Search found 10825 matches

by Frouvne
Fri May 12, 2006 12:15 am
Forum: Spillevenner
Topic: War of the Ring
Replies: 10
Views: 9615

Hej Anders,

det var en fornøjelse at blive introduceret til WotR! Det har aldrig været nogen hemmelighed, at jeg ikke er specielt interesseret i WotR-universet - meeen jeg kan jo godt mærke, at det trækker lidt i mig. Herligt med et spil, der er så vel-tematiseret. Spilletiden er dog et problem... det vil kræve nogle fravalg, hvis jeg skal fordybe mig så meget i det, som jeg tror det kræver, hvis jeg skal syntes, det er rigtig sjovt.

Spillet er i det store og hele utrolig lækkert ned til de mindste detaljer - men jeg ville nu gerne have fat i ham, der har valgt fonte til event-kortene... ideen med blot at formindske fonten, hvis der er mere tekst på kortet og så sætte teksten på en farvet baggrund er godt nok ikke med til at flade indlæringskurven ud. :x

Men alt i alt et lækkert spil og en god spiloplevelse! :)
by Frouvne
Thu May 11, 2006 1:09 pm
Forum: Voksenspil
Topic: Terrasse/Cafe spil - der kan spilles i sommerregnen!
Replies: 14
Views: 9475

Terrasse/Cafe spil - der kan spilles i sommerregnen!

Inspireret af Erik Mejer Hansens emne: Terrasse/Cafe spil følger her et emne, der tager udgangspunkt i vores omskiftelige vejrguders lune: Terrasse/Cafe spil - der kan spilles i sommerregnen!

Nedenstående spil kan spilles udendørs på trods af en dansk sommerbyge:

Hive: I bakelit-versionen! Jeg ville i hvert tilfælde ikke turde med den oprindelige version.

Zértz: Et udmærket spil! Skal dog spilles af nogenlunde jævnbyrdige modstandere!

IceHouse: Et utal af muligheder!

Anbefaling: Husk regntøjet!

Tilføj gerne flere spil!
by Frouvne
Thu May 11, 2006 1:02 pm
Forum: Voksenspil
Topic: Terrase/Cafe spil
Replies: 4
Views: 4614

Hvis jeg havde Arkham Horror, ville jeg nok tage det med ud i sol og vind af de nævnte grunde! :twisted: Undskyld, men jeg kunne ikke lade være... :lol:

Oplagte kandidater er:

Hive: Udelukkende brikker i træ eller bakelit - tilpas kort spilletid til at man kan holde det ud selvom solen bager.

Yinsh: Selvom spillet er abstrakt, har det alligevel en lethed over sig, der gør det velegnet til varmegraderne. Det er playtestet mange gange udendørs på vores cafe-bord. I Gipf-serien er Zèrtz af konstruktionsmæssige grunde måske den mest oplagte kandidat, da der ikke er noget bræt, men alle spillene i serien kan anbefales til udebrug.

IceHouse-brikkerne giver et utal at spilmuligheder og igen intet bræt.

Pueblo kan ligeledes modstå ret hårde vindstød og så burde man kunne tiltrække sig lidt opmærksomhed. Om det ligefrem fungerer som score-spil, har jeg dog ikke erfaringer med... :wink:

Blokus må ligeledes kunne indgå i kategorien... men det har jeg kun erfaringer med i online-versionen...

Da vi jo alle ved hvordan en dansk normal-sommer kan udarte sig, vil jeg oprette et emne: Terrasse/Cafe spil - der kan spilles i sommerregnen! :lol:
by Frouvne
Thu May 11, 2006 12:46 pm
Forum: Designere & Forlag
Topic: Hvem er din favorit-designer?
Replies: 14
Views: 19413

:shock: Mange tak for det overvældende svar, Jens! Vidunderligt at se dig øse af dine opsparede erfaringer... der må ligge mange års research bag! Det var et meget afklarende og ikke mindst inspirerende indslag. Jeg holder fast i Civilization og ser frem til de tider, hvor det igen kan komme på bordet (=når min søn bliver lidt ældre!) og holder i øvrigt sanserne skærpede i forhold til de øvrige titler.

TAK!
by Frouvne
Thu May 11, 2006 10:29 am
Forum: Online- og PC-versioner af brætspil
Topic: 6 nimmt!
Replies: 0
Views: 2138

6 nimmt!

Spil Wolfgang Kramers klassiske kortspil 6 nimmt! på Thomas Rosanskis hjemmeside:

http://www.onlinebrettspiele.de/old/6ni ... t.asp?l=en
by Frouvne
Wed May 10, 2006 5:06 pm
Forum: Designere & Forlag
Topic: Hvem er din favorit-designer?
Replies: 14
Views: 19413

Jens_Hoppe wrote:Generelt: Reiner Knizia, uden tvivl. Manden er gud. :)
Så, så!!! Nu skal vi jo ikke starte en ny Muhammed-sag i dette forum! :shock: :lol:
Jens_Hoppe wrote: Francis Tresham (18xx serien, Civilization, Advanced Civilization)
Kan jeg få dig til at knytte et par kommentarer til disse titler, Jens. Jeg har en enkelt gang spillet Civilization og havde en god oplevelse. Jeg har også et eksemplar af såvel Advanced Civilization som Civilization Western Extension Map. Vurderer du, at de holder med tidens målestok?

Der kommer jo hele tiden nye udfordrerer såsom 7 Ages, Mare Nostrum og Struggle of Empires. De sidstenævnte af dem kan spilles indenfor et mere humant tidsrum, hvilket i sig selv kunne gøre dem attraktive i en travl hverdag... og måske har 7 Ages mere at byde på??? Jeg er det store spørgsmålstegn - måske fordi jeg egentlig helst vil holde mig til den gamle version, selvom det er svært at finde lejligheder til den (udvidelserne har ligget ubrugt hen siden en gang i 80'erne). Struggle of Empires skal jeg nok prøve kræfter med en dag... men de øvrige er jeg mere i tvivl om.

18xx serien er jeg også meget nysgerrig på. At sammenligne den med Age of Steam syntes jeg udfra en regellæsning er useriøst. Det er to helt forskellige typer spil, som i hvert tilfælde på papiret, hver især appellerer meget til mig. Mit spørgsmål er, om der er nok intensitet i 18xx-spillene til at berettige spillene i forhold til den øvrige standard af spil idag?

På forhånd tak!
by Frouvne
Wed May 10, 2006 4:50 pm
Forum: Voksenspil
Topic: Tema: Fodboldspil
Replies: 25
Views: 16521

Der findes nu et emne med titlen:

Tema: Imens vi venter på Le Tour.

God fornøjelse!
by Frouvne
Wed May 10, 2006 4:48 pm
Forum: Voksenspil
Topic: Tema: Imens vi venter på Le Tour
Replies: 47
Views: 28327

Tema: Imens vi venter på Le Tour

Som en underkategori til de almindelige racing-spil er der de spil, der handler om cykelløb. Det er en mindre kategori end den om motorsportsløb, men værd at overveje, hvis man gerne vil have noget fornuftigt at tage sig til, mens andre slider på landevejene...

Jeg skal straks erkende, at min viden indenfor feltet er mere end sparsom, så jeg hører meget gerne andres tilføjelser og ikke mindst kommentarer til spillene. Min fornemmelse er, at der faktisk kun er to spil, hvor der virkelig er noget at komme efter.

Klassikeren blandt cykelspil er Rob Bontenbals Um Reifenbreite. I Um Reifenbreite skal op til fire spillere forsøge at føre sit cykelhold til sejr i et Tour de France-lignende løb. I spillet er der levnet plads for såvel tilfældigheder som strategiske overvejelser - ja endog mulighed for massestyrt og at snyde... det er jo trods alt en simulering af virkeligheden! :wink:

Der verserer en historie om, at den størstedelen af den oprindelige franske udgave af spillet Um Reifenbreite, der havde titlen Demarrage!, gik til grunde under en brand i en lagerbygning, hvorfor denne udgave er et rigtigt samlerobjekt.

Det andet oplagte bud på et cykelspil er John Harringtons Breaking Away. Breaking Away er et spil uden held: hver spiller har et hold med fire cykelryttere, der kører på en bane. I spillet skal fordelen ved at ligge i slipstrømmen og dermed opnå højere hastighed opvejes mod gevinsten ved at ligge i spidsen af feltet, når startlinjen krydses, så man kan opnå sprint-point.

Der findes yderligere mere end en håndfuld spil, der direkte i titlen har Le Tour... dem har jeg dog ingen viden om, så dem skal jeg afholde mig fra at udtale mig om... Men måske nogle andre har viden om nogle af disse?!

Hvis der er nogen, der har viden om et dansk-produceret spil om 6 dages løb, hører jeg også gerne om dette. Jeg har i min barndom i 70'erne spillet et sådant - spillet var formentlig allerede da at betragte som et spil af ældre dato. Det kunne være interessant at stifte bekendtskab med reglerne og sammenligne dem med dagens målestok...
by Frouvne
Wed May 10, 2006 4:20 pm
Forum: Voksenspil
Topic: Tema: Fodboldspil
Replies: 25
Views: 16521

Hej Helle,

i.f.t. Le Tour skulle det vel nok være muligt at lave en liste... håndbold tror jeg, vil være noget mere vanskeligt. Umiddelbart kender jeg ikke nogen titler, der forsøger at simulere denne ædle sport... :wink:

Jeg følger snarest op på Le Tour og / eller cykling generelt.
by Frouvne
Wed May 10, 2006 10:54 am
Forum: Voksenspil
Topic: Hvilken fordelsfunktion har "Gaten" i Caylus?
Replies: 11
Views: 10614

Lige et par kommentarer ekstra:

ja, bygningen er vel oftest ubrugelig; og jo flere spillere desto værre ser det ud, da alle bygninger vil være fyldt op.

Snig-angrebet på slottet er dog en mulighed - også hvis man ser muligheden for at kunne aflsutte et afsnit af slottet og / eller være den første til at bygge i et nyt afsnit af slottet.

Selv en ubrugelig bygning kan være bedre end ingen bygning, hvis man kan få den rimelig billigt. At man får placeret endnu en arbejder og dermed er med endnu en runde kan betyde at man får lov til at rykke Provosten senere end sine modstandere og dermed kan reagere på hvordan de har rykket ham.

Muligheden for at kunne reagere på de øvriges udspil er vel det, der i sidste ende skulle kunne berettige Gaten: har man få dinarer og ens valg er afhængige af de øvriges, kan den være interessant - men det forudsætter selvfølgelig stadig, at noget interessant er tilbage, når man så endelig får lov til at rykke sin arbejder ud af Gaten.
by Frouvne
Wed May 10, 2006 10:22 am
Forum: Voksenspil
Topic: Hvilken fordelsfunktion har "Gaten" i Caylus?
Replies: 11
Views: 10614

Gaten - en bygning man går udenom?!

Lidt research på BoardGameGeek fører til et resultat, der ligner det, du skriver, Helvard. Hvis Gaten bruges er det for at gardere sig imod den position, man forventer Provosten vil indtage. Man håber ved at vinde lidt tid, at være blevet klogere på baggrund af de arbejdere ens modspillere i mellemtiden har placeret.

Det lyder dog også som om, denne mulighed stort set aldrig bliver anvendt. Det mest interessante bud på en anvendelse er nok den, at man ser tiden an og enten placerer sin arbejder i slottet for at snuppe førstepladsen fra ham, der i forvejen er placeret her, ved at bygge to huse, hvor du kan se, han kun kan komme til at bygge et eller at være den eneste der bygger i slottet og snupper hele gevinsten selv.

Alt i alt ser det ud til, at Gaten er en utrolig svag bygning - men ligefrem at ændre dens funktion på baggrund heraf ved at indføre varianter er måske en smule dramatisk efter min målestok.
by Frouvne
Tue May 09, 2006 11:31 pm
Forum: Spillevenner
Topic: War of the Ring
Replies: 10
Views: 9615

Hej Jesper,

i.f.t. Twilight Struggle er jeg interesseret. Som sagt har jeg endnu ikke nået at spille det... men så kan vi jo starte på nogenlunde samme niveau. Vi kan jo lige holde kontakten via personlige beskeder.
by Frouvne
Tue May 09, 2006 8:17 am
Forum: Spillevenner
Topic: War of the Ring
Replies: 10
Views: 9615

Hej Anders,

jamen, skal vi så ikke bare komme i gang?! Onsdag efter kl. 20 er fint med mig - det er nok begrænset hvor meget jeg kan nå at sætte mig ind i reglerne inden da, men vi kan vel tage det som et prøvespil... :wink:

Jeg sender en personlig besked til dig for de nærmere aftaler.
by Frouvne
Mon May 08, 2006 10:03 pm
Forum: Spillevenner
Topic: War of the Ring
Replies: 10
Views: 9615

Hej Jeppe,

i forhold til Twilight Struggle kan det da arrangeres - hvis jeg altså ikke får alt for mange stryg i det første spil :D Jeg har også et Hammer of the Scots, der burde blive luftet lidt oftere - det var måske også noget for én af jer?
by Frouvne
Mon May 08, 2006 7:37 pm
Forum: Designere & Forlag
Topic: Hvem er din favorit-designer?
Replies: 14
Views: 19413

Hvem er din favorit-designer?

Nå, så skal der lidt brandbart på banen: Hvem er din favorit-designer? Selv er jeg en smule splittet på spørgsmålet, men vil nedenfor forsøge at indkredse mit personlige bud.

Det spil jeg nok har brugt mest tid på, hvis man opsummerer såvel spilletid, som research, diskussioner før, under og efter træk m.m., er uden sammenligning Allan B. Calhamers Diplomacy. Det spil jeg nok med hånden på hjertet må sige, at jeg er mest fascineret af. Men på trods af spillets lokale kult-status hos mig, syntes jeg ikke en enkelt succes - omend umådelig stor :wink: - kan berettige tildelingen af æren som favorit-designeren over dem alle.

Den designer jeg nok sjældnest er blevet skuffet over og som har leveret det ene velfungerende spil efter det andet, hvoraf en pæn del er rigtigt gode, er Reiner Knizia. På BoardGameGeek ser man i skrivende stund en top 50 med titlerne: Euphrat & Tigris, Ra, Modern Art, Taj Mahal, Samurai, San Juan, Through the Desert (Durch die Wüste), Lord of the Rings - The Confrontation, Amun-Re og Ingenious (Einfach Genial). At nævne de første både ti og tyve spil af Knizia, jeg ville betegne som ny-klassikere, ville ikke være noget problem... og alligevel er det heller ikke ham, jeg vil tildele æren af at være den designer, jeg sætter mest pris på...

For mig er den største af dem alle: Wolfgang Kramer! Valget er næppe overraskende og alligevel kan man godt betragte ham som en dark horse, da Kramer på ingen måde er lige så konsistent i spil-kvaliteten som Reiner Knizia. Når der virkelig er noget ved et spil af Kramer, har han sjældent været alene om det. De største succeser er produceret sammen med henholdsvis Michael Kiesling og Richard Ulrich.

Når det lykkes for Kramer, er han til gengæld helt uforlignelig. Blandt mine absolutte favoritter er: The Princes of Florence, El Grande, Torres og Pueblo. Og så har jeg endnu ikke prøvet spil som: Maharaja: Palace Building in India, Tikal og Java. Så der er endnu store oplevelser i vente! :D