GermanGames.dk

Mine har jeg vundet i tivoli for længe siden og de fås ikke mere. men de her er tæt på

http://www.spillehulen.dk/da/product/ra ... -med-filt-

må vel hellere minde op at det vist er sidste chance for at nå at betale nu.

Tja nu er dex spil ofte fortrinelige druk spil. Bastardcafe har efterhånden set mange spil looping louie og Bambaleo på den konto.

Personligt ryster jeg så meget på hænderne at da jeg engang testede et aktie/dex spil (af jeppe norsker), hvor den der havde flest aktier i et selvskab skulle stable skrå klodser, da gik testen i vasken, simpelthen fordi alle solgte deres aktier hele tiden bare for at se mig stable klodser og fejle.

Så dex spil er ikke lige mig!

Tja Colosseum er et spil hvor du trækker brikker op af en pose - derfor Bingo analogien. Hvor svært kan det være.

hvorfor er det mindre fin reklame for brætspil i al almindelighed?

Hvorfor skulle udenforstående blive særligt bekræftet i deres fordomme?

Fordi tv-avisen vælger at introducere med at omtale Ludo, skak og matador eller??

forstår hat her, måske en forklaring kunne hjælpe?

Jeg tror vi er mange der "pimper" vores spil. Deriblandt at male figurer! Og rigtigt god ide til en tråd forresten!

snupper gerne ticket to ride nordic!

Jens_Hoppe wrote: Med samarbejdsspil kan man langt hen ad vejen undgå alfa-problematikken ved at sørge for at spillerne har nogenlunde lige meget erfaring med spillet, og/eller er lige alfa-agtige. På Djengis-Con har jeg f.eks. stået for både "Arkham Horror for begyndere" og "Mansions of Madness for begyndere", netop for at undgå at en veteran i spillet, som kender alle tricksene, skal sidde og krumme tæer over de andres ubehjælpelige handlinger.

Lige netop der, benytter du dig jo også af et af rollespillenes bedste grundtrick, nemlig at være en slags gamemaster!

Jeg synes netop at samarbejdspillenes svaghed er at det de gør godt, gør rollespil så meget bedre!

Dominans fra Alfaspillere eller problem løsere, synes jeg basalt set er en design problem som genren lider under. Hvis der intet er i gamemekanikken, der understøtter individuelle beslutninger om egen rolles valg, så ligger spillet altså op til ligeså godt at være et multiplayer solitare spil. Og de sociale regler man er nødt til at opfinde for at løse det problem at nogle spillere i iver efter at løse opgaven, optimerer andres aktions og dermed reelt sætter dem uden for indflydelse, med dertilhørende tab af sjov, de regler synes jeg at godt spil design bør kunne unødvendiggøre.

Fik taget et spil "Lewis and Clark" som gidsel da jeg holdt con i weekenden, og har nu også fået misbrugt det på passende vis.
Lewis and Clark er et meget fint race game. Man bygger en engine ved at købe kort, og supplerer den med workers (indianere) som man enten kan bruge til at power ens kort med eller trade med. Det der gør det til et godt race spil er at man bevæger sig i 2 tempi, et hvor man rykker sin scout frem , og et hvor man rykker sin camp frem til sin scout minus de felter man får i minus for ikke at have brugt alle sin kort, have for mange resourcer med at slæbe på osv.

Fine små mekanikker i at recykle sit kort set og kollekte resourcer baseret på hvad andre allerede har spillet ned, gør det meget mere interaktivt og spændende en mange andre spil! Et spil hvor downtime ikke føles som man er udefor da der sker ting og sager der gør at der skal lægges nye planer!

Helt klart et af de bedre essen spil fra 2013.

Jeg hopper på også

En god ven af mig lærte mig "at man ikke spiller for at vinde men for at blive husket!".
Gode historie fortællings spil er dem hvor en spiller kan trykke på "den RØDE knap" og det er og bliver en god del af historien, Merchant og Marauders er for mig et godt eksempel på et spil, der på den måde indimellem skaber gode historier.

En anden ven lærte mig om den finske rollespils regel !"Hvis du fortæller om din Karakter så skal du købe mig en drink !" .
Gode historie fortællings spil er dem hvor du kan gå hen til en udenforstående brætspiller og sige " her er en drink nu skal du høre om dengang jeg spillede det her spil" og så faktisk have en historie at fortælle.

(Her er så en drink, til jer alle! skål)
At jeg vandt et spil Euphoria i weekenden er ingen historie, at jeg vandt den på 5 tiebreak regel er en bedre historie men stadig bare en omstændighed ved noget spil mekanik, at det var først gang vi spillede, at det var et stort comeback ligeså. Men at min modstander rollespillede sit kort the gambler (den røde knap i et spil hvor story line er at man vinder ved at holde sine folk dumme!) sådan at han faktisk tabte ved at gøre noget dumt, og gamblede efter 2 ens kort og derfor ikke fik de briller han ville have vundet med, og jeg så fik det sidste par og derfor langt om længe kunne udløse en fælles førsteplads, der så blev afgjort af hvem der kunne slå dårligst, efter at det var blevet påvist at vi ellers var lige dumme, det begynder i hvert fald at have elementer af en fortælling!
(skål)

næste indlæg skal i høre om en Merchant og Marauders historie!

Startede februar med en afholde en minicon hjemme

Lørdag var vi 12 og der blev spillet Lewis and clark, trains, , Nortwest passage, roll through the ages, nations, concordia, smash up, pandemic, la resistance Avalon og en masse andet jeg ikke nåede at følge med i.

Søndag med 8 spillere bød på - Merchant of Venus, Lewis and Clark, Euphoria , trains, mush mush og innovation . Et ret pænt resultat.

Jeg snupper gerne Castle of burgundy: til 200 kr!

Måske Joel og jeg kan finde ud af noget med opsamling sammen!

Jeg fandt det her citat fra euphoria -kickstarter

"For future Kickstarter campaigns from Stonemaier Games, you will not see the words "Kickstarter exclusive." There are other ways to get backers excited and engaged in a campaign, other reasons to compel you to back a project now instead of waiting for the retail version"

jeg er opmærksom på at nogle af mine indvendinger måske er overfor ting der kunne ses som børnesygdomme på KS