GermanGames.dk

Jeg vil gerne deltage i arrangementet.
Deltager dog ikke i spisningen.

Medbringer (og introducerer) gerne Sator Arepo Tenet Opera Rotas
samt Powerboats og/eller Leader 1.

Robert wrote:Det var med kort varsel, så jeg kommer ikke. Men det har lært mig at se på Consims aktivitetskalender, så jeg regner med at komme næste gang.

Ellers er her en nem lille huskeregel:
Consim mødes altid den første søndag* i måneden. Kl. 11-19
*Undtagen** når dette er en helligdag, så mødes vi den efterfølgende søndag

**Der endnu en udtagelse: Valby Kulturhus holder ferielukket i 5 uger juli/august.
Derfor intet møde i juli, og augustmødet er rykket til den anden søndag i august.

Frouvne wrote:Det var da også en forbløffende udvikling, at hotellet har taget skridt til at aflyse mulighederne for brætspil. Gad vidst om de effektive tyskere havde forventet uroligheder over brætspillene, der kunne nødvendiggøre rekvirering af vandkanoner til brug for at skille parterne ad?!

John opfordrede folk til komme til en 'demo', hvilket for almindelige mennesker (og især tyskere) betyder 'demonstration' (som i 'optog') - og Martin så formentlig ingen grund til at rette denne misforståelse.

Og under alle omstændigheder ville det være en slags demonstration. Sidste år blev John forvist fra hotellet, da Martin ikke ønskede hans tilstedeværelse. Så John måtte forlade rum 12 hvor han ellers altid boede, og flytte over på Arosa.
Han fik også at vide at han ikke var ønsket i frokoststuen. Næste dag sad ham 'demonstrativt' og demoede et spil ude på reposen foran frokoststuen - her var han jo ikke blevet forvist fra! Men det blev han så.

Se, det var jo kun et par deltagere han sad med. Hvis 20 mennesker dukkede op for at få 'demoet' hans spil, ville hotellet sikkert heller ikke finde dette ønskværdigt - heller ikke selvom de alle ville opføre sig eksemplarisk.

Nu er det jo ikke sådan at der er mangel på hoteller i Essen. Og Warfrog har boet boet der længere end John, og booket langt flere værelser (faktisk det meste af hotellet), så alt i alt burde John stille have fortrukket sig til et andet sted og inviteret folk derover.

akwlinka wrote:Skal jeg være helt ærlig, så ligger den meste af min sympati hos John, han har gennem alle de år hvor jeg har kendt ham været utrolig flink over for mig og os, hvor Martin er en helt anden type.

Tja - sjovt nok er min opfattelse nu den stik modsatte.
John har samme problem som Alan Moon - selvom de er diamentralt modsætninger på mange punkter: er du venner med dem vil de gøre alt for dig, men vé dig hvis du skulle falde i unåde! Der er Martin et meget mere normalt og ydmygt menneske.

Og engang hørte jeg hvordan han morede sig over at han egenhændig havde forårsaget et Forlags lukning, da han havde produceret 2 fiaskoer i træk.

Det er en spøgefuld bemærkning, og under alle omstændigheder ikke Martin's fejl. Forlaget er TM-Spiele, som Klaus Teuber oprettede sammen med Reiner Müller til de spil han ikke kunne få udgivet på andre forlag. Efter at de begge blev ansat som spilredaktører hos Kosmos i 1997, har mærket været brugt til at promovere de spil som d'herrer ikke mente der var nok kommercielt salg i til at udgive på Kosmos, men som de alligevel syntes burde komme ud til en større offentlighed.

Der udkom kun 4 spil på mærket (under Kosmos) inden de besluttede at lukke det igen, og ingen af disse spil solgte noget videre. Minister (var en gammel 'ludo'-version fra 1975 af Rudi Hofmann), Krieg und Frieden var en genudgivelse af Gerald Mulder's Charlemagne - og så var der martin's to spil: Der weisse Lotus kom med uforståelige regler, og kræver at man henter Martin's egne regler på nettet, og endelig er der Age of Steam-forløberen Volldampf, som er et udmærket spil i Winsome's Early Railway-serie.

Når Teuber besluttede at lukke mærket er det således ikke Martin's skyld, men TM-Spiele's egen forfejlede udvikling af spillene.

I øvrigt har Kosmos fortsat med at bruge Martin:

Tyros (2002)
Der Herr der Ringe: Die Rückkehr des Königs (2003)
La Strada (2004)
Toledo (2008)

- alle udviklede af TM-Spiele. Så Teuber har åbenbart en anden opfattelse end dig.

Stony wrote:Okay, det var da en alternativ udlægning af det jeg skrev.

Ja Mit indlæg på BGG var først of fremmest ment som advarsel til dig om at Geoff Brown er Warfrog #2, næstefter martin, og derfor fuldt vidende om alt i sagen.

Men John Borher opfører sig nu stadig ufatteligt barnligt

Ja, det gør det unægtelig noget svært at forsætte med at være upartisk!

Okay. Efter at Stony er begyndt at blande sig på BGG, og ligefrem udtrykker ønsker om at vidne til fordel for Matin i en evt. retsag (!), har jeg følt at det måske er på tide at fortælle min side af sagen.

Annemette, Erik Swiatek og jeg har været venner med d'herrer Wallace & Bohrer i ca. 10 år, efter at have mødt og hjulpet dem på deres fælles stand i Essen. Begge lavede hjemmeproducerede lavprisspil, og begge holder af øl og whisky i enorme mængder, og begge tilhører middelklassen. Så det var helt naturligt at de fandt sammen. Martin lavede krigsspil medens John lave både krigsspil og økonomispil (som ikke nødvendigvis omhandlede jernbaner).

Ideen bag Winsome Games er at få designere til at give John lov til at producere dem for en billig penge, uden at de får noget nævneværdigt for det - udover chancen for at spillet opkøbes at et større forlag, hvilket i så fald ville være til gavn for både designer og udgiver. Derfor har John altid kun udgivet spil som ikke kunne finde en anden udgiver.

Da John begyndte at specialisere sig at lave togspil (krigsspil sælger ikke godt i Tyskland, som er hans største marked. Og de store forlag er heller ikke ivrige efter at udgive togspil) spurgte han Martin om ikke han kunne designe noget til ham. Da Martin ikke selv følte at dette passede til hans forlag, var det jo en udmærket løsning.

Det første spil blev Ferrocariles Pampas fra 1997, i hvad der senere blev kendt som Praerie Railroad-serien. Det var også det første spil vi købte af dem.

Året efter kom Lancashire Railways, som blev det første spil i Early Railways-serien, af hvilke Age of Steam er kulminationen.

Så faktum er at Martin gav dette design til John, og at han ejer rettighederne til spillet, med den aftale at Martin vil få designer-royalties såfremt spillet blev videresolgt.

Så spoler vi frem til 2000, som jeg er året hvor vi første gang så Martins forslag til det tredie spil i serien, Brummie Rails. Nu kan det være svært at huske de mange forskellige prototyper man har spillet fra hinanden, som årene går. Men som jeg husker det, indeholdt spillet allerede den vigtigste komponent (efter min mening): nemlig den modulære skinnelægning med hex-brikker. Resten af spillet var opbygget som de to tidligere spil i serien (dvs. med kort som fortæller hvortil gods skal fragtes.

Hvorom alting er skulle spilles udgives året efter, men opgaven blev for stor for John. Hidtil havde han trykt og udklippet alle dele selv, og samlet alle spil (derfor det lille oplag på (dengang) 60 styks. Men selv i så lille et oplag bliver man godt træt af at klippe penge og brikker, så John begyndte at blegne ved udsigten til at klippe tusindvis af sekskantede brikker (og formen gør det ikke lettere!).

Udgivelsen blev derfor udsat, da man enedes om at den eneste praktiske måde ville være at udgive spillet professionelt, hvilket Warfrog netop var begyndt på i 2000.

- Og her er det så, at vi ikke rigtig ved hvad der blev aftalt. Kun 4 personer var tilstede på mødet: John og Martin, samt Martins samlever og endelig pengemanden bag Warfrog, James (Hammy) Hammilton. Da alle jo således har en financiel interesse i aftalen er det svært at fæste 100% lid til deres udsagn, men...

på det tidspunkt da Martin og John blev uvenner, var martin også belevet uvenner med Hammy, og med hele sin support-gruppe af Froggies, som gratis hjalp ham med et teste og udvikle spil, samt salg af spil på på standen i Essen. Martin have besluttet at undgå alle problemerne med at få farver på kort, spilleplade, brikker og klodser til at matche (og Pantone gælder af Wansbeck til når det gælder forskellige trykkerier og materialer), og derfor så han en udvej da den franske udgiver Jeux Descartes lukkede. Den tyske og Amerikanske del af filialen Eurogames opkøbte deres egen del og besluttede at forsætte udgivelse af visse spil under deres egne mærker Pro-Ludo og Café Games. De var også interessede i at få rettighederne til andre små labels, bl.a. Warfrog. Så Martin lukkede sin egen label, Warfrog, uden at lytte til protesterne fra sine egne hjælpere. Martin troede at han snart ville kunne leve af at designe spil, men det viste sig desværre at Café Games gabte over mere end de kunne magte, og firmaet gik konkurs uden at Hammy fik betaling for sin financiering af AoS 2nd edition. Så vidt jeg ved savner han stadig 20.000 kroner. Men tilbage til sagen:

Hammy er en succesful Engelsk forretningsmand, som financierer Warfrog for at kunne kanalisere et overskud til et fradragsberrettiget underskud (det samme gør John Bohrer). Så medens han aldig forventede noget overskud, led han heller ikke noget direkte tab, da Martin lukkede Warfrog. Men derfor kunne han jo føle sig noget stødt over Martins pludselige ændring af financieringen. Alt dette for at forklare hvorfor jeg tror at Hammy's forklaring til mig er sand. Da han på dette tidspunkt ikke selv var alt for glad for Martin, ser jeg ingen grund til hvorfor han skulle holde hånden over ham, hvis han (igen) opførte sig som en idiot.

Som sagt er jeg ikke i tvivl om at John ville eje retten til AoS, hvis spillet havde været udgivet på Winsome. Men ifølge Hammy blev det aftalt på mødet at Hammy skulle financiere trykningen mod at John og Warfrog (dvs. Hammy og Martin) delte overskuddet. Med hensyn til udvidelserne ville Martin få 1 dollar for hvert solgt plade udgivet af Winsome, medens John ville få 1 dollar for hvert plade udgivet af Warfrog.

Og det er her at vandende skilles. Da de første par udvidelser var lavet og pengene skulle fordeles (og spillet genoptrykkes i 3. udgave) lavede John om på aftalen (ifølge Hammy) og fastholdt at alle penge indkommet for salg af udvidelserne lå under de samme regler for alle andre spil udgivet af Winsome, og at Martin derfor ikke var berettiget til mere end 1 dollar per solgt plade uanset om hvem der havde financieret udgivelsen.

Problemet er naturligvis at aftalen var mundligt.

For mig at se har John hele tiden haft fat i den lange ende af snoren, og vidst hvad han har gjort. Medens Martin og Hammy har været godtroende.

Endelig vil jeg også gerne sige at uanset hvad man kan mene om John og Martin, så ville AoS aldrig have været det spil det er uden dem begge. Så for mig at se er det ligesom et skilsmissepar: de burde begge have fuld ret til "barnet".

Frouvne wrote: 33) Crokinole - forhåbentlig dukker http://www.crokinole.de op

Det tror jeg desværre ikke du skal regne med. En stand er alt for dyr i forhold til hvad han får solgt på messen.
Men Hans Reinhold plejer dog at komme til messen, så hvis du har tænkt dig at købe kan han jo tage det med så du slipper for at betale for fragten.

Stony wrote:Jeg ved ikke om Mik havde noget specielt AoS kort i tankerne, og hvad deltagerloftet er, men det kan godt se ud som om vi skal til at spekulere i to samtidige AoS borde.

Jeg har ingen fastlagte planer - andet end formodentligt at spille på et andet bræt end det oprindelige.
Tager baner med som er designede til alt fra 2-6 spillere.

God bedring til Janne - det var en skam at I må melde afbud!

Spiller gerne Agricola, og medbringer mit eget spil der har diverse player-aids.
Og naturligvis Dominion-prototypen som har mægtig populær på sommerens conner.

Vil også gerne spille Age of Steam, hvor jeg også tager par ekstra special-kort med,
samt det Wealth of Nations, som er nyt Amerikansk økonomispil.

akwlinka wrote:Tak for svar. Er der nogen der har været på nogle af disse andre conner?

GulfGames er en lukket familie-con for Greg Schloesser og hans venner. De laver familevenlige udflugter om dagen, og spiller om aftenen. Jeg har dog aldrig deltaget, da jeg jo alligevel møder de samme spillere til Alan Moon's Gathering of Friends (en anden lukket con) - hvor jeg slipper for udflugterne

Drix wrote:Jeg giver Jens ret.
En kortspil kan ikke blive no.1.

Så vidt jeg ved er det populariteten der afgør hvor på ranglisten et spil ligger, og ikke typen af komponenter i spillet.
Når jeg nævnte muligheden var det fordi Jens luftede muligheden for at Agricola ville slå pinden, og her tror jeg at Dominion har en større chance. PT. nr 877 med kun 67 ratings.

Og umiddelbart giver din salgstale ikke lyst hos mig til noget som helst

Ja, udover at der naturligvis altid vil være tilhængere og modstandere af hvad-som-helst, og det faktum at jeg altid har været en elendig sælger - så er dette et af de sjældne spil som man er nødt til at prøve for at forstå magien. Lidt ligesom dengang nogen fortalte en at et spil der handlede om at dyrke og sælge bønner kunne være interessant

Det er i hvertfald en kendsgerning at spillet har taget stort set alle med storm - selvom jeg da også kender et par stykker som hellere vil danse på glødende kul end spille det igen...

Men derimod undrer jeg mig over, hvorfor du poster indlægget...

Tja...
jeg var egentlig ved at lave et indlæg om hvad JEG havde spillet i juli måned, men jeg fandt at det ikke ville give megen mening blot at skrive at jeg stort set kun har spillet Dominion. Når nu igen ved hvad det er.

Desuden var bagtanken vel også at skabe grobund for at få det spillet noget mere - jeg tager det i hvert fald med mig hvor jeg går.

Og endelig kunne det jo godt være at en eller anden ville vide lidt om de nye Essen spil - også før vi er kommet hjem.

Og undrer mig over, hvor det nytænkende og revolutionerende er.

Revolutionerende er nok for meget sagt, og nytænkning? Ja, ens første tanke er: når nu et koncept er så simpelt (lave et der handler om at opbygge et deck), hvorfor har så ingen fundet på det før?

Så det revolutionerende er nok at noget som lyder kedeligt (at bygge et deck) faktisk er´fantastisk underholdende!

Og temaet er totalt underordet. Der er ganske vist fabrikeret en historie om prinser der forsøger at udvide deres riger, men den dybere sammenhæng har jeg aldrig rigtig set. Men det gør ingenting. Man spiller kort for at købe endnu flere kort. Normalt bryder jeg mig ikke om 'temaløse' spil, men i dette tilfælde gør det ikke noget.

akwlinka wrote:Søndag havde Consim forlagt sin spilledag her til Lynæs, hvor jeg bor på kroen.

Alt i alt kom 11 mennesker for at spille diverse spil. Der kom Cuba, Agricola, Race for The Galaxy, Hängende garden og en Prototype fra Rio Grande der skulle komme til Essen, på bordet.

Ja, prototypen er nu ikke længere en prototype, men en fuldt færdigt spil (selvom min kopi er hjemmelavet)- hvilket også var årsagen til at jeg nu kan tage den med ud 'blandt almindelige folk'

DOMINION er en nyskabelse som har vakt stor begejstring blandt de fleste som har prøvet det: det er et kortspil med 500 kort (dog kun ca. 30 forskellige slags) hvoraf man kun bruger halvdelen i hvert spil. Grundideen i spillet er at man kreerer sit eget deck ved hele tiden at tilføre nye kort til det - og inden nogen siger 'Magic', må jeg hellere skynde mig at tilføje at sammenligningen er ganske overfladisk, og yder ingen af spillene retfærdighed.

Kortene er opdelt i Pengekort (1,2 og 3 penge), VP-kort (1,3 og 6 point) samt 10 sæt Actionkort - og det er disse sidste der skaber spillet, og skaber variationen fra spil til spil. Hvert sæt består af 10 kort, og ved at udskifte nogle sæt med andre af de 25 sæt som grundspillet indeholder (ja, udvidelser er planlagt!) ændrer man strategien for success.

Målet er naturligvis at få så mange point som muligt, og her ligger det snedige i spillet: det ville jo være alt for nemt blot at købe VP-kortene. Men da disse blot 'samler støv' i ens deck indtil spillet er slut må man nødvendigvis finde en måde at undgå at få dem på hånden, hvis man kan - og her kommer Action-kortene ind.

Alle kort i ens personlige deck bliver blandet og genbrugt utallige gange i løbet af spillet. En tur begynder altid med en hånd på 5 kort, hvoraf man må spille ET Actionkort, og udføre den pågældene handling og derefter købe ET ny kort. Herefter discarder man resten af sin hånd samt alle kort på bordet, og trækker en ny hånd på 5 kort.

Alt dette er er en langsom og omstændelig måde at forøge mængden af kort på, så derfor vil de fleste straks købe et kort som giver en mulighed for at spille FLERE Actionkort ud i samme tur, og når man samtidig kombinerer det med at KØBE flere kort per tur begynder tingene at gå stærkere. Inden længe har man bygget sig et effektivt deck, der giver en mulighed for at købe VP-kort i stort set hver eneste tur.

Spillet slutter når de sidste kort er købt fra 3 bunker, og vinderen er naturligvis den som har akkumuleret flest point.

Hele spillet tager 45-60 minutter (3-4 spillere) og ofte spiller man en kombination af kort flere gange - da der altid er nogle som opdager 'de seje kort' for sent

Spillet er udviklet af Rio Grande og udkommer til oktober (Essen) på Engelsk, tysk og fransk.
- og kan meget vel vise sig at spillet der vælter Puerto Rico fra førstepladsen på BGG!

Deltager også gerne, hvis der stadig er plads.

Spilforslag:
3 spil af Martin Wallace: Age of Steam, Brass samt hans nye Tinner's Trail.
samt naturligvis årets tyske spil: Agricola

Mik