Search found 10825 matches

by Frouvne
Mon May 08, 2006 4:29 pm
Forum: Spillevenner
Topic: War of the Ring
Replies: 10
Views: 9613

Hej Anders,

jeg er absolut interesseret i et spil War of the Ring. Jeg har ikke prøvet kræfter med det før... men mon ikke det kan lade sig gøre alligevel.

Twilight Struggle er jeg også helt med på... jeg har et eksemplar i huset - måske ryger det videre en af de første dage, men så har jeg et senest mandag, som under ingen omstændigheder forlader adressen! :twisted:

Det vil eventuelt kunne lade sig gøre onsdag aften i denne uge... ellers finder vi bare en anden dag - hvis du er interesseret...
by Frouvne
Mon May 08, 2006 3:07 pm
Forum: Online- og PC-versioner af brætspil
Topic: Clans
Replies: 0
Views: 2277

Clans

Spil Leo Colovinis Clans online via nedenstående link.

Link:
http://www.marquand.net/staticpages/ind ... page=clans
by Frouvne
Mon May 08, 2006 11:30 am
Forum: Online- og PC-versioner af brætspil
Topic: Einfach Genial / Ingenious
Replies: 1
Views: 3021

Einfach Genial / Ingenious

Einfach Genial / Ingenious kan spilles i en 2-4 personers udgave, hvor de øvrige spillere styres af computeren.

Link:
http://www.marquand.net/index.php?topic=ingenious
by Frouvne
Mon May 08, 2006 10:02 am
Forum: Online- og PC-versioner af brætspil
Topic: Coloretto
Replies: 1
Views: 3344

Coloretto

En meget elegant udgave af Coloretto, hvor man spiller mod computerstyrede bots findes via nedenstående link:

http://www.marquand.net/index.php?topic=coloretto

Pas på: det kan være vanedannende! :wink:

God fornøjelse!
by Frouvne
Mon May 08, 2006 10:00 am
Forum: Voksenspil
Topic: Opvarmningsspil! Imens vi venter på den sidste dukker op...
Replies: 13
Views: 11149

Et spil jeg har haft gode erfaringer med som opvarmningsspil er Guillotine. Jeg har dog oplevet, at det blev så vel modtaget, at det samme dag blev det tilbagevendende udfyldningsspil mellem de øvrige spil og at man da ikke kunne nøjes med et enkelt spil... så pas lidt på med det! :wink:

Endnu et par bløde startspil, der er lettilgængelige og alligevel ikke uden lidt dybde er: Coloretto og Money. Også Clans finder vi jævnligt frem til formålet - rigtig god til det er jeg aldrig blevet, men der er nu alligevel noget ved det spil, der pirrer mig.
by Frouvne
Mon May 08, 2006 9:16 am
Forum: Voksenspil
Topic: Fejl i acquire beskrivelse?
Replies: 3
Views: 4662

Hej Bjørn,

du har naturligvis ret: der er 7 firmaer! Der er naturligvis ikke ændret i Sid Sacksons klassiske spil i nyere versioner!

Tak for korrektionen. Vi modtager meget gerne kommentarer og rettelser til vores beskrivelser.
by Frouvne
Sun May 07, 2006 9:29 am
Forum: Smalltalk
Topic: Problemer med at gemme indlæg
Replies: 3
Views: 4196

Problemet vise sig at være et generelt problem, som også garvede administratorer kæmper med. Så jeg afventer med sindsro deres løsning af problemet...
by Frouvne
Sun May 07, 2006 9:07 am
Forum: Voksenspil
Topic: Tema: Fodboldspil
Replies: 25
Views: 16520

Tema: Fodboldspil

Med et VM der nærmer sig med raske skridt, er det ved at være tide at støve æskerne med fodboldspil af, så stemningen kan blive bygget op.

Min personlige favorit er Subbuteo, der første gang udkom i 1947. Selv spillede jeg det med min broder i 70'erne, men givetvis ikke med de korrekte regler. Selvom reglerne er lange og umiddelbart forekommer komplicerede er de i store træk meget intuitive, da de følger de almindelige fodboldregler i videst muligt omfang. Et spil der belønner god teknik!

StreetSoccer er noget så overraskende som et abstrakt spil, der forsøger at simulere fodbold. Og det mest overraskende er, at det faktisk lykkes! Et overraksende godt spil, jeg på det varmeste vil anbefale. Nogle irriteres af terningerne og man kan i stedet spille med hver sin bunke kort (1-6), man trækker fra i stedet. Når bunken er tømt, blandes kortene igen.

Der findes også (mindst) to danskudgivne fodboldspil. Det ene er et abstrakt spil Pila og det andet det nyudgivne Goals and Glory, der efter sigende er en slags Matador, hvor man fungerer som ejer af en dansk fodboldklub.

For nyligt er også bønnespillerne (Bohnanza) blevet tilgodeset med et fodboldtematiseret spil: Bohnkick. Personligt går jeg udenom bønnespillene, men de har bred appel...

Som et kuriosum kan nævnes børnespillet: Schildi Schildkröte. I Schildi Schildkröte findes fem spil, hvoraf det ene er et fodboldspil for skildpadder! Et originalt børnespil der med de fem indbyggede spil giver mulighed for mange forskellige spiloplevelser, hvoraf fodboldspillet nok ikke er det bedste men til gengæld det mest originale. Skildpadderne er i sig selv en meget original spilmekanik: en stor rund trækugle (skildpaddeskjoldet) er placeret ovenpå fire hjul (benene). Man triller kuglen baglæns for at skildpadden bevæger sig fremad... Præcision er altafgørende i dette spil!
by Frouvne
Sun May 07, 2006 6:33 am
Forum: Online- og PC-versioner af brætspil
Topic: Survive! / Atlantis / End of Atlantis
Replies: 0
Views: 2281

Survive! / Atlantis / End of Atlantis

Man kan downloade en gratis test-version af Survive! / Atlantis / End of Atlantis på:

http://www.windowsgames.co.uk/atlantis.html

Versionen er for tiden i en rum-udgave... tidligere lå der en version, der tematisk stemte overens med originalen.

Bemærk at der i computer-versionen er indført et par varianter af de oprindelige regler. I test-versionen spiller man mod to cumputer-styrede modstandere.

God fornøjelse!
by Frouvne
Sun May 07, 2006 6:26 am
Forum: Voksenspil
Topic: Tema: Racer-spil
Replies: 5
Views: 4431

Tema: Racer-spil

Når Formel 1-sæsonen går i gang, er det lidt lettere for nogen af os, at leve os ind i denne sportsgren, når vi først har varmet op med et solidt racer-spil. Og når man nu endlig har fået samlet drengene, hvorfor så ikke lade fjernsynet været slukket og fortsætte med et par solide brætspil og lade Formel 1 være Formel 1?!

En oplagt kandidat til opvarmningsrunder til overværelse af Formel 1 er Formula Dé, da der er et utal af baner og man derfor - som oftest - kan køre på den dagsaktuelle bane. Spillet appellerer såvel til ens analytiske sans som til gambleren i én, når man skal afgøre hvilken terning, man skal kaste med. Formula Dé findes også i en Formula Dé Mini-version, som jeg ikke har nogen erfaringer med.

Kongen over dem alle er for mig PitchCar, der er et færdighedsspil, hvor bilerne knipses rundt på banen. PitchCar er en genudgivelse af spillet Carabande, der var uopdriveligt i en årrække. PitchCar kan spilles af alle aldersgrupper og baserer sig på såvel færdigheder, som sans for hvor man skal placere sig. Spillet kan med fornøjelse spilles som såvel turneringsspil som i teams. PitchCar har en udvidelse - PitchCar Extension - der tilføjer specialbanelegemer, der sætter lidt mere kolorit på spillet men som absolut ikke er nødvendig. PitchCar finde ligesom Formula Dé i en mini-version: PitchCar Mini med en PitchCar Mini Extension. Jeg har ikke selv erfaringer med denne udvidelse og det lader til at meningerne er delte rækkende fra at det er præcis det samme spil som originalen til at alt i den grad er mini ved spillet... Man skal være opmærksom på at PitchCar kræver et ret stort bord.

Das Motorsportspiel udmærker sig ved at være styret af en timer, der giver fornemmelsen af at blive spillet real-time del, der gør spillet meget medrivende.

Blandt voksenspillene findes der endvidere højt estimerede titler som: Daytona 500, Ave Caesar og den mindre heldbaserede version Ausgebremst, Speed Circuit og Wolfgang Kramers Top Race. Disse spil har jeg dog ingen erfaringer med, så det overlader jeg til andre at følge op på! :wink: Til manges glæde kan det i øvrigt bemærkes, at Ave Caesar langt om længe er ved at blive genoptrykt - så der er noget at se frem til!

Har drengene ikke tid til dig, kan du varme op med sønnike. Her er PitchCar igen et solidt bud. Alternativt kan Haba-spillet Monza anbefales, hvor der slåes med farvede terninger og man skal kunne udvælge den rute på banen, der bringer én længst frem eller alternativt i den mest fordelagtige position. Et andet udmærket lokalpatriotisk bud på et racer-spil til de yngste er Lego Racers, hvor man som i PitchCar kan samle mange forskellige baner af spillets bane-elementer. Også med børn er PitchCar den ukronede konge for mig...
by Frouvne
Fri May 05, 2006 12:12 am
Forum: Voksenspil
Topic: Republic of Rome - hvordan kommer man i gang?
Replies: 4
Views: 5433

Hej Danny,

mange tak for de meget konkrete anvisninger på en mere human introduktion til RoR - det lyder som om de vil kunne være en stor hjælp, når jeg tager hul på denne manddomsprøve. Spillet lyder utrolig interessant, så jeg formoder, at udbyttet trods alt vil kompensere for de frustrationer, der kommer undervejs.
by Frouvne
Fri May 05, 2006 12:06 am
Forum: Voksenspil
Topic: Gode to-spillers spil når man har god tid
Replies: 12
Views: 10056

Tak for det oplysende svar, Helvard. Jeg snart få spillet grundspillet - selvom jeg i øvrigt slet ikke er til dette fantasy univers. Og tak for den fine krølle på historien... endnu et godt argument for at komme til Venedig!
by Frouvne
Thu May 04, 2006 2:51 pm
Forum: Voksenspil
Topic: Spil til ikke brætspillere
Replies: 24
Views: 16971

Hej Erik,

mine erfaringer med at introducere ikke-gamere til spil er begrænsede, men jeg vil da alligevel gerne vove et par kommentarer.

En parameter jeg mener, man bør inddrage i sine overvejelser, er spilletiden. Spilletiden må endelig ikke blive for lang... og mange spil varer jo ofte længere tid, end det er markeret på æsken. Min erfaringer sig mig, at det er en god idé at starte med kortspil: åbenbart er barrieren mindre, sikkert fordi mange i forvejen har en del erfaringer med forskellige kortspil.

Blandt de spil vi med held har introduceret folk til er Knizias Money, som jeg også selv holder meget af, selvom det er så simpelt som det - eller måske netop derfor. En logisk efterfølger kunne være Modern Art... faktisk tror jeg også, at man ville kunne starte med det, hvis man var lidt modigere. Har man folk på to-mandshånd er Lost Cities næsten altid en succes. Endnu har det ikke slået fejl for mig. Og til min store overraskelse har et spil som Citadels også fænget mange, som jeg ville tro stod af, når de så kortene. Alles im Eimer / Bucket King er også en oplagt kandidat - jeg har desværre selv et lidt anstrengt forhold til spillet. 6 Nimmt! er også oftest et hit... der er mange muligheder. Eller hvad med spil, hvor man forsøger at løse den samme opgave såsom SET! og Ricochet Robots / Rasende Robotter. Men giv dem nu lige en chance for at komme med - der er potentiale til at man i disse spil kan komme til at føle sig rigtig dum.

Skal vi over i brætspilsafdelingen ville jeg også kunne finde på at overveje Carcassonne. Durch die Wüste / Through the Desert er mange blevet introduceret for hos os med overvejende gode erfaringer. Samurai kan være en rigtig brainburner - men man behøver jo ikke slagte folk første gang.

Byder lejligheden sig til et to-spillers spil, har jeg haft overvældende succes med at introducere Yinsh. Selvom det er et abstrakt spil, virker det umiddelbart æstetisk tiltalende og så viser det sig at reglerne er simple og med elementer der er kendte for de fleste. Da den førende spiller samtidig mister en del af sin kontrol, kan nybegynderen også få lov at føle, at han har kontrol i spillet - omend måske kun i en overgangsfase... :wink:
by Frouvne
Wed May 03, 2006 11:34 pm
Forum: Voksenspil
Topic: Fler-spillers spil der egner sig udmærket for to personer...
Replies: 4
Views: 4666

Fler-spillers spil der egner sig udmærket for to personer...

Skal spillene ramme spillebordet med jævne mellemrum, må en del af os erkende, at det oftest bliver i en to-personers udgave. En del spil for flere spillere kan spilles af to personer uden at det bliver en pinagtig affære... og så er der jo altid muligheden for at spille det med flere, når disse lejligheder byder sig. Dermed får man jo ligesom lidt mere for pengene! :wink:

Som hovedregel bryder jeg mig ikke om ideen om, at begge spillere blot kan spille for to-personer og så enten tælle pointene op for de to personer samlet eller adskilt. Så splittet er min personlighed endnu ikke... Nedenfor derfor nogle bud, hvor det ikke er løsningen.

San Juan har været en stor succes i vort hjem. Strategierne indskrænker sig noget, hvis man spiller det som et to-spillers spil, men vi har haft meget glæde af det som så. Spillet har måske en lille tendens til at virke programmeret?!

Puerto Rico har en udmærket to-spillers version, som jeg med fare for at lyde blasfemisk må erkende, at jeg har haft større fornøjelse af at spille end fire og fem personers udgaven. Puerto Rico er et utrolig elegant spil - men jeg er dog aldrig rigtig blevet tændt på det, sikkert på baggrund af nogle spil, der tidsmæssigt har overskredet den smertegrænse jeg har ved et spil af den type.

Durch die Wüste / Through the Desert er et abstrakt spil, jeg har holdt meget af - og ikke kun på grund af de pastelfarvede kameler! Personligt foretrækker jeg det med to spillere, da jeg ofte har haft fornemmelsen af, at det blev for kaotisk med flere. Flere jævnbyrdige spiller kan dog givetvis få en god dyst.

Samurai er et af de spil, der har vundet ved nærmere bekendtskab. Det er en lille brainburner og ideen med at man konstruerer spillebrætet således at størrelsen vokser med antallet af spillere er rigtig godt tænkt.

Andre ville formegentlig nævne Carcassonne og dets mange udvidelser i denne sammenhæng. Selv har jeg nok haft de bedste oplevelser med to spillere - men det har nok aldrig for alvor fået chancen med flere for mit vedkommende.

Listen kunne gøres lang. En nuværende favorit som IceHouse-spillene kunne nævnes, en nyerhvervelse som Pueblo vil nok også dukke op, hvis jeg en anden gang skal skrive noget lignende... Har du nogle bud på denne kategori af spil, er du meget velkommen til at fremkomme med dem her.
by Frouvne
Wed May 03, 2006 9:50 pm
Forum: Voksenspil
Topic: Gode to-spillers spil når man har god tid
Replies: 12
Views: 10056

War of the Ring er et fantasktisk spil. Det kan varmt anbefales til alle grader af LotR fans. Spillet er utroligt flot og selvom det tager hele aftenen (og lidt til nogle gange) er det en fornøjelse at spille. Nu er udvidelsen jo også på trapperne (som jeg har været med til at playteste) og der er virkelig noget at glæde sig til!
Det lyder virkelig interessant, at du har været med til at playteste udvidelsen, Helvard. Kan vi ikke høre lidt mere om det? Det kunne være spændende både at høre noget om, hvordan du er kommet i den position, at du har fået lov at playteste det og endvidere at høre hvad du mener, udvidelsen tilføjer til grundspillet. Det kunne også være interessant at høre lidt om, hvor meget arbejde der egentlig ligger i at få playtestet og justeret et spil; man oplever jo såvel eksempler på spil, hvor man føler at det forarbejde er gjort som det modsatte... Undskyld min nysgerrighed - men nu serverede du jo selv maddingen!