Frugthaven / The Orchard / Obstgarten![]() Frugthaven er designet af Anneliese Farkaschovsky og illustreret af Walter Matheis. Spillet er produceret af Haba, og fås både i en almindelig udgave til bordet og en stor udgave til gulvet. I den store udgave er pladen 70*70 cm er frugterne de kendte frugter fra Habas købmands mad. (Haba 4170 og Haba 4300). Hvad indeholder spillet? 10 æbler 10 pærer 10 kirsebær-par 10 blommer 4 kurve 1 ravne-puslespil 1 farveterning 1 spillebræt Målet for spillet: Målet for børnene er i samarbejde at plukke frugten på træet før ravnen spiser den. ![]() Hvordan spilles spillet? Før selve spillet begynder tager hver spiller en kurv, hvis der er mere en 4 spillere, så går flere spillere sammen om en kurv. Frugterne lægges på de træer, hvor de hører til. De 9 puslespilsbrikker til ravnen blandes og lægges i en bunke ved siden af brættet – klar til brug. Så er spiller klar til at begynde. Den yngste spiller slår med terningen. Hvad viser terningen? Hvis terningen viser: - Rød, grøn, gul eller lilla: Spilleren plukker en frugt i den farve, som der blev slået med terningen. Frugten lægger spilleren i sin kurv. Hvis der ikke er noget frugt tilbage på træet, så sendes terningen videre til den næste spiller. - Kurven: så må spilleren plukke to frugter efter eget valg. Frugten lægges i kurven. - Ravnen: Spilleren tager et stykke af puslespillet med ravnen og lægger i midten af brættet, så det passer sammen med de andre brikker, der allerede er blevet lagt. Spillet slutter når… Spillet slutter når enten puslespillet med ravnen er gjort helt færdigt eller når al frugten er plukket ned fra træet. Hvis børnene når at plukke al frugten før ravnen er færdig, så vinder børnene sammen mod ravnen, fordi ravnen ikke kan nå hen og spise frugten. Hvis derimod ravnen er blevet færdig, så flyver den hen og spiser frugten, og børnene har tabt kollektivt. Links: Engelske regler Beskrivelsen er udfærdiget den 11. september 2005 Copyright 2005 GermanGames. |