Search found 1 match

by Bojay
Wed Sep 11, 2013 4:40 pm
Forum: Formidling af brætspil
Topic: Papskub – min bare røv!
Replies: 23
Views: 20598

Re: Papskub – min bare røv!

Jeg oplevede første gang en "dame" som var noget stødt over navnet .. "det kan man altså ikke kalde et seriøst website" formanede hun mig og fortsatte " .. ja og så når I har børnespil !". Hun havde i hvert fald venner som ikke ville kunne lide sådan noget.

Jeg smilede til hende og spurgte til om hendes venner var meget revisor-agtige og hvad det da præcist var, ved navnet, som de ikke brød sig om .. og hun svarer (uden at dø af grin) .. "ja det lyder jo som papgnubber"

Jeg havde selv gættet på en bæskubber .. altså en bøsse-joke .. men nej-nej en pap-gnubber.
Jeg var flad af grin og slog det hen med at hendes venner var fiktive :-)


Nu er der gået et par år og jeg har hørt masser af folk som siger "hvorfor hedder det det ?" men når man forklarer at ja - det er jo et website for folk der skubber med pap. Så har min oplevelse været (99%) så folk udtrykker - "Sjovt - den url kan jeg da huske, det checker jeg lige ud". Fair nok - jeg er muligvis ikke ham folk først vil rive hovedet af og skælde ud på, så måske dem jeg har mødt har været falsk-flinke.


Hvis jeg lige skal knytte en hurtig kommentar til Mad's kritik så er jeg bange for den der tanke om at der er tusind-vis af folk, som ikke spiller brætspil i dag, fordi vi har valgt et selvironisk navn og sjov url. Jeg synes vi (en redaktion med 22 mand) gør et kæmpe arbejde for at komme ud og få gjort alle mulige danske, nørdede, visuelle og begejstrede detaljer tilgængelige omkring spil vi elsker.

Don't judge the book by it's cover .. og hvis vores site i tone, layout, tilgang var "ASL og heavy-metal", så ville jeg kunne forstå det lidt unfair i at vi opfører os som om vi er et bredt favnende site (inkl. købeguides til børnespil) men sådan ser jeg det ikke. Det er underforstået at vi ikke er et site isoleret om quiz-spil eller magic-kort. Men jeg synes vi har et span der er ret imponerende og at det netop er længder bedre end BGG for at få nye spillere i dk.
Så hvis jeg stiller mig op og taler pænt og siger noget godt, taler pænt dansk og underviser og hjælper nysgerrige i at spille brætspil, så synes jeg det er en mystisk detalje at snakke om at jeg har "to forskellige sokker på".

Men for mig kommer det ned til at hvis det ikke må have et glimt i øjet så er det ikke så meget url'en eller navnet .. men så er det hele måden at gøre det på. Så er der ikke langt til at Mads' spørger om vi ikke bare kunne lave noget andet - mere Hr. og Fru DK eller mere Kallaha - og der er svaret jo bare at vi er en flok bag sitet .. der er plads til flere og det er ikke en lukket fest, men vi giver solskin og opmærksomhed til de spil og designere som vi synes fortjener det. Det ligger ikke i navnet - det ligger i indholdet.