den anden ende af brættet), og jeg ved heller ikke, om spillet stadig er sjovt 15. gang. Men alt i alt var det en positiv oplevelse.

Til gengæld var jeg ikke voldsomt duperet af Hansa. Temaet lægger i alt fald op til noget andet og mere end den meget abstrakte spiloplevelse, der i mine øjne også er præget af flere ikke synderligt intuitive regler (et handelsspil, hvor man helst skal bruge de fleste af sine penge hver runde? Hvor man skal afgive en handelsstand for at sælge sine varer? Så meget for at drive en succesrig forretning!). Desuden savnede jeg, at man arbejdede frem mod en eller anden form for klimaks, i stedet for, at spillet blot sluttede på et lidt tilfældigt tidspunkt.

Men vi kan hurtigt blive enige om, at Knizias modespil næppe bliver den nye trend, og at Geschenkt! er hurtigt og skægt. :)