GermanGames.dk

Taibi wrote: ↑Sat Nov 25, 2023 12:00 pm Dead Reckoning har jeg også mange gange fortrudt, at jeg ikke hoppede med på. Mine tvivl har hele tiden gået på, om det er underholdende med kun 2 spillere. Jeg aner en bedring med den seneste udvidelse.

Henover året har jeg fået det spillet fire gange og det har alle gange været en fornøjelse, men det har altid været med tre eller fire spillere, så jeg kan ikke gøre dig meget klogere på det. Jeg har ikke undgået det med to spillere og kunne faktisk godt tænke mig at prøve det som sådan. Men noget af den intensitet der kommer fra at man ind imellem er tre eller fire skibe i samme felt og spændingen om hvorvidt man bliver angrebet vil selvfølgelig være dramatisk reduceret.

I aftes var vi fire mand, der fik spillet Dead Reckoning. Jeg forsøgte med held at følge spillets flow og vi kom dermed til en ret hurtig afslutning uden at jeg nogensinde nåede at bygge en eneste opgradering på mit skib eller at opgradere et kort med militær (kanoner eller flag). Faktisk købte jeg i løbet af spillet kun tre opgraderinger af kort hvoraf de to så til gengæld var level 4. Som første-spiller udforskede jeg i løbet af mine første tre ture tre felter. Fik etableret mig på et par øer langt ude med fort på. Udviklede (stort set) kun tre kort og fik derfor hurtigt et super kort, der gav fire indflydelse på en ø plus yderligere to, der kunne være på et nabo-felt. Det gav mig mulighed for at kæmpe med om mange øer - også øer der var godt forsvaret uden militært at skulle kunne yde noget. I sidste ende gav det nogle fine anden-pladser som et supplement til de øer jeg selv havde forskanset mig på. Tematisk syntes jeg spillet fungerer rigtig fint og der er en stor tilfredsstillelse ved at ens kort hele tiden udvikler sig. Og jeg syntes faktisk ret hurtigt man føler, at man får effekten af de stærkere kort, som man dermed får glæde af igennem hele spillet, hvor andre spil ofte stopper lige så snart man syntes man begynder at få nogle seje muligheder. Uden sammenligning det bedste pirat-spil jeg har prøvet.

I dag fik jeg spillet solo-spillet Solar Sentinels, der er det spil, der er inkluderet i 20 Strong. Og det er virkelig lovende for serien. Jeg var i hvert tilfælde solidt underholdt hele vejen i dette første spil. Og det på trods af at jeg ikke spillede med missioner, som det i reglerne foreslås man går udenom i de første spil.

I aftes fik vi prøvet Evacuation og jeg har endnu ikke dannet mig en endelig mening om spillet. Spillets Setting er der i hvert tilfælde ikke noget i vejen med. Jeg finder ideen med at man skal overføre sit produktionsapparat fra en planet til en anden i det rette tempo så man på samme tid er i gang med at opbygge og afvikle yderst interessant. Jeg oplevede mine første ture som værende noget famlende og når der kun er fire år/runder, så er det en temmelig stor del. Men jeg må også sige, at designerens, Vladimír Suchý, øvrige spil, som jeg har spillet (20th Century, Underwater Cities og Praga Caput Regni) alle har efterladt lignende indtryk. Han vil rigtig meget - og nok lidt for meget. Underwater Cities skuffede mig ret meget, hvor imod Praga Caput Regni faktisk gav et par ret gode oplevelser. Men jeg behøvede ikke at eje det. Evacuation er i den bedre ende af skalaen og jeg er stadig lidt i tvivl om det er interessant nok til at det skal have en chance eller to mere. Generelt betragtet tror jeg dog ikke nogen af hans spil kommer til at indtage en plads på mine hylder.

Har modtaget 20 Strong, der er et nyt spil-system fra Chip Theory Games. Med grundelementerne følger det første spil: Solar Sentinels. Jeg modtog samtidig de to første moduler: 20 Strong: Too Many Bones og 20 Strong: Hoplomachus Victorum. Det ser virkelig lovende ud. Til gengæld er jeg ikke imponeret over æstetikken i de terninger, det hele er bygget op om. De ser lidt tarvelige ud.

I aftes kom Nucleum på bordet. Dette tredje spil - for mit vedkommende - gav suverænt den mest flydende spiloplevelse. Min fornemmelse var, at vi ikke max'ede ud særlig mange steder ... snarere tværtimod. Til gengæld havde vi en relativt lang første runde og en første del af spillet, hvor det virkede som om vi begge havde rigeligt med ressourcer. Den del fortsatte desværre ikke rigtig, men til gengæld blev der indløst en del kontrakter således at det var dette kriterie, der sammen med 70 point og tredje tilbagetrækning der skete næsten simultant. I den efterfølgende snak blev spillet bl.a. krediteret for at have sin egen identitet, hvilket vi nok i første omgang havde været lidt i tvivl om, da der tydeligt er lånt fra bl.a. Brass.

I aftes fik jeg introduceret min datter til en reduceret udgave af Almost Innocent. Vi spillede et par spil. Så nu håber jeg, at hun er klar til at spille den fulde udgave af første scenarie næste gang.

En weekend sammen med andre ligesindede bød på masser af gode oplevelser.

Weekenden blev skudt i gang med et spil Nucleum, der er et spil, der sagtens kunne ende med at komme blandt mine absolutte favoritter. Flowet var ikke helt så godt som jeg kunne ønske, men der er jeg overbevist om at et par spil indenfor en kortere tidshorisont ville hjælpe meget på det.

Grand Austria Hotel var ikke planlagt til at komme på bordet, men jeg takkede straks ja, da muligheden opstod, da det er et spil, der i årevis har stået på min ønskeliste til at blive spillet. Udover at det måske var lige i overkanten med point, der blev drysset ned over os havde jeg en rigtig god oplevelse og kunne godt forestille mig, at der er potentiale til at kunne blive et spil vi i en periode kunne have som favoritspil herhjemme. Så det er igen kommet på listen over spil, jeg holder øje med.

Lørdag morgen stod den på Tank Chess. Det kan godt være at det lyder selvmodsigende at kalde et abstrakt spil voldsomt tematisk ... men sådan føles det. Jeg var temmelig håbløs, men spillet er godkendt. Jeg må dog have fat i en større version ved lejlighed.

The Shipwreck Arcana er nok et mine mest spillede deduktionsspil. Og det er der god grund til. Vi spillede et par runder. Det var godt at få støvet af.

Capital Lux 2: Generations kunne godt have brugt en tredjemand. Det føles lidt fjollet at drafte, når man kun er to spillere. Men spillet er stadig solidt.

For nyligt fik jeg prøvet Beast med to spillere og nu opstod muligheden for at få det prøvet med fire. Og det er (selvfølgelig) sådan det skal spilles! Vi fik ingen mønter i spillet, hvilket skabte en smule uro i den første halvdel af spillet. Til gengæld fik vi en spændende finale, da vi endelig fik indkredset den onde tudse.

I mens vi ventede på aftensmaden blev der spillet tre mindre spil. Først kom Push It på bordet. Jeg syntes jeg indledningsvis oplevede en smule skepsis, men stemninge steg hurtigt, da kampen kom i gang.

Fantasy Realms er jeg nok ved at være lidt træt af. Men det er da en fin lille filler, hvor man bare aldrig rigtig får fat i de kort, man rigtig gerne vil.

Skull er snydenemt og rigtig, rigtig sjovt. Undrer mig egentlig over, at det aldrig har fundet vej til vores hylder. Det ville man kunne spille i mange sammenhænge både med brætspillere og folk helt uden erfaringer fra hobbyen.

Efter middagen blev der snakket og derefter stod den på Just One, hvor vi alle deltog.

Jeg var blevet godt mør, så aftenen blev rundet af med mindre spil. Først Trailblazers, som fungerer rigtig fint som et lille, relativt overskueligt spil, hvor man rigtig kan nå at få spændt ben for sig selv.

Endelig fik jeg prøvet Full Throttle!, som grafisk har en god portion selv-ironi. Hyggeligt spil i den allerletteste ende.

Aftenen blev rundet af med Order Overload: Cafe som jeg (og her er jeg vist ikke helt alene) er stinkende dårlig til. Spillet er virkelig heller ikke noget at skrive hjem om, men det bliver faktisk ret morsomt af at det åbenbart er så vanskeligt at udføre en ellers tilsyneladende simpel opgave.

Gunness wrote: ↑Fri Nov 03, 2023 12:19 pm ^Jeg var tæt på at hoppe på Dead Reckoning, men får trods alt ikke spillet grundspillet nok, og jeg synes, at udvidelsen var lidt dyr.
Men ser frem til at høre din dom. [...]

Alt i den sammenhæng var vist lidt for dyrt... Jeg har kun påbegyndt den første udvidelse, men det er et spil det kunne være sjovt at dyrke. Kunne man rive en dag ud tror jeg det kunne være fint at spille fortløbende spil, hvis udvidelserne er i brug.

Gunness wrote: ↑Fri Nov 03, 2023 12:19 pm[...] Jeg modtog Tamashii: Chronicle of Ascend fra Awaken Realms. I standee-udgaven, så den fyldte det halve af deres normale udgivelser

Volumen er et rigtig godt argument for at prøve at styre trangen til at skulle have alle udvidelser og opgraderinger med. Standees har jeg det nogle gange lidt dobbelt med; de kan være et mareridt, hvis de ikke er stabile nok til gengæld er de som oftest langt lettere at skelte end plastfigurer for os der ikke bruger tid på at male.

I disse dage tikker der nogle gamle Kickstarter-ting ind. Jeg modtog Dead Reckoning: Letters of Marque og nogle forskellige opdatering- og opgraderingsting i går. I dag modtog jeg The Liberation Logbook og The Cog Book, så de nu kan stå på hylden med min The Waterlogged Book.

Måneden er i fuld gang: Jeg har fået spillet det første spil!

I aftes fik vi The Shores of Tripoli på bordet. Det var en meget positiv oplevelse. Regelforklaringen var ikke særlig lang og selvom man har hver sin bunke kort virkede det ikke uoverskueligt. Spænding og sjov ... blandt andet takket være de mange terningkast. Hele tiden en fornemmelse af at man var presset og så virkede sejren alligevel hele tiden indenfor rækkevidde. The Shores of Tripoli skal på bordet igen!

Gunness wrote: ↑Thu Nov 02, 2023 10:48 am ^Jeg har aldrig prøvet HINT. Eller Sequence. Eller en del af de her andre populære, danske (?) familiespil. Det burde man vel en dag, bare for at kunne sige, at det er gjort.
Jeg har ikke fulgt med i TImeline-serien - er G.I. det samme som det gamle Inventions (som jeg stadig synes er det sjoveste)? Det er ærgerligt, at man kun kan få de neddroslede udgaver nu, for jeg møder jævnligt folk, der gerne vil købe spillet. []

HINT har jeg spillet flere gange i sociale sammenhænge og det har hver gang været en stor succes. Så det skal man ikke rynke på næsen af! Men det skal selvfølgelig spilles i den rigtige sammenhæng. Det er ikke et spil jeg under nogen omstændigheder kunne finde på at sætte på bordet, når den faste spilgruppe er på besøg.

Jeg har også kun de gamle Timeline-spil og kan til fulde tilslutte mig ærgrelsen over at de har skiftet format. Jeg tror det er rigtigt at det vi spiller også kaldes Invention. Det er det af spillene, hvor man kommer længst med at snakke sig frem til et resultat, når man ikke på forhånd kender svaret.

Så nåede vi igennem oktober måned. Det blev ikke til så mange brætspilsoplevelser for mit vedkommende. Særligt et sommerhusophold med familien (søskende og deres børn samt vores forældre) gav dog en perlerække af mindre spil på bordet. I den sammenhæng var det tydeligt, at HINT er et solidt spil i den slags sammenhænge ligesom Push It var rigtig populært. Jeg fik også prøvet Rear Window, hvilket jeg glæder mig til at kigge lidt nærmere på. På et hotelophold med en del af kernefamilien blev min datter meget interesseret i Timeline: General Interest. Det er også min favorit i serien og hendes interesse går meget godt i hånd med at hun holder meget af at læse bøger med historiske temaer. Blandt mit meget begrænsede Essen-Loot har særligt to titler givet mig løfter om gode fremtidige oplevelser på baggrund af første gennemspilning. Almost Innocent gætter jeg på bliver det jeg kommer til at spille mest men Nucleum snupper alligevel titlen grundet kombinationen af forventningerne til potentialet i et relativt dybt spil og at de i første omgang blev indfriet.


Timeline: General Interest - 8
Crokinole - 6
Push It - 5
Codenames: Pictures - 3
Klumpeduns - 3
Almost Innocent - 2
HINT - 2
SET - 2
Beast - 1
Illusion - 1
The Key: Murder at the Oakdale Club - 1
Nucleum - 1
Rear Window - 1
Scram! - 1
Whale to Look - 1

For nyligt har jeg modtaget Scram! og Almost Innocent. Og i dag modtog jeg Aegean Sea, der er lavet af Carl Chudyk, hvilket altid pirrer min opmærksomhed.

Efter en fredelig uge hvor vi kun en enkelt gang fandt vores Crokinole frem, var der fuldt hus til ugens spilaften, hvor vi havde fint besøg af Gunness. Først på bordet kom Almost Innocent, der er blevet beskrevet som deduktionsspillenes svar på The Crew. Vi spillede kun første scenarie, som vi så til gengæld spillede to gange, så parallellen kan jeg ikke bedømme. Men ud fra hvad jeg har hørt om spillet lyder det som en god sammenligning og som noget der virkelig kan tiltale mig og forhåbentlig min familie. Spillets grundmekanismer syntes jeg fungerede rigtig godt og det var et interessant twist på genren at man oftere (i hvert tilfælde i starten) var optaget af hvordan man kunne sikre at ens medspillere fik information end hvordan man selv fik den. Herefter stod den på Whale to Look som var indbegrebet på en lille filler. Sjovt men ikke dybt og underholdende at følge folks lemminge-opførsel. Aftenen blev sluttet af med Scram!, der er et lille kortspil, hvor man spiller i hold. Det var bestemt heller ikke dybt, men jeg syntes det er underholdende, når man parvis konkurrerer og den deraf følgende mulighed for trash talk.