Dyrenes hotel![]() Dyrenes Hotel går ud på at få fyldt sit eget hotel op med gæster, før de andre spillere får fyldt deres hoteller. Hver spiller får en spilleplade med 12 værelser som skal fyldes op. I hvert værelse kan man se billedet af det dyr, som skal bo på værelset. Spillet indeholder: 6 hoteller 81 dyrekort 46 handlingskort 1 terning Der er 24 forskellige dyr, som leder efter værelser. Der er 3 er hvert dyr. Men derudover er der også 3 gribbe og 6 kamæleoner. Kamæleoner og gribbe har særlige funktioner, som bliver beskrevet senere. Ved begyndelsen af spillet blandes de to slags kort hver for sig. Hver spiller får 6 dyrekort, som lægges med forsiden opad på bordet foran spilleren. Handlingskortene og de resterende dyrekort lægges i to bunker midt på bordet. Begge bunker skal ligge med billedsiden nedad. Spillerne skiftes til at have tur, og i deres tur placerer de først de dyr, som ligger på bordet i deres værelser – hvis altså de har værelser til dem på hotellet. Dernæst kastes terningen, og slaget afgør, hvilket af følgende handlinger, som spilleren må udføre: 1.Træk et kort fra bunken med dyrekort 2.Træk to kort fra bunken med dyrekort 3.Træk tre kort fra bunken med dyrekort 4.Træk et handlingskort og udfør handlingen medmindre kortet er ”skræm gribben væk” eller ”gribben flyver af reden”. Disse kort kan bruges med det samme eller gemmes. 5.Vælg selv om du vil trække et handlingskort (se 4) eller et dyrekort. 6.Du kan bytte et dyrekort, som du ikke vil beholde med en af de andre spillere. Du kan vælge enten at tage et kort fra en anden spillers hotel eller fra kortene foran en anden spiller. De dyrekort som fås op, når der slås 1-3 el. 5 skal enten placeres på et værelse, der passer til dyret eller lægges på bordet og gemmes til senere. Gribbe skal placeres med det samme, mens kamæleoner kan gemmes til senere. Kamæleoner kan bruges i stedet for andre dyr, men kan ikke flyttes, når de først er placeret – kun hvis andre spillere tager dem, når de slår 6. Det vil sige, at kamæleoner virker som en joker! Gribbe derimod kan godt flyttes, enten hvis man er så heldig at få et handlingskort, som giver en lov til at slippe af med dem, eller hvis man slår 6. Gribbe tager plads op og er ikke rigtigt velkomne på hotellerne. Man kan nemlig ikke vinde spillet med gribbe i sit hotel, så det gælder om at komme af med gribbene. |